Esajas 30

1 Ve de genstridige Børn — saa lyder det fra HERREN — som fuldbyrder Raad, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Aand er med, for at dynge Synd paa Synd,

BAWIPA ni a dei e teh, a lung ka patak e camonaw teh a yawthoe awh. Ahnimouh teh, kaie pouknae lah kaawm hoeh e pouknae hah a tawksak awh. Kaie muitha laipalah, a kâhuiko awh teh, payonnae van payonnae a pakawi sin awh.

2 de, som gaar ned til Ægypten uden at spørge min Mund for at værne sig ved Faraos Værn, søge Ly i Ægyptens Skygge!

Ahnimouh teh, Faro siangpahrang e nguenae rahim vah, lungmawngnae a tawng awh teh, Izip ram kângue hanelah a tawng awh teh, kaie kâ het laipalah, Izip ram lah a cei awh.

3 Faraos Værn skal blive jer til Skam og Lyet i Ægyptens Skygge til Skændsel.

Hatdawkvah, Faro siangpahrang e nguenae teh, nangmouh hane yeirai lah ao han. Izip ram kânguenae teh, minhmai mathoenae lah ao han.

4 Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud naaet til Hanes,

Ahnimae bawinaw teh, Zoan kho vah ao awh teh, ahnimae laiceinaw teh, Hanes kho ka phat awh nakunghai,

5 enhver skal faa Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp, ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.

cungkeinae awm hoeh. Cawmpang han awm hoeh. Hawinae awm hoeh. Yeirai ponae hoi minhmai mathoenae dueng lah kaawm e taminaw kecu dawkvah, ahnimanaw pueng teh yeirai a po awh han.

6 Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trængselens Land, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, fører de paa Æslers Ryg deres Gods, paa Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe.

Akalae ram dawk e saringnaw hanelah Bawipa ni a dei e teh; sendek la, sendektan, hrunthoe, hoi kamleng e hmai tahrunnaw apapnae runae hoi rucatnae ram hah ka raka niteh, hawinae kaawm hoeh e miphun koe, la van vah amamae hnopainaw thoseh, kalauk van vah hnopainaw thoseh, a phu awh.

7 Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det »Rahab, der hytter sig.«

Izip ni kabawpnae teh cungkeihoeh, ayawmyin doeh.

8 Gaa nu hen og skriv det paa en Tavle i deres Paasyn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan staa som Vidnesbyrd evindelig.

Ka tho hane tueng dawk, kapanuekkhaikung lah a yungyoe ao nahanlah, atu cet nateh, ahnimae hmalah a phen dawk thun pouh nateh, cauk dawk hai thun pouh.

9 Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Børn, Børn, der ikke vil høre HERRENS Lov,

Bangkongtetpawiteh, nangmouh teh ka taran e miphun, ka dumyen e canunaw, BAWIPA lawk ngâi hanelah ka ngai hoeh e capanaw lah ao awh.

10 som siger til Seerne: »Se ingen Syner!« til fremsynte: »Skuer os ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blændværk,

Ahnimouh ni, vision ka hmawt naw koe vision hmawt awh hanh awh, profetnaw koe, katang e naw hah kaimouh koe dei awh hanh. Kaimouh koe hnâthai ka nawm e, lungthin kâdumnae naw ma hah na dei pouh awh.

11 vig bort fra Vejen, bøj af fra Stien, lad os være i Fred for Israels Hellige!«

Lamthung katang dawk hoi kâkhoe awh. Lamthung dawk hoi phen awh. Isarelnaw e kathounge BAWIPA teh, kaimae hmalah kahmat sak awh, telah a dei awh.

12 Derfor, saa siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler paa krumt og kroget og støtter jer til det,

Hatdawkvah, Isarel miphunnaw e kathounge BAWIPA ni a dei e teh, nangmouh ni hete lawk hah na hnoun awh teh, rektap hnephnapnae hoi kahuengkalang onae hah na kâuep awh teh, hotnaw hah na kâuep awh.

