< Esajas 28 >
1 Ve Efraims berusedes stolte Krans og dets herlige Smykkes visnende Blomster paa Tindingen af de druknes fede Dal!
A UWE ka lei hookiekie o na mea ona ma Eperaima, Ka pua mae wale o kona nani maikai, Ka mea ma ko poo o ka papu momona, O na mea i ona i ka waina!
2 Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slaar han til Jorden med Vælde.
Aia hoi, ka mea ikaika, ka mea i hooikaikaia e ka Haku, Nana no e hoohiolo ia lakou ilalo i ka lepo me kona lima, E like me ka huahekili e haule ana, E like hoi me ka ino nui e make ai, A me ka wai kahe he nui e holo moku ana.
3 Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans
Malalo o na wawae e hahiia'i Na lei hookiekie o na mea ona ma Eperaima.
4 og dets herlige Smykkes visnende Blomster paa Tindingen af den fede Dal; det gaar den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der faar Øje paa den, plukker den, og knap er den i Haanden, før han har slugt den.
Ka pua mae wale o kona nani maikai, Ka mea ma ke poo o ka papu momona, E like auanei ia me ka hua mua o ke kau, O ka mea nana aku a ike ia mea, Moni koke no ia i ka loaa ana i kona lima.
5 Paa hin Dag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest
A hiki aku i kela la, E lilo no o Iehova i lei alii maikai, A i papale alii nani, no ka poe i koe o kona poe kanaka,
6 og en Rettens Aand for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.
A i uhane hooponopono maloko o ka poe hooponopono, A i ikaika hoi iloko o ka poe i hoohuli i ke kaua ana i ka pukapa.
7 Ogsaa disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, naar de dømmer.
Ua kunewanewa lakou nei, no ka waina, Ua hikaka lakou no ka inu awaawa, Ua kunewanewa ke kahunapule, a me ke kaula no ka inu awaawa, Ua oki loa lakou i ka waina, Ua hikaka lakou no ka inu awaawa, Ua kunewanewa lakou ma ka hihio, Ua kulanalana ko lakou hooponopono ana.
8 Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder paa hver en Plet.
No ka mea, ua paapu na papaaina a pau i ka luai, I ka paumaele hoi, aohe wahi kaawale.
9 »Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner — mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet?
Ia wai la ia e ao mai ai i ka ike? E hoike mai oia i ka naauao ia wai? I ka poe anei i ukuhiia i ka waiu? I ka poe anei i auaia i ka u?
10 Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!«
No ka mea, he rula maluna o ka rula, He rula maluna o ka rula; He loina maluna o ka loina, He loina maluna o ka loina; He uuku ma keia wahi. He uuku ma kela wahi.
11 Ja, med lallende Læber, med fremmed Maal vil han tale til dette Folk,
He oiaio no me ka lehelehe namu a me ka olelo o ka malihini, E olelo mai ai oia i keia poe kanaka.
12 han, som dog sagde til dem: »Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!« — men de vilde ej høre.
Ia ia i olelo aku ai ia lakou, Eia ka maha e hoomaha oukou i ka poe maloeloe, Eia ka hooluolu; aole nae lakou i hoolohe.
13 Saa bliver for dem da HERRENS Ord: »Hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!« saa de gaar hen og styrter bagover, sønderslaas, fanges og hildes.
Nolaila i hiki ai ka olelo a Iehova ia lakou, He rula maluna o ka rula, He rula maluna o ka rula; He loina maluna o ka loina, He loina maluna o ka loina; He uuku ma keia wahi, He uuku ma kela wahi; I hele ai lakou a hina ihope, a lukuia, I hoopaheleia hoi, a paa.
14 Hør derfor HERRENS Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk!
Nolaila, e hoolohe oukou i ka olelo a Iehova, e na kanaka hoowahawaha, Ka poe e noho alii ana maluna o keia poe kanaka ma Ierusalema.
15 Fordi I siger: »Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; naar den susende Svøbe gaar frem, da naar den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig; « (Sheol )
No ka mea, ua olelo oukou, Ua hana makou i berita me ka make, Ua hookuikahi makou me ko ka po; A hiki mai ka hahau ana a mahuahua, Aole ia e hiki mai io makou nei; No ia mea, ua hoolilo makou i ka wahahee i puuhonua no makou, Ua huna makou ia makou iho iloko o ka hoopunipuni. (Sheol )
16 derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, haster man ikke.
