Esajas 30

1 Ve de genstridige Børn — saa lyder det fra HERREN — som fuldbyrder Raad, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Aand er med, for at dynge Synd paa Synd,

Wo! sones forsakeris, seith the Lord, that ye schulden make a councel, and not of me; and weue a web, and not bi my spirit, that ye schulden encreesse synne on synne.

2 de, som gaar ned til Ægypten uden at spørge min Mund for at værne sig ved Faraos Værn, søge Ly i Ægyptens Skygge!

Whiche goen, to go doun in to Egipt, and ye axiden not my mouth; ye hopynge help in the strengthe of Farao, and ye hauynge trist in the schadewe of Egipt.

3 Faraos Værn skal blive jer til Skam og Lyet i Ægyptens Skygge til Skændsel.

And the strengthe of Farao schal be to you in to confusioun, and the trist of the schadewe of Egipt in to schenschipe.

4 Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud naaet til Hanes,

For whi thi princes weren in Taphnys, and thi messangeris camen til to Anes.

5 enhver skal faa Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp, ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.

Alle thei weren schent on the puple, that myyten not profite to hem; thei weren not in to help, and in to ony profit, but in to schame and schenschip.

6 Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trængselens Land, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, fører de paa Æslers Ryg deres Gods, paa Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe.

The birthun of werk beestis of the south. In the lond of tribulacioun and of angwisch, a lionesse, and a lioun, of hem a serpent, and a cocatrice; thei weren berynge her richessis on the schuldris of werk beestis, and her tresours on the botche of camels, to a puple that myyte not profite to hem.

7 Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det »Rahab, der hytter sig.«

For whi Egipt schal helpe in veyn, and idili. Therfor Y criede on this thing, It is pride oneli; ceesse thou.

8 Gaa nu hen og skriv det paa en Tavle i deres Paasyn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan staa som Vidnesbyrd evindelig.

Now therfor entre thou, and write to it on box, and write thou it diligentli in a book; and it schal be in the last dai in to witnessyng, til in to with outen ende.

9 Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Børn, Børn, der ikke vil høre HERRENS Lov,

For it is a puple terrynge to wrathfulnesse, and sones lieris, sones that nylen here the lawe of God.

10 som siger til Seerne: »Se ingen Syner!« til fremsynte: »Skuer os ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blændværk,

Whiche seien to profetis, Nyle ye prophesie; and to biholderis, Nyle ye biholde to vs tho thingis that ben riytful; speke ye thingis plesynge to vs, se ye errouris to vs.

11 vig bort fra Vejen, bøj af fra Stien, lad os være i Fred for Israels Hellige!«

Do ye awei fro me the weie, bowe ye awei fro me the path; the hooli of Israel ceesse fro oure face.

12 Derfor, saa siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler paa krumt og kroget og støtter jer til det,

Therfor the hooli of Israel seith these thingis, For that that ye repreuiden this word, and hopiden on fals caleng, and on noise, and tristiden on it,

13 derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige i et Nu;

therfor this wickidnesse schal be to you as a brekyng fallynge doun, and souyt in an hiy wal; for sudeynli while it is not hopid, the brekyng therof schal come.

14 den sønderbrydes som Lerkar; der skaanselsløst knuses; blandt Stumperne finder man ikke et Skaar, hvori man kan hente en Glød fra Baalet eller øse Vand af Brønden.

And it schal be maad lesse, as a galoun of a pottere is brokun with ful strong brekyng; and a scherd schal not be foundun of the gobetis therof, in which scherd a litil fier schal be borun of brennyng, ethir a litil of watir schal be drawun of the diche.

15 Thi saaledes sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders Styrke.

For whi the Lord God, the hooli of Israel, seith these thingis, If ye turnen ayen, and resten, ye schulen be saaf; in stilnesse and in hope schal be youre strengthe. And ye nolden.

16 Men I vilde ikke; I sagde: »Nej, vi jager paa Heste« — I skal derfor jages! »Vi rider paa Rapfod« — I skal derfor forfølges af rappe.

And ye seiden, Nai, but we schulen fle to horsis; therfor ye schulen fle. And we schulen stie on swifte horsis; therfor thei schulen be swiftere, that schulen pursue you.

17 Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem, som truer, til I kun er en Rest som Stangen paa Bjergets Tinde, som Banneret oppe paa Højen.

A thousynde men schulen fle fro the face of the drede of oon; and ye schulen fle fro the face of drede of fyue, til ye be left as the mast of a schip in the cop of a munteyn, and as a signe on a litil hil.

