Esajas 32

1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,

Sie len ac fah oasr sie tokosra su leumi mwet lal ke suwoswos, ac mwet kol fulat saya lun mutunfacl sac ac fah oru nununku suwohs.

2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.

Kais sie selos ac fah oana sie acn in wikla liki eng upa ac paka. Elos ac fah oana infacl srisrik su sororror ke acn mwesis, oana lulin sie eot lulap in acn turangang.

3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;

Mutun mwet su ku in liye fah tia ohkla, ac sren mwet su ku in lohng ac fah porongo.

4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.

Elos ac tia sifil semuteng, ac elos ac orekma ke etauk, ac elos ac fahk kalem ma elos nunku uh.

5 Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.

Wangin mwet ac nunku mu fal in akfulatyeyuk sie mwet lalfon, ku fahk mu sie mwet sesuwos el wo.

6 Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.

Sie mwet lalfon el kaskas lalfon, ac el nunkauk ma koluk elan oru. El kikiap lain LEUM GOD in ma el oru ac ma el fahk. El tia wi kite mwet masrinsral, ku sang ma nimen mwet malu.

7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.

Sie mwet kutasrik el koluk ac el suk in oru ma koluk. El orek pwapa koluk in akkolukye mwet sukasrup ke kas kikiap, ac kosralosla liki suwohs lalos.

8 Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.

A sie mwet suwohs el oru ma suwohs, ac el tu na ku ke ma pwaye.

9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!

Kowos mutan su moulkin moul fisrasr, ac wangin mwe akfosrngaye kowos, porongo ma nga ac fahk uh.

10 Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.

Sahp kowos insewowo inge, tusruktu pacl se inge ke yac fahsru kowos ac fah sun ma upa, mweyen ac wangin grape kowos in kosrani.

11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;

Moul lowos finne fisrasr ac wangin mwe sensen, tusruktu inge kowos in sangeng ac rarrar! Sarukla nuknuk lowos ac kapriya infulwowos ke nuknuk yohk eoa.

12 slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,

Puok iniwowos ke asor, mweyen ima wo fahko ac ima in grape kunanula.

13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!

Inge kokul ac mah fakfuk kapak fin acn lun mwet luk. Tungi lohm nukewa ma mwet we uh tuh engan, oayapa ke siti se ma tuh arulana warongrong meet.

14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —

Finne inkul sel tokosra ac fah wanginla mwet we, ac siti fulat sac fah mwesisla. Lohm sin mwet, ac pot ku ma karinganulos ac fah sruala oan nwe tok. Donkey lemnak fah forfor we, ac sheep fah konauk acn in mongo lalos we.

15 til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

Tusruktu God El ac sifilpa okoama ngun lal nu facsr. Acn mwesisla ac fah folokyak wo fohk we, ac ima uh fah oswe fahko na wowo.

16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;

Ma pwaye ac suwohs ac fah orek acn nukewa in facl se inge.

17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.

Ke sripen mwet nukewa ac oru ma suwohs, ac fah oasr misla ac wangin mwe sensen nwe tok.

18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.

Mwet lun God fah tia enenu in fosrnga, ac lohm selos ac fah misla ac okak.

19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.

(Tusruktu af yohk kosra ac fah kahki nu fin sak insak uh, ac siti uh ac kunausyukla.)

20 Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!

Fuka lupan engan lun mwet nukewa ke yohk kof nu ke ima lalos, ac pus mah yen nukewa nun donkey ac cow uh.