Esajas 32
1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
Gade byen, yon wa va renye ak ladwati e prens yo va renye ak jistis.
2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
Yon nonm va tankou yon abri kont van ak yon pwotèj kont tanpèt, tankou sous dlo nan yon peyi sèch, tankou lonbraj a yon gwo wòch nan yon peyi ki deseche.
3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
Alò, zye a sila ki wè yo, p ap vin avegle; zòrèy a sila ki tande yo, va koute.
4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
Kè a sila ki aji san reflechi a va konprann verite, e lang lan a sila ki bege a va pale klè.
5 Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
Li p ap rive ankò ke yo rele moun fou, prens; ni rele vakabon, moun bon kè.
6 Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
Paske moun fou a pale foli, e kè li apiye vè mechanste: pou fè sa ki kont Bondye e pale mal kont SENYÈ a, pou kenbe moun grangou a san satisfè, e pou anpeche moun swaf la bwè.
7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
Pou vakabon an, zam li se mechanste. Li fòme plan mechan pou detwi moun aflije a ak kout lang, malgre sila ki nan bezwen an pale sa ki bon.
8 Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.
Men sila ki prens toujou fòme plan ki bèl; epi pa bèl plan an, ap kanpe.
9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
Leve ou menm, O fanm ki alèz e tande vwa mwen! Prete zòrèy a pawòl mwen, fi ki alèz, san pwoblèm yo.
10 Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
Nan yon ane ak kèk jou, nou va twouble, O fi ki san pridans yo; paske, afè fwi diven an va fini, ni rekòlt la p ap rive.
11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
Tranble, fanm alèz yo; twouble, nou menm ki san pridans! Retire rad nou, dezabiye nou e mete twal sak nan senti nou.
12 slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
Bat lestomak nou pou bèl chan jaden yo, pou chan ki plen ak fwi rezen yo.
13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
Anplispou peyi a pèp mwen an, kote pikan ak raje va pouse monte; wi pou tout kay plen ak jwa yo ak gran vil kè kontan yo.
14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —
Paske palè a vin vid, e gran vil plen moun yo vin abandone. Kolin ak fò ki wo yo vin tounen kav yo jis pou tout tan, yon plezi pou bourik mawon, yon patiraj pou bann mouton yo;
15 til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
jiskaske Lespri a vide sou nou soti anwo, epi savann nan vin fè yon chan fètil, e chan fètil la va vin konsidere kon yon forè.
16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
Nan lè sa a lajistis va demere nan dezè a e ladwati nan chan fètil la.
17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
Epi zèv ladwati a va lapè, e sèvis ladwati a va kalm ak konfyans k ap dire jis pou tout tan.
18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
Nan lè sa a, pèp mwen an va viv nan yon abitasyon lapè, ak sekirite ki san twoub nan plas repo san pwoblèm.
19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
Malgre lagrèl tonbe kraze forè a, e gran vil la va vin devaste nèt.
20 Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
A la beni nou va beni, nou menm ki simen akote tout dlo yo, ki lage pye bèf ak bourik la.
