Esajas 30

1 Ve de genstridige Børn — saa lyder det fra HERREN — som fuldbyrder Raad, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Aand er med, for at dynge Synd paa Synd,

“Ipi lung genthei nan na ngao ham, thu'a nunglou kachate ho,” tin Pakai in aseije. “Keija toh akikalin thilgon nanei un ahi. Ka lhagao in adeilou hotoh kigop khomna nanei jun, hichun na chonset nao na sesang toupeh taovin ahi.

2 de, som gaar ned til Ægypten uden at spørge min Mund for at værne sig ved Faraos Værn, søge Ly i Ægyptens Skygge!

Ajehchu keima donglou vin, nache suh un Egypt panpina naga thum uve. Pharaoh huhbitna chu natahsan un ahi. Ama lima chun nakisel gu uvin ahi.

3 Faraos Værn skal blive jer til Skam og Lyet i Ægyptens Skygge til Skændsel.

Ahin Pharaoh natahsan jeh uva suh molphou'a naumdiu, amachunga nakingap jeh uva jachatna a naum diu ahi.

4 Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud naaet til Hanes,

Ahin thaneina Zoan chan gei a keh beh in um jeng jongleh a noidou ho Hanes gei hung lhung ta jong leu,

5 enhver skal faa Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp, ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.

ama tahsan jouse chun jumna amudiu ahi. Aman nakithopiu malah a na suhmol phoudiu ahi.”

6 Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trængselens Land, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, fører de paa Æslers Ryg deres Gods, paa Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe.

Negev a gancha ho chung changa thuhil kahenga hitin ahung lhunge; Kholjin hon tijat umtah in nelgam ahin jot nun, Egypt gei adin olin akitolui- ahaonao jouse sangan ho chunga ahin pouvin, agou luhou sangongsao chunga ahin pouve-Egypt ten aventup nadiuva abonna pehding atiu ahi. Gamthip gam ahin jot un, keipi bahkai achal le anu umna mun, gulse ho leh gunei gul ho umna mun ho ahin jotpao vin ahi. Hiche jouse hi ahin, Egypt in imacha nahin pehle lou ding ahi.

7 Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det »Rahab, der hytter sig.«

Egypt kihahselna ho chu panna bei ahibouve! Hijeh chun, Rahab tin kakouve-setna neilou Dragon.

8 Gaa nu hen og skriv det paa en Tavle i deres Paasyn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan staa som Vidnesbyrd evindelig.

Tun chenlang hiche thucheng hohi sun lhan. Lekhabu a sun lut in. Phat kichai kah adinga hettoh sah a pang diu ahitai.

9 Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Børn, Børn, der ikke vil høre HERRENS Lov,

Hichu, hiche mite hi milouchal midouhat ho ahiuvin, Pakai thuhil lunglutna ngaiding nomlou ahiu ve.

10 som siger til Seerne: »Se ingen Syner!« til fremsynte: »Skuer os ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blændværk,

Mitvah neiho jah'a hitin asei uve, “Themgao ho jah a, Thudih neiseipeh hih uvin. Ngainom um chacha neisei peh uvin. Jouthu leh semthu ho neisei peh un.

11 vig bort fra Vejen, bøj af fra Stien, lad os være i Fred for Israels Hellige!«

Lung jin nahi sumil soh in. Nalampi jim akonin kichondoh in Israel Mitheng Pa chungthu neiseh peh u, ngadoh tan.”

12 Derfor, saa siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler paa krumt og kroget og støtter jer til det,

Hiche hi Israel Mitheng Pan adonbutna ahi: “Kathu seipeh ho namusit jeh leh nabolgim ho, jou le nal natahsan joh jeh in,

13 derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige i et Nu;

phulou helouva vangsetna nachunga hung chu ding ahi-bangho pohdoh a, khikeh a lhuh tobang ding ahi. Apet pet in hung chim lhan tin, bong hel hulin hung lha tan te.

14 den sønderbrydes som Lerkar; der skaanselsløst knuses; blandt Stumperne finder man ikke et Skaar, hvori man kan hente en Glød fra Baalet eller øse Vand af Brønden.

Bel keh banga naki suchip ding ahi-achip dan dan chu halneo khat a jong mei am kiloh theilou, tuikul a kon'a jong tui themkhat chabeh jong kithal thei lou ahi.

15 Thi saaledes sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders Styrke.

Thaneipen Pakai, Israel Mitheng Pan, hitin aseije: “Ka henga hung kinung le hobou, keija kicholdo hobou huhdoh a na umdiu ahi. Lungneng sel leh tahsan nachu na thahat nao ahi. Ahin khatcha nachan lou diu ahi.

16 Men I vilde ikke; I sagde: »Nej, vi jager paa Heste« — I skal derfor jages! »Vi rider paa Rapfod« — I skal derfor forfølges af rappe.

Nangman naseiyin, ' Ahipoi Egypt akon panpina kamu diu ahin, galsat nadinga sakol hattah ho eipeh diu ahi,' nati ahin, gangtah leh hattah namu diu chu ahileh nagal mi teuvin hattah leh gangtah a nahin del diu chu ahi bouve!

17 Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem, som truer, til I kun er en Rest som Stangen paa Bjergets Tinde, som Banneret oppe paa Højen.

