< Esajas 28 >
1 Ve Efraims berusedes stolte Krans og dets herlige Smykkes visnende Blomster paa Tindingen af de druknes fede Dal!
Əfraimdiki mǝyhorlarning bexidiki tǝkǝbburluⱪ bilǝn taⱪiwalƣan güllük tajiƣa way! Munbǝt jilƣining bexiƣa taⱪiwalƣan, Yǝni ularning solixip ⱪalƣan «pǝhri» bolƣan güligǝ way! I xarabning ǝsiri bolƣanlar!
2 Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slaar han til Jorden med Vælde.
Mana, Rǝb bir küq wǝ ⱪudrǝt igisini ⱨazirlidi; U bolsa, mɵldürlük judun ⱨǝm wǝyran ⱪilƣuqi borandǝk, Dǝⱨxǝt bilǝn taxⱪan kǝlkün suliridǝk, Əxǝddiylǝrqǝ [tajni] yǝrgǝ uridu.
3 Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans
Əfraimdiki mǝyhorlarning bexidiki tǝkǝbburluⱪ bilǝn taⱪiwalƣan güllük taji ayaƣ astida qǝylinidu;
4 og dets herlige Smykkes visnende Blomster paa Tindingen af den fede Dal; det gaar den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der faar Øje paa den, plukker den, og knap er den i Haanden, før han har slugt den.
Wǝ munbǝt jilƣining bexida taⱪiwalƣan, Ularning «pǝhri» bolƣan solixip ⱪalƣan güli bolsa, Baldur pixⱪan ǝnjürdǝk bolidu; Uni kɵrgǝn kixi kɵrüpla, Ⱪoliƣa elip kap etip yutuwalidu.
5 Paa hin Dag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest
Xu künidǝ, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪining ⱪaldisi üqün xǝrǝplik bir taj, Xundaⱪla kɵrkǝm bir qǝmbirǝk bolidu.
6 og en Rettens Aand for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.
U yǝnǝ ⱨɵküm qiⱪirixⱪa olturƣanlarƣa toƣra ⱨɵküm qiⱪarƣuqi Roⱨ, Wǝ dǝrwazida jǝngni qekindürgüqigǝ küq bolidu.
7 Ogsaa disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, naar de dømmer.
Biraⱪ bularmu xarab arⱪiliⱪ hatalaxti, Ⱨaraⱪ bilǝn eziⱪip kǝtti: — Ⱨǝm kaⱨin ⱨǝm pǝyƣǝmbǝr ⱨaraⱪ arⱪiliⱪ eziⱪip kǝtti; Ular xarab tǝripidin yutuwelinƣan; Ular ⱨaraⱪ tüpǝylidin ǝlǝng-sǝlǝng bolup eziⱪip kǝtti; Ular aldin kɵrüxtin adaxti, Ⱨɵküm ⱪilixta eziⱪixti;
8 Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder paa hver en Plet.
Qünki ⱨǝmmǝ dastihan box orun ⱪalmay ⱪusuⱪ wǝ nijasǝt bilǝn toldi.
9 »Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner — mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet?
«U kimgǝ bilim ɵgǝtmǝkqidu? U zadi kimni muxu hǝwǝrni qüxinidiƣan ⱪilmaⱪqidu?»
10 Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!«
Eƣizlandurulƣanlarƣa ǝmǝsmu?! Əmqǝktin ayrilƣan bowaⱪlarƣa ǝmǝsmu?! Qünki hǝwǝr bolsa wǝzmuwǝz, wǝzmuwǝzdur, Ⱪurmuⱪur, ⱪurmuⱪurdur, Bu yǝrdǝ azraⱪ, Xu yǝrdǝ azraⱪ bolidu...
11 Ja, med lallende Læber, med fremmed Maal vil han tale til dette Folk,
Qünki duduⱪlaydiƣan lǝwlǝr wǝ yat bir til bilǝn U muxu hǝlⱪⱪǝ sɵz ⱪilidu.
12 han, som dog sagde til dem: »Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!« — men de vilde ej høre.
U ularƣa: — «Mana, aram muxu yǝrdǝ, Ⱨali yoⱪlarni aram aldurunglar; Yengilinix muxudur» — degǝn, Biraⱪ ular ⱨeqnemini anglaxni halimiƣan.
13 Saa bliver for dem da HERRENS Ord: »Hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!« saa de gaar hen og styrter bagover, sønderslaas, fanges og hildes.
Xunga Pǝrwǝrdigarning sɵzi ularƣa: — «Wǝzmuwǝz, wǝzmuwǝzdur, Ⱪurmuⱪur, ⱪurmuⱪurdur. Muxu yǝrgǝ azraⱪ, Xu yǝrgǝ azraⱪ bolidu; Xuning bilǝn ular aldiƣa ketiwetip, Putlixip, ongda qüxidu, Sundurulup, Tuzaⱪⱪa qüxüp tutulup ⱪalidu.
14 Hør derfor HERRENS Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk!
— Xunga ⱨǝy silǝr mazaⱪ ⱪilƣuqilar, Yerusalemda turƣan muxu hǝlⱪni idarǝ ⱪilƣuqilar, Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglap ⱪoyunglar!
