Esajas 32
1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
Vakai ʻe pule ha tuʻi ʻi he māʻoniʻoni, pea ʻe pule mo e ngaahi houʻeiki ʻi he fai angatonu.
2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
Pea ʻe ʻi ai ʻae tangata ʻo hangē ko e toitoiʻanga mei he matangi, mo e hūfanga mei he afā; pea hangē ko e ngaahi vaitafe ʻi he potu mōmoa, ʻo hangē ko e malumalu ʻo ha maka lahi ʻi he fonua ʻoku puhengia.
3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
Pea ʻe ʻikai nenefu ʻae mata ʻokinautolu ʻoku ʻaa, pea ʻe fakafanongo ʻae telinga ʻokinautolu ʻoku ongo.
4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
Pea ko e loto ʻoe ʻohonoa ʻe tokanga pea maʻu ʻae ʻilo, pea ko e ʻelelo ʻoku leʻoleʻovale ʻe lea vave mo totonu.
5 Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
ʻE ʻikai toe ui ʻae angakovi ko e angalelei, pe pehē ko e faʻa foaki ʻaia ʻoku manumanu.
6 Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
He ko e tangata vale te ne lea vale, pea ʻe ngāue kovi hono loto, ke fai kākā, pea lea hala kia Sihova, ke fakamaha ʻae laumālie ʻoe fiekaia, pea taʻofi ʻe ia ʻae inu mei he fieinua.
7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
Ko e ngaahi meʻa ngāue ʻoe angakovi ʻoku kovi: ʻoku ne fakakaukau kovi ke fakafihi ʻae masiva ʻaki ʻae lea loi, pea ke mioʻi ʻae lea totonu ʻae masiva ʻi he fakamaau.
8 Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.
Ka ko e angalelei ʻoku ne fakakaukau ki he ngaahi meʻa lelei; pea ʻi he ngaahi meʻa lelei ʻe fokotuʻumaʻu ia.
9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
Mou tuʻu hake, ʻakimoutolu ʻae kau fefine ʻoku nofo fakafiemālie; fanongo ki hoku leʻo, ʻakimoutolu ʻae ngaahi ʻofefine taʻetokanga; fakafanongo ki heʻeku lea.
10 Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
Te mou ongosia ʻi he ngaahi ʻaho mo e taʻu lahi, ʻakimoutolu ʻae kau fefine taʻetokanga: koeʻuhi ʻe ʻikai hoko ʻae ngaohi ʻoe vaine, ʻe ʻikai hoko hono tānaki.
11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
Ke tetetete, ʻakimoutolu ʻae kau fefine ʻoku fakafiemālie; ke mamahi, ʻakimoutolu ʻoku taʻetokanga: vete homou kofu, fakatelefua ʻakimoutolu, pea nonoʻo ʻae tauangaʻa ki homou noʻotanga vala.
12 slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
Te nau lāunga koeʻuhi ko e mata ʻoe huhu, pea ki he ngaahi ngoue lelei, pea ki he vaine fua.
13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
ʻE tupu hake ʻae ngaahi ʻakau talatala mo e talatalaʻāmoa ʻi he fonua ʻo hoku kakai; ʻio, ʻi he ngaahi fale fakafiefia kotoa pē ʻi he kolo ʻoe fiefia:
14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —
Koeʻuhi kuo liʻaki ʻae ngaahi fale fakaʻeiʻeiki; ko e kolo ʻoe tokolahi kuo siʻaki; ʻe hoko ʻae ngaahi puke mo e ngaahi fale māʻolunga ko e ngaahi ʻana ʻo taʻengata, ko e fiefiaʻanga ʻoe fanga ʻasi kaivao, ko e keinangaʻanga ʻoe fanga manu;
15 til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
Kaeʻoua ke huaʻi hifo kiate kitautolu ʻae laumālie mei ʻolunga, pea hoko ʻae toafa ko e ngoue faʻa fua, pea lau ʻae ngoue faʻa fua ko e vao ʻakau.
16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
Pea ʻe toki nofo ʻae fakamaau ʻi he toafa, pea nofo ʻae māʻoniʻoni ʻi he ngoue faʻa fua.
17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
Pea ko e ngāue ʻoe māʻoniʻoni ko e melino ia; pea ko e fua ʻoe māʻoniʻoni ko e fiemālie mo e nofo lelei ʻo taʻengata.
18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
Pea ʻe nofo ʻa hoku kakai ʻi he nofoʻanga ʻoe melino, pea ʻi he ngaahi fale tuʻumaʻu, pea ʻi he ngaahi mālōlōʻanga ʻoe fiemālie;
19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
Ka e tō ʻae ʻuha maka, pea ʻe fakahinga ʻae vao ʻakau; pea ʻe fakamoʻulaloa ʻaupito ʻae kolo.
20 Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
ʻOku monūʻia ʻakimoutolu ʻoku tūtuuʻi ʻi he veʻe vai kotoa pē, pea fekau atu ki ai ʻae vaʻe ʻoe pulu mo e ʻasi.
