Esajas 27
1 Paa hin Dag hjemsøger HERREN med sit haarde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, Livjatan, den bugtede Slange, og ihjelslaar Dragen i Havet.
Xu künidǝ Pǝrwǝrdigar Ɵzining dǝⱨxǝtlik, büyük wǝ küqlük xǝmxiri bilǝn uqⱪur yilan lewiatanni, Yǝni tolƣanƣuqi yilan lewiatanni jazalaydu; U yǝnǝ dengizda turƣan ǝjdiⱨani ɵltüridu.
2 Paa hin Dag skal man sige: Syng om en liflig Vingaard!
Xu küni sap xarab beridiƣan bir üzümzar bolidu! U toƣruluⱪ nahxa eytinglar!
3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
Ɵzüm Pǝrwǝrdigar uni saⱪlaymǝn; Mǝn ⱨǝr dǝⱪiⱪǝ uni suƣirimǝn; Birsi uningƣa ziyan yǝtküzmisun dǝp keqǝ-kündüz saⱪlaymǝn.
4 Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpaa i Kamp og satte det alt i Brand —
Ƣǝzǝp Mǝndǝ ⱪalmidi; Aⱨ, Manga ⱪarxi jǝng ⱪilidiƣan tikǝnlǝr yaki jiƣanlar bolsaidi! Undaⱪ bolsa Mǝn ularƣa ⱪarxi yürüx ⱪilattim, Ularni yiƣixturup kɵydürüwetǝttim!
5 med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
Bolmisa u Meni baxpanaⱨliⱪ ⱪilip tutsun; U Mǝn bilǝn birliktǝ hatirjǝmliktǝ bolsun, Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, u Mǝn bilǝn birliktǝ hatirjǝmliktǝ bolsun!
6 Paa hin Dag skal Jakob slaa Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
Kǝlgüsi künlǝrdǝ, Yaⱪup yiltiz tartidu; Israil bihlinip, qeqǝklǝydu, Ular pütkül yǝr yüzini mewǝ-qewǝ bilǝn ⱪaplaydu.
7 Har han vel slaaet det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
[Pǝrwǝrdigar Israilni] urƣanlarni urƣanqilik [Israilni] urup baⱪⱪanmu? U ⱪirƣanlardǝk [Israil] ⱪirilip baⱪⱪanmu?
8 Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Aande paa Østenstormens Dag.
Sǝn ularni ǝyibligǝndǝ ɵlqǝmdin tɵwǝn jazalap ularni paliwǝtkǝnsǝn; Xǝrⱪ xamili qiⱪⱪan künidǝ U Uning zǝrblik xamili bilǝn ularni ⱪoƣliwǝtkǝn.
9 Derfor sones Jakobs Brøde saaledes, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
Əmdi xu yol bilǝn Yaⱪupning ⱪǝbiⱨliki kǝqürüm ⱪiliniduki, — Uning gunaⱨining elip taxlanƣanliⱪining pixⱪan mewisi xu boliduki: — U ⱪurbangaⱨtiki ⱨǝmmǝ taxlarni kukum-talⱪan ⱪilidu, «Axǝraⱨ»larni wǝ «kün tüwrükliri»ni zadila turƣuzmaydu.
10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
Qünki mustǝⱨkǝmlǝngǝn xǝⱨǝr ƣerib bolup ⱪalidu, Adǝmzatsiz makan ⱨǝm taxliwetilgǝn bayawandǝk bolidu; Xu yǝrdǝ mozay ozuⱪlinidu, Xu yǝrdǝ yetip, uning xahlirini yǝydu.
11 Naar Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Baal. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det naadig.
Uning xahliri solixix bilǝn üzülidu; Ayallar kelip ularni otun ⱪilip kɵydüriwetidu. Qünki bu bir yorutulmiƣan hǝlⱪ; Xunga ularni Yaratⱪuqi ularƣa rǝⱨim ⱪilmaydu; Ularni Xǝkillǝndürgüqi ularƣa xǝpⱪǝt kɵrsǝtmǝydu.
12 Paa hin Dag slaar HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
Wǝ xu küni xundaⱪ boliduki, Pǝrwǝrdigar Əfrat dǝryasining eⱪimliridin tartip Misir wadisiƣiqǝ ⱨǝr yǝrni silkiydu, Wǝ silǝr bir-birlǝp terip yiƣiwelinisilǝr, I Israil baliliri!
13 Paa hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN paa det hellige Bjerg i Jerusalem.
Wǝ xu küni xundaⱪ boliduki, Büyük kanay qelinidu; Xuning bilǝn Asuriyǝ zeminida tügixǝy dǝp ⱪalƣanlar, Wǝ Misir zeminida musapir bolƣanlar kelidu; Ular Yerusalemda muⱪǝddǝs taƣ üstidǝ Pǝrwǝrdigarƣa ibadǝt ⱪilidu.