13 derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige i et Nu;

Hatdawkvah, hete payonnae teh, rak ka kâbawng niteh, coungkacoe kaawm e karasangpoung e kho rapan hoi a kâvan. Hote rawknae teh, pouk laipalah vaitalahoi a tho teh,

14 den sønderbrydes som Lerkar; der skaanselsløst knuses; blandt Stumperne finder man ikke et Skaar, hvori man kan hente en Glød fra Baalet eller øse Vand af Brønden.

hlaamkabokung ni amae hlaam hah pasainae tawn laipalah, takhuen koe e hmaisaan la nahane hoi, tui duek nahane boehai awm laipalah a hem e patetlah ao han.

15 Thi saaledes sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders Styrke.

Isarelnaw e kathounge ka Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Nangmouh teh pankângai laihoi duem na awm awh pawiteh, rungngang lah na o awh han. Nangmae thaonae teh duem na onae thung thoseh, yuemnae thung thoseh ao. Hateiteh, nangmouh ni na ngai awh hoeh.

16 Men I vilde ikke; I sagde: »Nej, vi jager paa Heste« — I skal derfor jages! »Vi rider paa Rapfod« — I skal derfor forfølges af rappe.

Nangmouh niteh, kaimouh teh hottelah kaawm awh hoeh. Marang kâcui vaiteh, ka yawng awh han, telah na ti awh dawkvah, nangmouh teh na yawng awh han. Kaimouh teh, karang poung lah ka kâcui awh han na ti awh dawkvah, nangmouh na ka pâlei e teh a rang awh han.

17 Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem, som truer, til I kun er en Rest som Stangen paa Bjergets Tinde, som Banneret oppe paa Højen.

Nangmouh ni monsom hoi mitnout khom patetlah thoseh, monsom e mitnout patetlah thoseh, na o awh nahan, buet touh ni na pakhi pawiteh, 1,000 touh na yawng awh vaiteh, panga touh ni na pakhi awh pawiteh, thong hra touh na yawng awh han.

18 Derfor længes HERREN efter at vise eder Naade, derfor staar han op for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige alle, der længes efter ham!

Hatei, BAWIPA ni nangmouh koe hawinae sak hanelah na ngaihawi han. Lungmanae tawn hanelah, tawm lah ao han. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh, lannae Cathut lah ao. Cathut Jehovah ka ngaihawi e pueng teh, yawhawinae ao.

19 Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Graaden overmande dig! Naadig vil han vise dig Naade, naar du raaber; saa snart han hører dig, svarer han.

Oe Jerusalem vah kho ka sak e Zion khocanaw, nangmouh teh na khuikap awh mahoeh toe. Nangmae hramki lawk Bawipa ni a thai toteh, nangmouh na pahren awh han.

20 Herren skal give eder Trængselsbrød og Fængselsdrik; men saa skal din Vejleder ikke mere dølge sig, dine Øjne skal skue din Vejleder;

BAWIPA ni nangmouh hah runae vaiyei hoi rektapnae tui na poe awh eiteh, nange kacangkhaikungnaw teh a hnukkhu bout kâhrawk awh mahoeh toe. Amamae mit hoi amamae kacangkhaikungnaw hah a hmu awh han.

21 dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: »Her er Vejen, I skal gaa!« hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.

Nang teh avoilah na kamlang nah, hoehpawiteh, aranglah na kamlang nah, hetteh lamthung doeh, hete lamthung dawk dawn haw, telah na hnuk lahoi dei e lawk hah na thai han.

22 Da skal du holde dine Sølvbilleders Overtræk og dine Guldbilleders Klædning for urene; du skal slænge dem bort som Skarn. »Herud!« skal du sige til dem.

Hatdawkvah, tangka pukhluk e nange meikaphawk hoi, sui pukhluk e nange meikaphawknaw hah koung raphoe vaiteh, hotnaw pueng teh kakhin e napon patetlah takhoe vaiteh, cet leih, telah ti pouh awh han.

