Esajas 26
1 Paa hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk.
Hat hnin vah, Judah ram dawk hete la heh a sak awh han. Kaimouh koe kacakpounge kho ao. Rungngangnae rapannaw hoi kânguenae na poe han.
2 Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer paa Troskab,
Yuemkamcu e tamikalan miphun a kâen nahanelah, kho longkhanaw hah paawng awh haw.
3 hvis Sind er fast, som vogter paa Fred, thi det stoler paa dig.
BAWIPA ni ama kâuep ni teh a lung kathounge naw hah ka kuep e lungmawngnae thungvah, a khetyawt han.
4 Stol for evigt paa HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.
BAWIPA hah poe kâuep awh. Bangkongtetpawiteh, Jehovah Cathut teh kangning e lungsong doeh.
5 Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet.
Ahni teh, a rasangnae hmuen, ka talue e kho dawk kaawm e naw hah a pabo han. Hote kho hah a rahnoum sak han. Hote kho hah rahnoum sak vaiteh, vaiphu dawk a ta han.
6 De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.
Khok ni khopui a coungroe han. Mathoenaw e khok, a thakatawnnaw e khok ni a coungroe han.
7 Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej.
Tami kalannaw e lamthung teh a lan. Oe kalan e BAWIPA, nama ni, tami kalannaw e lamthung hah na lan sak.
8 Ja, vi venter dig, HERRE, paa dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry staar vor Sjæls Attraa.
Oe BAWIPA kaimouh teh, nange lawkcengnae lamthung dawk nang hah na ring awh. Na min hoi pahnimhoehnae teh, ka muitha ni a doun e lah ao.
9 Min Sjæl attraar dig om Natten, min Aand i mit indre søger dig. Thi naar dine Domme rammer Jorden, lærer de, som bor paa Jorderig, Retfærd.
Tangmin vah ka muitha ni Bawipa nang na doun. Ka muitha ni ka thungvah, Bawipa nang na tawng. Bangkongtetpawiteh, talai dawk lawkcengnae ao toteh, talaivan kaawm e naw ni lannae hah a kamtu awh han.
10 Vises der Naade mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i Rettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENS Højhed.
Tamikathoutnaw teh, hawinae a hmu awh nakunghai, lannae kamtu thai awh hoeh. Ahni teh, lannae ram dawk patenghai kathout hno hah a sak awh teh, BAWIPA e taluenae hah banglahai ngai awh hoeh.
11 HERRE, din Haand er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!
Oe BAWIPA, na kut hah na dâw eiteh, ahnimouh ni hmawt awh hoeh. Na miphunnaw hanelah, na lung patawnae hah ahnimouh patue nateh yeirai phawt sak haw. Na tarannaw hoi kâkuen e hmai ni ahnimouh teh, kang naseh.
12 HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os.
Oe BAWIPA, nang ni kaimanaw hah lungmawngnae na poe han. Bangkongtetpawiteh, kaimouh hanelah nang ni na sak e seng doeh.
13 HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi.
Kaimae BAWIPA Cathut, nang hloilah alouke bawipanaw ni kaimouh teh na uk awh toe. Hatei, nange na min duengdoeh kaimouh ni ka pâkuem awh.
14 Døde bliver ikke levende, Dødninger staar ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem.
Ahnimouh teh a due awh toe. Bout hring awh mahoeh toe. Ka dout e lah ao awh dawkvah, thaw awh mahoeh toe. Hatdawkvah, Bawipa, tho nateh, ahnimanaw hah raphoe nateh, bout pâkuem kawi pueng hah raphoe pouh haw.
15 Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser.
Bawipa nang ni, nama e miphun na pung sak toe. Oe BAWIPA nang ni nama e miphun na pung sak teh, lentoenae na kamnue toe. Ramrinaw hai na pakaw toe.
16 HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem.
Oe BAWIPA, runae kâhmo toteh, nang koe ahnimouh teh a tho awh. Nang ni ahnimouh na yue toteh, a ratoum awh.
17 Som den frugtsommelige, der er ved at føde, vrider og vaander sig i Veer, saaledes fik vi det, HERRE, fra dig.
Oe BAWIPA, camovawn e napui ni, camo khe hnin a hnai toteh, a pataw dawkvah a hram e patetlah kaimouh hai nange hmalah hot patetlah ka o awh.
18 Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke, og Jordboere fødes ikke til Verden.
Kaimouh teh camo ka vawn awh niteh, patawnae puenghoi ka khang awh ei nakunghai, kahlî doeh ka khe awh. Kaimouh teh talai van vah, hloutnae hah ka tâcawt sak thai awh hoeh. Talaivan kaawm naw hai rawm awh hoeh.
19 Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstaa; de, som hviler i Støvet, skal vaagne og juble. Thi en Lysets Dug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen.
Bawipa nange tami kadout naw teh a hring awh han. Ahnimae tak teh a thaw awh han. Vaiphu dawk kaawm e naw, kâhlaw hoi thaw awh vaiteh, lunghawi la a sak awh han. Bangkongtetpawiteh, Bawipa nange tadamtui teh, angnae tadamtui patetlah ao teh, talai ni hai kadout e naw hah a khe han.
20 Mit Folk, gaa ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.
Ka taminaw tho awh. Namamae rakhan thung kâen awh nateh, na hnuklah tho hah taren awh haw. A lungkhueknae a roum totouh, dongdeng kâhrawk awh.
21 Thi HERREN gaar ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine dræbte.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni talai van kaawm e naw hah, a yonae patetlah runae poe hanelah, ama onae koehoi a tâco. Hat toteh, talai ni amae van rabawk e thi hah a pâpho han. Talai dawk thei lah kaawm e naw hah bout ramuk thai mahoeh toe.