18 Derfor længes HERREN efter at vise eder Naade, derfor staar han op for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige alle, der længes efter ham!

Therfor the Lord abidith, that he haue mercy on you, and therfor he schal be enhaunsid sparynge you; for whi God is Lord of doom, blessid ben alle thei that abiden hym.

19 Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Graaden overmande dig! Naadig vil han vise dig Naade, naar du raaber; saa snart han hører dig, svarer han.

Forsothe the puple of Sion schal dwelle in Jerusalem; thou wepynge schal not wepe, he doynge merci schal haue merci on thee; at the vois of thi cry, anoon as he herith, he schal answere to thee.

20 Herren skal give eder Trængselsbrød og Fængselsdrik; men saa skal din Vejleder ikke mere dølge sig, dine Øjne skal skue din Vejleder;

And the Lord schal yyue to thee streyt breed, and schort watir, and schal no more make thi techere to fle awei fro thee; and thin iyen schulen be seynge thi comaundour,

21 dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: »Her er Vejen, I skal gaa!« hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.

and thin eeris schulen here a word bihynde the bak of hym that monestith; This is the weie, go ye therynne, nether to the riyt half nether to the left half.

22 Da skal du holde dine Sølvbilleders Overtræk og dine Guldbilleders Klædning for urene; du skal slænge dem bort som Skarn. »Herud!« skal du sige til dem.

And thou schalt defoule the platis of the grauun ymagis of thi siluer, and the cloth of the yotun ymage of thi gold; and thou schalt scatere tho, as the vnclennesse of a womman in vncleene blood; Go thou out, and thou schalt seie to it.

23 Da giver han Regn til Sæden, du saar i din Jord; og Brødet, som din Jord bærer, skal være kraftigt og nærende. Paa hin Dag græsser dit Kvæg paa vide Vange;

And reyn schal be youun to thi seed, where euere thou schalt sowe in erthe, and the breed of fruytis of erthe schal be moost plenteuouse and fat; in that dai a lomb schal be fed largeli in thi possessioun.

24 Okserne og Æslerne, der arbejder paa Marken, skal æde saltet Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.

And thi bolis and coltis of assis, that worchen the lond, schulen ete barli with chaf meynd togidere, as it is wyndewid in the cornfloor.

25 Paa hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vælde frem med rindende Vand paa det store Blodbads Dag, naar Taarne falder.

And strondis of rennynge watris schulen be on ech hiy munteyn, and on ech litil hil reisid, in the dai of sleyng of many men, whanne touris fallen doun.

26 Maanens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive syvfold stærkere, som syv Dages Lys, paa hin Dag da HERREN forbinder sit Folks Brud og læger dets slagne Saar.

And the liyt of the moone schal be as the liyt of the sunne, and the liyt of the sunne schal be seuenfold, as the liyt of seuene daies, in the dai in which the Lord schal bynde togidere the wounde of his puple, and schal make hool the smytynge of the wounde therof.

27 Se, HERRENS Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge,

Lo! the name of the Lord cometh doun fro fer; his strong veniaunce is brennynge and greuouse to bere; hise lippis ben fillid of indignacioun, and his tunge is as fier deuouringe.

28 hans Aande som en rivende Strøm, der naar til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund.

His spirit is as a stef streem, flowynge `til to the myddis of the necke, to leese folkis in to nouyt, and the bridil of errour, that was in the chekis of puplis.

29 Sang skal der være hos eder som i Natten, naar Højtid gaar ind, en Hjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod HERRENS Bjerg, mod Israels Klippe.

Song schal be to you, as the vois of an halewid solempnyte; and gladnesse of herte, as he that goth with a pipe, for to entre in to the hil of the Lord, to the stronge of Israel.

30 HERREN lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slaar ned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl.

And the Lord schal make herd the glorie of his vois, and he schal schewe the ferdfulnesse of his arm in manassyng of strong veniaunce, and in flawme of fier brennynge; he schal hurtle doun in whirlewynd, and in stoon of hail.

31 For HERRENS Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slaar han;

For whi Assur smytun with a yerde schal drede of the vois of the Lord;

32 hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde paa Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe kæmper han mod det.

and the passyng of the yerd schal be foundid, which yerde the Lord schal make for to reste on hym. In tympans, and harpis, and in souereyn batels he schal ouercome hem.

33 Thi for længst staar et Alter rede — mon det og er rejst for Molok? — han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; HERRENS Aande sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.

For whi Tophet, that is, helle, deep and alargid, is maad redi of the kyng fro yistirdai; the nurschyngis therof ben fier and many trees; the blast of the Lord as a streem of brymstoon kyndlith it.