Esajas 32
1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
Ecce in justitia regnabit rex, et principes in judicio præerunt.
2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
Et erit vir sicut qui absconditur a vento, et celat se a tempestate; sicut rivi aquarum in siti, et umbra petræ prominentis in terra deserta.
3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
Non caligabunt oculi videntium, et aures audientium diligenter auscultabunt.
4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
Et cor stultorum intelliget scientiam, et lingua balborum velociter loquetur et plane.
5 Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
Non vocabitur ultra is qui insipiens est, princeps, neque fraudulentus appellabitur major;
6 Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
stultus enim fatua loquetur, et cor ejus faciet iniquitatem, ut perficiat simulationem, et loquatur ad Dominum fraudulenter, et vacuam faciat animam esurientis, et potum sitienti auferat.
7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
Fraudulenti vasa pessima sunt; ipse enim cogitationes concinnavit ad perdendos mites in sermone mendacii, cum loqueretur pauper judicium.
8 Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.
Princeps vero ea quæ digna sunt principe cogitabit, et ipse super duces stabit.
9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
Mulieres opulentæ, surgite, et audite vocem meam; filiæ confidentes, percipite auribus eloquium meum.
10 Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
Post dies enim et annum, vos conturbabimini confidentes; consummata est enim vindemia, collectio ultra non veniet.
11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
Obstupescite, opulentæ; conturbamini, confidentes: exuite vos et confundimini; accingite lumbos vestros.
12 slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
Super ubera plangite, super regione desiderabili, super vinea fertili.
13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
Super humum populi mei spinæ et vepres ascendent: quanto magis super omnes domos gaudii civitatis exultantis!
14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —
Domus enim dimissa est, multitudo urbis relicta est, tenebræ et palpatio factæ sunt super speluncas usque in æternum; gaudium onagrorum, pascua gregum.
15 til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
Donec effundatur super nos spiritus de excelso, et erit desertum in carmel, et carmel in saltum reputabitur.
16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
Et habitabit in solitudine judicium, et justitia in carmel sedebit.
17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
Et erit opus justitiæ pax, et cultus justitiæ silentium, et securitas usque in sempiternum.
18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
Et sedebit populus meus in pulchritudine pacis, et in tabernaculis fiduciæ, et in requie opulenta.
19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
Grando autem in descensione saltus, et humilitate humiliabitur civitas.
20 Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
Beati qui seminatis super omnes aquas, immittentes pedem bovis et asini.