No ia mea, peneia ka olelo ana mai a ka Haku, a Iehova, Aia hoi, ke hoonoho nei au ma Ziona, He pohaku, he pohaku i hoaoia, He pohaku kihi, ua maikai, He poliaku kumu i hoonoho paa ia: O ka mea i hilinai aku ia ia, aole ia e hee.
17 Og jeg gør Ret til Maalesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slaa Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.
E hoopai pololei aku au ma ke kaula, A e hooponopono aku au ma ka hoailona kupono; A na ka huahekili e hoopau aku i ka puuhonua wahahee, A e halanaia i ka wai, kahi e pee aku ai.
18 Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Naar den susende Svøbe gaar frem, skal den slaa jer til Jorden, (Sheol )
E hoopauia auanei ko oukou berita me ka make, Aole e kupaa ka oukou kuikahi ana me ka po; I ka wa e hiki mai ai ka hahau ana a mahuahua, E hahiia oukou ilalo e ia. (Sheol )
19 jer skal den ramme, hver Gang den gaar frem; thi Morgen efter Morgen gaar den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at faa Syner tydet.
I ka wa e puka mai ai ia, e hoopaa mai no ia ia oukou; He oiaio no e hiki mai ia i kela kakahiaka i keia kakahiaka, A i ke ao no hoi a me ka po; A e lilo no ka lohe wale i mea e makau ai.
20 Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt.
No ka mea, ua pokole kahi moe, aole hiki ke hoomoe loa malaila; Ua ololi kahi kapa moe, aole hiki ke uhi ia ia iho.
21 Thi som paa Perazims Bjerg vil HERREN staa op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning — en underlig Gerning, og øve sit Værk — et sælsomt Værk.
No ka mea, e like me ia ma ka mauna o Perazima, Pela no e ala mai ai o Iehova; E like me ia ma ke kahawai o Gibeona, Pela no ia e huhu mai ai, I hana'i oia i kana hana, i kana hana kupanaha hoi; I hoopaa hoi oia i kana hana, kana hana ano e.
22 Derfor hold inde med Spot, at ej eders Baand skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE.
Ano hoi, mai hoowahawaha oukou, O hoopaa loa ia ko oukou mau kupee; No ka mea, ua lohe au i ka hoopau ana, i hooholoia, Na ka Haku na Iehova o na kaua, i ka aina a pau.
23 Lyt til og hør min Røst, laan Øre og hør mit Ord!
E haliu mai oukou, a e hoolohe i ko'u leo, E haliu mai oukou, a e hoolohe i ka'u olelo ana.
24 Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord?
O ka mea hana me ka oopalau, E hana anei ia i na la a pau e kanu ai? E wawahi ana, a e kuikui ana ia i puupuu lepo o kona aina?
25 Mon han ikke, naar den er jævnet, saar Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg paa det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf?
A hana aku oia i ka lepo a maniania, Aole anei ia i lulu iho i ke kumino eleele, A kanu no hoi i ke kumino? A lulu i ka hua palaoa maikai, A me ka bale, a me ka palaoa eleele, Ma kona wahi iho?
26 Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.
Ao mai no kona Akua ia ia ma ka hooponopono, A hoike mai no hoi ia ia.
27 Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gaa over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp.
Aole i kuiia ke kumino eleele i ka mea kui, Aole i hookaaia ka mea kaa maluna o ke kumino; Aka, ua kuiia ke kumino eleele i ka laau, A me ke kumino hoi i ka laau kui.
28 Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover, man knuser det ikke.
Kuiia no ka palaoa a wali, No ka mea, aole makemake ia i ka hahi loihi ana, Aole hoi e hookaa aku i ke kaa o kona kaa, Aole hoi e hahi aku na lio ona ia mea.
29 Ogsaa dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Raad og stor i Visdom.
I puka mai no keia mai o Iehova o na kaua mai, Ka mea kupanaha ma ka noonoo ana, A nui loa no hoi kona ike.