Esajas 32
1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
Khenah, siangpahrang mah toenghaih hoiah prae to uk tih, ukkung angraengnawk mah toenghaih hoiah uk o tih.
2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
Kami loe takhi song naah anghawkhaih ahmuen, takhi sae song naah abuephaih ahmuen ah om tih; long karoem ahmuen ih vapui tui baktiah om ueloe, ni kanaa ahmuen ih lungsong tahlip baktiah om tih.
3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
Hnukhaih mik tawn kaminawk loe mik pasim o mak ai, lokthaihaih naa tawn kaminawk mah doeh lok to tahngai o tih boeh.
4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
Panoekhaih tawn ai kami ih palung mah panoekhaih to tawn ueloe, lokaa mah doeh kamtuengah lok apae thai tih boeh.
5 Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
Kamthu loe khingya koi kaom kami ah poek o mak ai boeh; poeksae kami doeh pakoeh koi kaom ahmuen to paek mak ai boeh.
6 Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
Kamthu mah loe Sithaw koeh ai ih hmuen to sak moe, Angraeng to kasae thuih hanah zok amthlam kami to zok amthlamsak aep, tui anghae kami han doeh tui anghaesak aep hanah, loksae apae ueloe, zae sakhaih khue to poek tih.
7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
Kasae kami loe lok amlai o, kahoih ai hmuen to sak o; amtang kami mah loktang lok thui cadoeh, anih amrosak hanah kahoih ai hmuen to a poek o.
8 Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.
Toe minawk abomh koeh kami loe kahoih hmuen to a poek pongah, anih loe minawk abomh koehhaih palungthin hoiah khosah tih.
9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
Thazoi ah kaom nangcae nongpatanawk, angthawk oh; acoehaih tawn ai canunawk, ka lok hae tahngai oh; ka thuih ih lok hae tahngai oh!
10 Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
acoehaih tawn ai nongpatanawk, nangcae loe pop parai ani hoi saning thungah raihaih na tong o tih; misurthaih om mak ai ueloe, misurthaih pakhrikhaih atue doeh pha mak ai.
11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
Thazoi ah kaom nongpatanawk, tasoeh oh; acoehaih tawn ai kami nang, mawn ah; na khukbuen to angkhring ah loe kazii to kaengah angzaeng ah.
12 slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
Long kahoih lawk hmuen hoi athaih kapop ah kathai misurkung pongah saoek atumhaih hoiah mawn oh.
13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
Kai kaminawk ih long loe kapring hoi soekhring hoiah koi tih; Ue, anghoehaih imnawk hoi vangpui nuiah doeh soekhring to amprawk tih;
14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —
Angraeng ohhaih ahmuen to caehtaak ving boeh pongah, vangpui thung ih atuen doeh angqai krang tih boeh; misatoephaih im hoi imsangnawk loe dungzan khoek to pong sut ueloe, laa hrangnawk prathaih ahmuen hoi tuunawk prathaih ahmuen ah om lat tih boeh;
15 til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
ranui bang hoi aicae nuiah Muithla kraih thuih naah loe, praezaek to long kahoih lawk hmuen ah angcoeng ueloe, long kahoih lawk hmuen doeh taw baktiah poekhaih atue to om tih boeh.
16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
Praezaek ah toenghaih hoi lokcaekhaih om ueloe, toenghaih to long kahoih lawk hmuen ah om poe tih boeh.
17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
Toenghaih mah angdaehhaih to omsak tih; toenghaih athaih loe dungzan monghaih hoi kacak poe oephaih ah om tih.
18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
Kai ih kaminawk loe misa monghaih ahmuen, mawnhaih om ai ahmuen, kamding rue ah anghakhaih ahmuen ah om o tih boeh;
19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
toe taw nuiah qaetui to krah ueloe, vangpui doeh long hoi kangvan ah ahnaem tathuk tih.
20 Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
Tui ohhaih ahmuen ah aanmu haeh kami, maitaw hoi laa hrangnawk to koeh baktiah prasak kaminawk loe tahamhoih.
