Esajas 3

1 Thi se, Herren, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

For se, Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, tar bort fra Jerusalem og Juda støtte og stav, hver støtte av brød og hver støtte av vann,

2 Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spaamand og Ældste,

helt og krigsmann, dommer og profet, spåmann og eldste,

3 Halvhundredfører og Stormand, Raadsherre og Haandværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.

høvedsmann over femti og hver høit aktet mann, rådsherre og håndverksmester og kyndig åndemaner.

4 Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekaadhed skal herske over dem.

Og jeg vil sette barn til styrere over dem, og guttekåthet skal herske over dem.

5 I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.

Blandt folket skal den ene undertrykke den andre, hver mann sin næste; den unge skal sette sig op mot den gamle, den ringeaktede mot den høit ærede.

6 Naar da en Mand tager fat paa en anden i hans Fædrenehus og siger: »Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige staa!«

Når en da tar fatt på en annen i hans fars hus og sier: Du har en kappe, du skal være vår fyrste, og denne ruin skal være under din hånd,

7 saa svarer han paa hin Dag: »Jeg vil ikke være Saarlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!«

så skal han samme dag svare og si: Jeg vil ikke være læge, og i mitt hus er det intet brød og ingen klær; I skal ikke sette mig til folkets fyrste.

8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.

For Jerusalem snubler, og Juda faller, fordi deres tunge og deres gjerninger er mot Herren, de trosser hans herlighets øine.

9 Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Vaade.

Uttrykket i deres ansikter vidner mot dem, og om sin synd taler de åpent som folket i Sodoma, de dølger den ikke; ve deres sjeler, for de volder sig selv ulykke!

10 Salige de retfærdige, dem gaar det godt, deres Gerningers Frugt skal de nyde;

Si om den rettferdige at det går ham godt! For han skal ete frukten av sine gjerninger.

11 ve den gudløse, ham gaar det ilde; han faar, som hans Hænder har gjort.

Ve den ugudelige! Ham går det ille; for det hans hender har gjort, skal gjøres mot ham selv.

12 Mit Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder vild, gør Vejen, du vandrer, vildsom.

Mitt folks herskere er barn, og kvinner råder over det. Mitt folk! Dine førere er forførere, og den vei du skal gå, har de ødelagt.

13 Til Rettergang er HERREN traadt frem, han staar og vil dømme sit Folk.

Herren treder frem for å føre sak, og han står der for å dømme folkene.

14 HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: »Det er jer, som gnaved Vingaarden af, I har Rov fra den arme til Huse.

Herren møter i retten sitt folks eldste og dets høvdinger: I har avgnaget vingården! I har rov fra de fattige i husene hos eder!

15 Hvor kan I træde paa mit Folk og male de arme sønder?« saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Hvorledes kan I tråkke mitt folk ned og knuse de fattige? sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.

16 HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og gaar med knejsende Nakke og kælne Blikke, gaar med trippende Gang og med raslende Ankelkæder —

Og Herren sa: Fordi Sions døtre er overmodige og går med kneisende nakke og lar øinene løpe om, går og tripper og klirrer med sine fotringer,

17 gør Herren Issen skaldet paa Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.

skal Herren gjøre Sions døtres isse skurvet, og Herren skal avdekke deres blusel.

18 Paa hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebaand, Halvmaaner,

På den dag skal Herren ta bort de prektige fotringer og soler og halvmåner,

19 Perler, Armbaand, Flor,

øredobbene og kjedene og slørene,

20 Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedaaser, Trylleringe,

hodeprydelsene og fotkjedene og beltene og lukteflaskene og tryllesmykkene,

21 Fingerringe, Næseringe,

signetringene og neseringene,

22 Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,

høitidsklærne og kåpene og de store tørklær og pungene,

23 Spejle, Lin, Hovedbaand og Slør.

speilene og de fine linneter og huene og florslørene.

24 For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.

Og det skal skje: I stedet for balsam skal det være stank, og for belte rep, og for kunstig krusede krøller skallet hode, og for vid kappe trang sekk, brennemerke for skjønnhet.

25 Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.

Dine menn skal falle for sverdet, og dine helter i krigen.

26 Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom paa Jorden.

Og hennes porter klager og sørger, og utplyndret sitter hun på jorden.