Esajas 26

1 Paa hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk.

Tekah khohnin ah tah Judah kho ah hekah laa he a sak ni. “Mamih ham sarhi la aka tak khopuei, khangnah vongtung neh rhalmahvong khaw a khueh.

2 Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer paa Troskab,

Vongka rhoek ong uh lamtah oltak aka ngaithuen namtu loh a dueng la kun van saeh.

3 hvis Sind er fast, som vogter paa Fred, thi det stoler paa dig.

Benbonah aka talong tih namah dongah aka pangtung kah rhoepnah ngaimongnah tah na kueinah ni.

4 Stol for evigt paa HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.

BOEIPA dongah a yoeyah la pangtung lah. BOEIPA Yahweh tah kumhal lungpang la om.

5 Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet.

Hmuensang khorha kah khosa khaw a ngam sak. Aka pomdoep uh te khaw diklai ah a kunyun, a kunyun sak tih, laipi khuila a bol.

6 De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.

Te vaengah mangdaeng kah a kho, a kho ah tattloel kah khokan loh a taelh.

7 Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej.

Aka dueng kah caehlong tah vanat tih aka thuem kah namtlak te a dueng la na saelh pah.

8 Ja, vi venter dig, HERRE, paa dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry staar vor Sjæls Attraa.

BOEIPA namah kah caehlong tah tiktam pai, na ming ham nang kan lamtawn uh tih, ka hinglu ngaihlihnah tah namah poekkoepnah ham om saeh.

9 Min Sjæl attraar dig om Natten, min Aand i mit indre søger dig. Thi naar dine Domme rammer Jorden, lærer de, som bor paa Jorderig, Retfærd.

Ka hinglu neh khoyin ah nang kan ngaidam. Ka khui kah ka mueihla long khaw nang kan toem. Diklai hman kah na laitloeknah vanbangla lunglai dongkah khosa rhoek loh duengnah a cang uh.

10 Vises der Naade mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i Rettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENS Højhed.

Halang te rhen mai cakhaw khohmuen kah duengnah khaw a cang moenih. Oldueng a phayoe sak tih BOEIPA kah rhimomnah te hmu pawh.

11 HERRE, din Haand er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!

BOEIPA nang kah kut thueng te hmu uh pawh. Pilnam kah thatlainah loh hmu saeh lamtah yahpok kolo saeh. Na rhal rhoek kah hmai long khaw amih te hlawp nawn saeh.

12 HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os.

BOEIPA aw, kaimih ham rhoepnah nan tloeng tih kamamih kah bitat boeih khaw kaimih yueng la na saii.

13 HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi.

Kaimih kah Pathen BOEIPA nang voelkah boei rhoek loh kaimih n'rhukom thil. Na ming neh namah bueng ni kam poek uh.

14 Døde bliver ikke levende, Dødninger staar ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem.

Aka duek rhoek te hing uh pawt tih sairhai he khaw thoo uh noek pawh. Te dongah amih te na hip tih na milh sak. Te vaengah amih poekkoepnah khaw boeih na paltham sak.

15 Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser.

Namtom te na thap coeng. BOEIPA namah loh na thap namtom loh namah n'thangpom coeng tih diklai khobawt khaw boeih na lakhla sak.

16 HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem.

Rhal lakli ah khaw BOEIPA namah te ng'hip uh tih amih te na thuituennah neh na calthai loh a kilh.

17 Som den frugtsommelige, der er ved at føde, vrider og vaander sig i Veer, saaledes fik vi det, HERRE, fra dig.

Aka vawn loh camoe om ham a tawn uh bangla, aka vawn loh a tharui khui kah a tloh neh a pang bangla, BOEIPA nang kah mikhmuh ah ka om uh tangkhuet.

18 Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke, og Jordboere fødes ikke til Verden.

Ka vawn uh tih pumrih uh dae khohli ni ka cun uh. Diklai ah khangnah khaw n'saii uh pawt tih lunglai kah khosa khaw cungku uh hae pawh.

19 Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstaa; de, som hviler i Støvet, skal vaagne og juble. Thi en Lysets Dug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen.

Namah ah aka duek rhoek tah hing uh ni. Ka rhok he khaw thoo ni. Laipi dongkah khosa rhoek khaw haenghang vetih tamhoe ni. Namah kah buemtui khosae buemtui bangla diklai long he sairhai rhoek te a cungku sak ni.

20 Mit Folk, gaa ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.

Ka pilnam aw cet lamtah namah imkhui la kun laeh. Na thohkhaih te khai laeh. Kosi a poeng la a poeng hil tah mikhaptok ca khaw na hnuk longah bet thuh dae.

21 Thi HERREN gaar ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine dræbte.

Diklai khosa rhoek kathaesainah te cawh hamla amah hmuen lamloh BOEIPA ha pawk coeng ke. Te vaengah a sokah thii te diklai loh a phoe vetih a pum dongkah a ngawn uh te khaw phah voel mahpawh.