23 Da giver han Regn til Sæden, du saar i din Jord; og Brødet, som din Jord bærer, skal være kraftigt og nærende. Paa hin Dag græsser dit Kvæg paa vide Vange;

Bawipa ni, talai dawk nang ni na kahei e cati hanelah kho teh a rak sak han. Talai a pawhik dawk hoi e vaiyei teh a pungdaw sak han. Hote hnin dawkvah, nange saringnaw teh, ka kaw e hmuen koe a hrampa awh han.

24 Okserne og Æslerne, der arbejder paa Marken, skal æde saltet Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.

Talai dawk thaw ka tawk e maito hoi lanaw nihai, cuekkarue hoi para hoi karue teh pâsei tangcoung e rawca dueng a ca awh han.

25 Paa hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vælde frem med rindende Vand paa det store Blodbads Dag, naar Taarne falder.

Imrasangnaw a tip awh teh, kalenpounge kâtheinae hnin navah, karasang e monnaw hoi, karasang e monrui kaawm e pueng dawk tui ka lawng e palangnaw ao han.

26 Maanens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive syvfold stærkere, som syv Dages Lys, paa hin Dag da HERREN forbinder sit Folks Brud og læger dets slagne Saar.

BAWIPA ni a taminaw e rawknae hah a pathoup pouh vaiteh, ama ni runae a poenae hmâ hah a kahma sak toteh, thapa e angnae teh kanî e angnae patetlah ao vaiteh, kanî e angnae hai hnin sari touh e angnae patetlah let sari touh a ang han.

27 Se, HERRENS Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge,

Khenhaw! BAWIPA e a min teh, ka kang e a lungkhueknae hoi kingkahmawt e hmaikhu naw hoi ahlanae koehoi a tho. Bawipa e a pahni teh, lungkhueknae hoi a kawi teh, a lai teh kamtawi e hmai patetlah ao.

28 hans Aande som en rivende Strøm, der naar til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund.

Bawipa e a kâha haiyah, rawknae hoi ram pueng karue teh pâsei hane hoi lam ka phen sak e pahni moumrui hah taminaw e pahni dawk moum hanelah, lahuen totouh ka phat e sawkca palang patetlah ao han.

29 Sang skal der være hos eder som i Natten, naar Højtid gaar ind, en Hjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod HERRENS Bjerg, mod Israels Klippe.

Pawitonae tangmin e patetlah sak hane la thoseh, Isarelnaw e talung lah kaawm e Cathut e mon koe vovit tum laihoi cei e patetlah lunghawinae lung hai thoseh nangmouh koe ao han.

30 HERREN lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slaar ned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl.

BAWIPA ni amae lentoe lawk hah na thai sak han. Puenghoi a lungkhueknae hoi hmaito hmaipalai thungvah, kho kanan e kho, kahlî hoi roun hoi amae kut thasainae hah na hmu sak han.

31 For HERRENS Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slaar han;

Bongpai hoi runae a poe toteh, Assirianaw teh BAWIPA e lawk dawk puenghoi a puen awh han.

32 hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde paa Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe kæmper han mod det.

BAWIPA ni ahnimae van vah a toung e sonron ni vaivai touh a hem e tangkuem teh, ratoung hoi tâbaw lawk hoi cungtalah ao han. Taran tuknae koe kahek e senehmaica hoi ahnimanaw hah a tuk han.

33 Thi for længst staar et Alter rede — mon det og er rejst for Molok? — han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; HERRENS Aande sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.

Bangkongtetpawiteh, kahrawng lae naw teh, yampa hoi sut a rakueng toe. Atangcalah, hot hah siangpahrang hanelah a rakueng toe. Thing hoi hmai hoi pâeng nahanelah hmuen adungsak teh a pakaw toe. BAWIPA e a kâha teh, gan hmai palang patetlah a kamkai sak han.