Esajas 27
1 Paa hin Dag hjemsøger HERREN med sit haarde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, Livjatan, den bugtede Slange, og ihjelslaar Dragen i Havet.
ʻI he ʻaho ko ia ʻe tautea ʻe Sihova ʻae levaiatani ko e ngata mālohi, ʻaki ʻene heletā māsila mo lahi mo mālohi, ʻio, ʻae levaiatani ko e ngata pikopiko; pea te ne tāmateʻi mo e talākoni ʻoku ʻi he tahi.
2 Paa hin Dag skal man sige: Syng om en liflig Vingaard!
ʻI he ʻaho ko ia mou hiva kiate ia, ko e ngoue vaine ʻoe uaine kulokula.
3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
“Ko au ko Sihova ʻoku ou tauhi ia: te u fakaviviku ia ʻi he kuonga kotoa pē: telia naʻa maumauʻi ia ʻe ha taha, te u tauhi ia ʻi he ʻaho mo e pō.
4 Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpaa i Kamp og satte det alt i Brand —
ʻOku ʻikai ʻiate au ʻae houhau: ko hai te ne fokotuʻu kiate au ʻae ngaahi ʻakau talatala mo e talatalaʻāmoa ʻi he tau? Te u ʻalu ʻo ʻasi ʻiate kinautolu, te u tutu fakataha ʻakinautolu.
5 med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
Tuku ke ne puke mai ki hoku mālohi, koeʻuhi ke ne fakalelei mo au pea te ne fakalelei mo au.”
6 Paa hin Dag skal Jakob slaa Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
Te ne ngaohi ke aka ʻakinautolu ʻoku haʻu ia Sēkope: ʻe fisi mo moto ʻa ʻIsileli, pea fakafonu ʻae funga ʻo māmani ʻaki ʻae fua.
7 Har han vel slaaet det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
Kuo ne taaʻi ia, ʻo hangē ko ʻene taaʻi ʻakinautolu naʻe taaʻi ia? Pea kuo tāmateʻi ia ʻo hangē ko e tāmateʻi ʻakinautolu kuo tāmateʻi ʻiate ia?
8 Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Aande paa Østenstormens Dag.
ʻI hoʻo fekau atu ia naʻa ke fuofua kiate ia ʻae fakamaau: ʻoku ne taʻofi ʻa ʻene afā ʻi he ʻaho ʻoe matangi hahake.
9 Derfor sones Jakobs Brøde saaledes, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
Ko ia ko e meʻa ni ʻe fakamaʻa ai ʻae hia ʻa Sēkope; pea te ne maʻu ʻae fua kotoa pē ke ʻave ʻene angahala; ʻoka ngaohi ʻe ia ʻae ngaahi maka kotoa pē ʻoe ʻesifeilaulauʻanga ke hangē ko e ngaahi maka hinehina ʻaia kuo momosi, ʻe ʻikai tuʻu ki ʻolunga ai ʻae ngaahi ʻakau fakamalumalu mo e ngaahi tamapua.
10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
Ka e lala ʻae kolo kuo teuteu ki he tau, ʻe liʻaki ʻae nofoʻanga, pea ʻe tuku ia ʻo hangē ko e toafa: ʻe kai ai ʻae pulu mui, pea te ne tokoto ʻi ai, ʻo ne keina ʻae ngaahi vaʻa litolito ʻi ai.
11 Naar Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Baal. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det naadig.
ʻOka mae ʻa hono ngaahi vaʻa, ʻe fesiʻi ia: ʻe haʻu ʻae kau fefine ʻo tutu ia: he ko e kakai taʻeʻilo ia: ko ia ia naʻa ne ngaohi ʻakinautolu ʻe ʻikai te ne ʻaloʻofa kiate kinautolu, pea ko ia naʻa ne fakafuofua ʻakinautolu ʻe ʻikai te ne fakahā ha ʻofa kiate kinautolu.
12 Paa hin Dag slaar HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
Pea ʻe hoko ʻo pehē ʻi he ʻaho ko ia, ʻe lohuʻi ʻe Sihova hono ngaahi fua, [ʻo fai ]mei he tafeʻanga ʻoe ngaahi vaitafe ʻo aʻu ki he vaitafe ʻo ʻIsipite, pea ʻe tānaki ʻakimoutolu ʻo tautau tokotaha, ʻakimoutolu ko e fānau ʻo ʻIsileli.
13 Paa hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN paa det hellige Bjerg i Jerusalem.
Pea ʻe hoko ʻo pehē ʻi he ʻaho ko ia, ʻe ifi ʻae meʻa lea lahi, pea ʻe haʻu ʻakinautolu naʻe meimei mate ʻi ʻAsilia, pea mo e kau ʻāuhē ʻi he fonua ko ʻIsipite, pea ʻe lotu kia Sihova ʻi he moʻunga tapu ʻi Selūsalema.
