Esajas 22

1 Et Udsagn: »Synernes Dal«. Hvad tænker du paa, siden alle stiger op paa Tagene,

Kas in fahkak inge ma ke Infahlfal in Aruruma. Mea sikyak inge? Efu ku mwet nukewa in siti uh fanyak nu fin lohm selos uh?

2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

Siti nufon se inge ngisyak, oayapa wohnak ke pusren engan. Mwet misa lowos elos tia anwuki ke elos mweun.

3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

Mwet kol lowos nukewa kaing ac sruhu elos meet liki elos pisrik mwe pisr natulos.

4 Derfor siger jeg: Gaa fra mig, lad mig græde bittert, træng ej paa for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

Filiyula nga in mukena muta eoksra ke mwet luk nukewa su misa. Nimet srike in akwoyeyu.

5 Thi en Dag, da man ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

Sie pacl in lofongla, musalsalu, ac fohsak lun Infahlfal in Aruruma pa inge, ac LEUM GOD Fulat ac Kulana El supwama ma inge nu facsr. Pot ke siti sesr fokfoki nu infohk uh, ac pusren mwet su tung in suk kasru lohngyuk oe inmasrlon eol uh me.

6 Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

Mwet mweun lun facl Elam elos utuk mwe pisr ac kasrusr tuku fin horse. Mwet mweun lun acn Kir elos akoela tari mwe loang lalos.

7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

Infahlfal wolana lun Judah nwanala ke chariot; mwet kasrusr fin horse elos tu likin mutunpot lun Jerusalem.

8 Han borttog Judas Værn. Paa den Dag saa I hen til Skovhusets Rustkammer,

Siti nukewa loangeyen acn Judah fukulyuki. Pacl se ma ingan sikyak ah, kowos tuh use kufwen mwe mweun liki acn ma oan we ah.

9 og I saa, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

Kowos tuni pot lun Jerusalem in liye acn ma enenu in ononla, ac kowos karinganang kof ke lulu se ten ah.

10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

Kowos oakla lohm in acn Jerusalem, ac ikruiya kutu, na eis eot kac in sang akkeye pot uh.

11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, saa ej hen til ham, som beredte det for længst.

Kowos tuh musai sie mwe neinyuk kof na lulap in siti uh, in nwanak kof ma sororma liki lulu in kof matu. Tusruktu kowos tiana lohang nu sin God su lumahla ma inge nukewa ke pacl loes somla, ac su oru in sikyak.

12 Paa hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Graad og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

LEUM GOD Fulat ac Kulana El tuh pangon kowos in tung ac mwemelil, in mangsrasrala ac nokomang nuknuk yohk eoa.

13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slaar Okser ned, slagter Faar, æder Kød og faar Vin at drikke: »Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!«

Kowos tiana oru ma inge a kowos israsr ac orek kufwa. Kowos uniya sheep ac cow in kang, ac kowos numla wain. Kowos fahk, “Kut in mongo ac nimnim, pilani lutu kut ac misa.”

14 Men Hærskarers HERRE aabenbared for mit Øre: »Den Synd, « siger Herren, Hærskarers HERRE, »faar I ikke sonet, førend I dør!«

LEUM GOD Fulat ac Kulana El sifacna kaskas nu sik ac fahk, “Ma koluk se inge ac tiana nunak munas nu selos ke lusenna moul lalos. Nga, LEUM GOD Fulat ac Kulana, pa fahk ma inge.”

15 Saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Gaa hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

LEUM GOD Fulat ac Kulana El fahk nu sik nga in som nu yorol Shebna, mwet se ma liyaung inkul fulat sin tokosra, ac fahk nu sel,

16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

“Mea kom oru ingan? Su lela nu sum in sifacna taflela kulyuk se lom in eot pe eol uh?

17 Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

Sahp yohk sripom, tusruktu LEUM GOD El ac srukkomyak ac tolkomla.

18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

El ac srukkomyak oana sie ball ac siskomla nu in sie facl lulap. Kom ac misa we sisken chariot ma kom arulana filangkin. Kom sie mwe mwekin nu sin mwet in lohm sin mwet kacto lom.

19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

LEUM GOD El ac siskomla liki orekma fulat lom, ac eisla wal fulat lom.”

20 Men paa hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

LEUM GOD El fahk nu sel Shebna, “Ke pacl ma ingan ac sikyak, nga ac sapla nu sin mwet kulansap luk, Eliakim wen natul Hilkiah.

21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Haand. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

Nga fah nokmulang ke nuknuk oa ac mwe lohl lun leum, ac sang wal ac ku nukewa lom nu sel. El ac fah oana sie papa nu sin mwet Jerusalem ac mwet Judah.

22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus paa hans Skulder; naar han lukker op, skal ingen lukke i, og naar han lukker i, skal ingen lukke op,

Nga fah sang ku nukewa nu sel yal tokosra, su fwilin tulik natul David. Key nu ke acn fulat nukewa fah oan sel. Ma nukewa el ikasla wangin mwet fah kaliya, ac ma nukewa el kaliya wangin sie fah ikasla.

23 Jeg fæster ham som en Nagle paa et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

Nga fah kaskilya in arulana ku, oana soko kwi osra sruokyen lohm nuknuk, na ke sripal sou lal nufon ac fah sunakinyuk.

24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig paa ham, Skud og Vildskud, alle Smaakar, fra Fadene til alle Krukkerne,

“Tusruktu sou lal ac mwet ma el karingin ac fah mwe elya nu sel. Elos ac sripsripyak kacl oana tup ac pol sripsrip ke osra in sripsrip!

25 saa skal det ske paa den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet paa et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpaa, skal slaas sønder. Thi HERREN har talet!

Pacl se ma inge ac sikyak, osra in sripsrip soko ah ac tufwacla ac putatla. Na ac tufah pa ingan saflaiyen ma nukewa ma sripsrip kac.” LEUM GOD pa fahk ma inge.