Alah uva khatnin ahindel ding chu nangho sangkhat hiding ahi. Alah uva nga in nabonu va najamsah soh diu ahi. Thinglhang chunga ponlah khom khat bou kidalha banga na kidalha ding nahin, molvum'a ponlap kikhai pheleng leng toh nabah ding ahi. Hijeh a chu Pakai in ama kom'a nahung ding anga teiding, hitia chu aman nangailut dan leh nakhoto dan chu nahetsah nom ahi. Ajehchu Pakai hi tahsan umtah Pathen ahi. Apan pina ngahjing ho chu a nunnom ahiuve.

18 Derfor længes HERREN efter at vise eder Naade, derfor staar han op for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige alle, der længes efter ham!

19 Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Graaden overmande dig! Naadig vil han vise dig Naade, naar du raaber; saa snart han hører dig, svarer han.

Aw Jerusalem'a cheng, Zion mite, nangho naka kit loudiu ahitai. Ahenga panpina nathum uleh Ama chu mi lungset them ahi. Na kanau awgin chu Aman adonbut teitei ding ahi.

20 Herren skal give eder Trængselsbrød og Fængselsdrik; men saa skal din Vejleder ikke mere dølge sig, dine Øjne skal skue din Vejleder;

Pakai in an adin vangsetna, chuleh don din thoh natna nahin pe jong lechun, nahil din nakom'a umjing nalai di ahi. Na hil'a chu namit tah'a namu ding ahi.

21 dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: »Her er Vejen, I skal gaa!« hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.

Na nakol tah a najah ding ahi. Na nunglang tah a kon thu hung kisei ding,”Hiche lampi hi ahi nachena got chu,” Jetlang hihen, veilang hijong le.

22 Da skal du holde dine Sølvbilleders Overtræk og dine Guldbilleders Klædning for urene; du skal slænge dem bort som Skarn. »Herud!« skal du sige til dem.

Chuteng na dangka a kisem milim kihou, chule nagou lutah sana'a kisem lim hochu, na suhmang ding ahi. Ponse nen paimang banga na paimang ding, “Phasel to!” tia nasei khum ding ahi.

23 Da giver han Regn til Sæden, du saar i din Jord; og Brødet, som din Jord bærer, skal være kraftigt og nærende. Paa hin Dag græsser dit Kvæg paa vide Vange;

Chuteng Pakai in gojuh a phatthei naboh ding ahi, thil tuphat ahiteng. Kidang tah'a agaho naki khop khom ding, chuleh na ganchate nehding hamhing ninglhing setna umding ahi.

24 Okserne og Æslerne, der arbejder paa Marken, skal æde saltet Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.

Loukhoi bongchal ho leh sangan hon anpha anehdiu, avai vang huijin alhoh mang ding ahi.

25 Paa hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vælde frem med rindende Vand paa det store Blodbads Dag, naar Taarne falder.

Hiche nikho teng leh na galmi hou akitha a, insang ho ahung lhuh teng, vadung tui ho mol le lhang jouse hung longlha ding ahi.

26 Maanens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive syvfold stærkere, som syv Dages Lys, paa hin Dag da HERREN forbinder sit Folks Brud og læger dets slagne Saar.

Lha chu nisa vah bangin vah intin, chuleh nisa vah chu jat sagi'a vah cheh ding ahi- nisagi sunga vah chu nikhat'a vah tobang ahi! Hitichu hiding ahi Pakai in amite sudam dinga akipatna, akisuh khah nao maha hou damna ahin peh teng.

27 Se, HERRENS Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge,

Ven! Pakai chu mun gamlatah akonin ahunge, lungsa pum leh meikhu nasatah in atomkhum in ahi. Amuh hoa lunghan na adimmin; athuho, meiyin asuhmang toh abange.

28 hans Aande som en rivende Strøm, der naar til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund.

Ahaina hu sat chu tuisoh'a galmi ho ngong chan aphah bangin akisunglha abange. Chitin namtin kiletsah ho chu suhmang dinga asepchil ding ahi. Nahkhao akhi peh'a, mangthai dinga ahoidoh ding ahi.

29 Sang skal der være hos eder som i Natten, naar Højtid gaar ind, en Hjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod HERRENS Bjerg, mod Israels Klippe.

Ahin Pathen miten golnop phatah kibolna'a la kisa ho banga kipa la asah diu ahi. Theile mutpan mun thenga Pathen houva cheho honkhat Jerusalem, Pakai lhangchung-Israel te Songpi'a apui banga, kipana' adimset dingu ahi.

30 HERREN lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slaar ned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl.

Chuleh Pakai in aloupina aw ajahsah ding ahi. Abanthahat thaneina avetsah ding ahi. Meikong in aval lhum bangin hung kum lhan tin, van gin holeh gelchang lentah tah hung lhabanga hung kum lhading ahi.

31 For HERRENS Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slaar han;

Pakai thupeh dungjui a Assyrian te ahal hal 'a kehdiu ahi. A leng tenggol'a ajeplhuh gamdiu ahi.

32 hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde paa Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe kæmper han mod det.

Hitia Pakai in amol'a ajep uva, gotna apeh teng uleh, amiten selangdah atum uva, khong akhet uva golnop abol diu ahi. Abanthahat ahin doptouva, Assyria te ahin dou ding ahi.

33 Thi for længst staar et Alter rede — mon det og er rejst for Molok? — han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; HERRENS Aande sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.

Topheth-meikou na mun-Assyria lengpa dinga phatsotna gontohsa kikoi ahitai; akigo nading thingho sangtah in akiselom tai. Pakai haina hu chun, meikong hung kikhodoh banga ahin halkou ding ahi.