15 Fordi I siger: »Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; naar den susende Svøbe gaar frem, da naar den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig; « (Sheol )
Qünki silǝr: — «Biz ɵlüm bilǝn ǝⱨdǝ tüzduⱪ, Tǝⱨtisara bilǝn billǝ bir kelixim bekittuⱪ; Ⱪamqa taxⱪindǝk ɵtüp kǝtkǝndǝ, U bizgǝ tǝgmǝydu; Qünki yalƣanqiliⱪni baxpanaⱨimiz ⱪilduⱪ, Yalƣan sɵzlǝr astida mɵkünüwalduⱪ» — dedinglar, (Sheol )
16 derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, haster man ikke.
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Zionda ul bolux üqün bir Tax, Sinaⱪtin ɵtküzülgǝn bir tax, Ⱪimmǝtlik bir burjǝk texi, Ixǝnqlik ⱨǝm muⱪim ul texini salƣuqi Mǝn bolimǝn. Uningƣa ixinip tayanƣan kixi ⱨeq ⱨoduⱪmaydu, aldirimaydu.
17 Og jeg gør Ret til Maalesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slaa Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.
Wǝ Mǝn adalǝtni ɵlqǝm tanisi ⱪilimǝn, Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni bolsa tik ɵlqigüq yip ⱪilimǝn; Mɵldür baxpanaⱨi bolƣan yalƣanqiliⱪni süpürüp taxlaydu, Wǝ kǝlkün mɵküwalƣan jayini texip ǝpketidu.
18 Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Naar den susende Svøbe gaar frem, skal den slaa jer til Jorden, (Sheol )
Xuning bilǝn ɵlüm bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝnglar bikar ⱪiliwetilidu; Silǝrning tǝⱨtisara bilǝn bekitkǝn keliximinglar aⱪmaydu; Ⱪamqa taxⱪindǝk ɵtüp kǝtkǝndǝ, Silǝr uning bilǝn qǝyliwetilisilǝr. (Sheol )
19 jer skal den ramme, hver Gang den gaar frem; thi Morgen efter Morgen gaar den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at faa Syner tydet.
U ɵtüp ketixi bilǝnla silǝrni tutidu; Ⱨǝm sǝⱨǝr-sǝⱨǝrlǝrdǝ, Ⱨǝm keqǝ-kündüzlǝrdimu u ɵtüp turidu, Bu hǝwǝrni pǝⱪǝt anglap qüxinixning ɵzila wǝⱨimigǝ qüxüx bolidu.
20 Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt.
Qünki kariwat sozulup yetixⱪa ⱪisⱪiliⱪ ⱪilidu, Yotⱪan bolsa adǝm tügülüp yatsimu tarliⱪ ⱪilidu.
21 Thi som paa Perazims Bjerg vil HERREN staa op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning — en underlig Gerning, og øve sit Værk — et sælsomt Værk.
Qünki Pǝrwǝrdigar Ɵz ixini, Yǝni Ɵzining ƣǝyriy ǝmilini yürgüzüx üqün, Ɵzigǝ yat bolƣan ixni wujudⱪa qiⱪirix üqün, Pǝrazim teƣida turƣinidǝk ornidin turidu, U Gibeon jilƣisida ƣǝzǝplǝnginidǝk ƣǝzǝplinidu;
22 Derfor hold inde med Spot, at ej eders Baand skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE.
Xunga mazaⱪ ⱪilƣuqilar bolmanglar; Bolmisa, kixǝnliringlar qing bolidu; Qünki mǝn samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Rǝb Pǝrwǝrdigardin bir ⱨalakǝt toƣrisida, Yǝni pütkül yǝr yüzigǝ ⱪǝt’iylik bilǝn bekitkǝn bir ⱨalakǝt toƣrisidiki hǝwǝrni angliƣanmǝn.
23 Lyt til og hør min Røst, laan Øre og hør mit Ord!
— Ⱪulaⱪ selinglar, awazimni anglanglar; Tingxanglar, sɵzlirimni anglanglar.
24 Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord?
Yǝr ⱨǝydigüqi deⱨⱪan terix üqün yǝrni kün boyi ⱨǝydǝmdu? U pütün kün yǝrni aƣdurup, Qalmilarni ezǝmdu?
25 Mon han ikke, naar den er jævnet, saar Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg paa det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf?
U yǝrning yüzini tǝkxiligǝndin keyin, Ⱪarakɵz bǝdiyanni taxlap, Zirini qeqip, Buƣdayni taplarda selip, Arpini terixⱪa bekitilgǝn jayƣa, Ⱪara buƣdayni etiz ⱪirliriƣa terimamdu?
26 Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.
Qünki uning Hudasi uni toƣra ⱨɵküm ⱪilixⱪa nǝsiⱨǝt ⱪilidu, U uningƣa ɵgitidu.
27 Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gaa over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp.
Bǝrⱨǝⱪ, ⱪarakɵz bǝdiyan qixliⱪ tirna bilǝn tepilmǝydu; Tuluⱪ zirǝ üstidǝ ⱨǝydǝlmǝydu; Bǝlki ⱪarakɵz bǝdiyan bolsa ⱪamqa bilǝn soⱪulidu, Zirǝ bolsa tɵmür-tayaⱪ bilǝn urulup dan ajritilidu.
28 Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover, man knuser det ikke.
Un tartixⱪa danni ezix kerǝk, ǝmma [deⱨⱪan] uni mǝnggügǝ tepewǝrmǝydu; U ⱨarwa qaⱪliri yaki at tuyaⱪliri bilǝn uni mǝnggügǝ tepewǝrmǝydu;
29 Ogsaa dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Raad og stor i Visdom.
Muxu ixmu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigardin kelidu; U nǝsiⱨǝt berixtǝ karamǝt, Danaliⱪta uluƣdur.