Esajas 25

1 HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Raad fra fordum var tro og sande.

Oe Jehovah, nang teh kaie Cathut lah na o. Na bari vaiteh, na min ka pholen han. Bangkongtetpawiteh, nang ni kângairu hnonaw hah na sak toe. Ayan e na pouknae teh, yuemkamcunae lahoi a cak awh.

2 Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.

Kho hah songnawng lah na coung sak teh, kacakpounge kho hah na tip sak. Ramlouknaw e imnaw teh kho lah awm hoeh toe. Hotnaw hah nâtuek hai bout sak awh mahoeh toe.

3 Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers Stad.

Hatdawkvah, athakaawme miphun teh, Bawipa nang na pholen awh han. Taki ka tho e miphunnaw e kho ni nang teh na taki awh han.

4 Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds Aande,

Bawipa nang teh mathoenaw e rapan, runae koe ka phat e vonhlamrincinaw hanelah kângue e, cakho a tho nah kâhatnae, khumbei um vah tâhlip lah na o. Bangkongtetpawiteh, taki ka tho naw e lungkhueknae teh, tapang kahmâng e cakho patetlah thoseh,

5 som Hede i det tørre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede ved Skyens Skygge saa dæmpes Voldsmænds Sang.

ramkenae koehoi e khumbei patetlah thoseh ao. Bawipa nang ni, ramlouknaw e pawrin teh na roum sak pouh. Tâmai tâhlip dawk khumbei a bet e patetlah taki ka thonaw e la sak lawk teh a kahma han.

6 Hærskarers HERRE gør paa dette Bjerg et Gæstebud for alle Folkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfulde Retter og stærk og klaret Vin.

Rasahu BAWIPA niyah, kahawipoung e ai kawi, cakawi naw hoi misur yamunaw hoi tami pueng hanelah, hete mon dawk canei pawi pui a to pouh awh han.

7 Og han borttager paa dette Bjerg Sløret, som tilslører alle Folkeslag, og Dækket, der dækker alle Folk.

Tami pueng ka ramuk e minhmai ramuknae hoi ram pueng ka ramuk e minhmai ramuknae hah, hete mon dawk Bawipa ni a takhoe han.

8 Han opsluger Døden for stedse. Og den Herre HERREN aftørrer Taaren af hver en Kind og gør Ende paa sit Folks Skam paa hele Jorden, saa sandt HERREN har talet.

Duenae hah a yungyoe a payawp han toe. Bawipa Jehovah ni, tami pueng e minhmai dawk hoi mitphi hui pouh vaiteh, a taminaw ni a khang awh e pathoenae hah, talai van dawk hoi takhoe pouh han toe. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni hottelah a dei.

9 Paa hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede paa, og som frelste os; her er HERREN, som vi biede paa. Lad os juble og glæde os over hans Frelse;

Hat hnin vah, khenhaw! Hete Bawipa teh, maimouh rungngang hanelah, maimouh ni ngaihawi e maimae BAWIPA doeh. Bawipa e rungngangnae dawkvah, maimouh teh lunghawi awh sei, telah la a sak awh han.

10 thi HERRENS Haand hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det staar, som Straa i Møddingpølen;

Bangkongtetpawiteh, BAWIPA e a kut teh, hete mon dawk ao han. Cakong teh vaipuen tangdong dawk vitvit coungroe patetlah Moab ram teh Bawipa e khok rahim vah, vitvit coungroe lah ao han.

11 det breder sine Hænder ud deri, som Svømmeren gør for at svømme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb.

Tui ka kale e ni tui kale hanelah a kut a dâw e patetlah, Bawipa ni hote ram lungui vah a kut dâw vaiteh, hot ram e kâoupnae teh a thaonae kut hoi rahim lah a pabo han.

12 Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Værn; han jævner dem med Jorden, saa de ligger i Støvet.

Bawipa ni nange rapan koehoi kacakpounge ramvengim hah raphoe vaiteh, talai totouh a pabo dawkvah, vaiphu dawk a rawp han.