< Esajas 3 >

1 Thi se, Herren, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:
Caempuei Boeipa Yahovah loh Jerusalem neh Judah lamkah tukcawt longkhawn neh conghol khaw, tukcawt buh boeih khaw, tukcawt longkhawn la aka om tui boeih khaw,
2 Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spaamand og Ældste,
Hlangrhalh neh caemtloek hlang khaw, laitloek neh tonghma khaw, hlang aka bi neh patong khaw,
3 Halvhundredfører og Stormand, Raadsherre og Haandværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.
sawmnga kah mangpa neh maelhmai rhim aka om khaw, olrhoep neh kutthai hlangcueih khaw, calthai aka yakming khaw a khoe pah coeng ke.
4 Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekaadhed skal herske over dem.
Cadong rhoek te amih kah mangpa la ka khueh pa vetih, camoe hnatuem loh amih a taem a rhai uh ni.
5 I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.
Pilnam te khat phoeiah khat, hlang loh amah hui taengah a tueihno ni. Camoe loh patong a hnaep vetih rhaidaeng la thangpom uh ni.
6 Naar da en Mand tager fat paa en anden i hans Fædrenehus og siger: »Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige staa!«
Hlang loh a napa imkhui kah a manuca te a tuuk vetih, “Na himbai nen khaw, mamih ham rhalboei la om mai. Hekah a rhok a rhap he khaw namah kut ah ni a om coeng,” a ti uh ni.
7 saa svarer han paa hin Dag: »Jeg vil ikke være Saarlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!«
Tekah khohnin ah tah huel uh vetih, “Kai aka khit a om moenih, ka im ah buh khaw om pawh, himbai khaw om pawh, pilnam rhalboei la kai ng'khueh uh boeh,” a ti ni.
8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.
Jerusalem neh Judah te paloe coeng tih a ol dongah cungku coeng. A khoboe loh a thangpomnah kah mikhmuh ah BOEIPA a koek coeng.
9 Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Vaade.
Amih maelhmai kah a hmaikhueh loh amamih te a doo. A tholh te Sodom bangla a doek tih phah pawh. Amih te yoethae neh a thuung thil dongah amih kah hinglu ngawn tah anunae.
10 Salige de retfærdige, dem gaar det godt, deres Gerningers Frugt skal de nyde;
Amamih kah khoboe kah a thaih te a caak uh ham coeng dongah then coeng tila aka dueng taengah thui uh.
11 ve den gudløse, ham gaar det ilde; han faar, som hans Hænder har gjort.
Anunae halang kah thaehuet aih ke, a kut neh a tiing la amah taengah a saii pah ni.
12 Mit Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder vild, gør Vejen, du vandrer, vildsom.
Ka pilnam te aka tueihno loh a poelyoe uh tih huta rhoek loh anih te a ngol thiluh. Ka pilnam aw, nang aka uem khaw kho a hmang uh coeng tih na longpuei caehlong a hmaang uh.
13 Til Rettergang er HERREN traadt frem, han staar og vil dømme sit Folk.
BOEIPA loh toe hamla pai coeng tih, Pilnam taengah laithui hamla pai coeng.
14 HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: »Det er jer, som gnaved Vingaarden af, I har Rov fra den arme til Huse.
BOEIPA tah laitloeknah dongah a pilnam patong rhoek neh a mangpa rhoek taengla pawk coeng. Nangmih loh misurdum na cahawp uh tih na im ah mangdaeng kah hno om.
15 Hvor kan I træde paa mit Folk og male de arme sønder?« saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
Ba aih lae nang tloe tah? Ba aih lae nangmih tloe tah? Ka pilnam te na phop uh tih mangdaeng rhoek te a maelhmai ah na neet uh. Ka Caempuei Boeipa Yahovah kah olphong ni he.
16 HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og gaar med knejsende Nakke og kælne Blikke, gaar med trippende Gang og med raslende Ankelkæder —
BOEIPA loh, “Zion nu rhoek te a sang uh dongah a olrhong te a yueng a yueng uh tih cet. A mik kilkoel neh pongpa uh tih cidoep cidoep cet uh. A kho dongkah hling cai mai neh,” a ti.
17 gør Herren Issen skaldet paa Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.
Ka Boeipa loh Zion nu kah a luki te a vinhna sak vetih BOEIPA loh amih kah luhuem te a tlai sak ni.
18 Paa hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebaand, Halvmaaner,
Tekah khohnin ah ka Boeipa loh boeimang khocin rhui, lupong khaw, oihnun khaw,
19 Perler, Armbaand, Flor,
hnapha khaw khungpak neh hniboeng khaw,
20 Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedaaser, Trylleringe,
lukhuem neh khocin, haikang neh hinglu im khaw, calthai khaw,
21 Fingerringe, Næseringe,
kutcaeng neh hnarhong dongkah hnaii,
22 Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,
boeimanghni neh bailoeng khaw, himbai neh sungkoi khaw,
23 Spejle, Lin, Hovedbaand og Slør.
hmaidan khaw, hni khaw, sammuei khaw, lumuek hni khaw a khoe ni.
24 For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.
Botui yueng la a bo aka hiik om ni, lamko yueng la hnithae, samtoel yueng la lungawng, hnithen yueng la tlamhni hnimuen, sakthen yueng la thiling te om ni.
25 Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.
Na hlang rhoek cunghang dongah, na thayung thamal khaw caemtloek dongah cungku uh ni.
26 Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom paa Jorden.
A thohka rhoek khaw huei uh vetih nguekcoi neh khohmuen ah a kaksap la om ni.

< Esajas 3 >