Esajas 22

1 Et Udsagn: »Synernes Dal«. Hvad tænker du paa, siden alle stiger op paa Tagene,

Hanki Ava'nagnazane nehaza agupofima fore hania zamofo nanekea Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Na'a higeta mika vahe'mota nontamimofo agofetura marenerize?

2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

Rankumapima nemaniza vahe'mota tusi tamagasasa neruta kereso nehaza vahe mani'naze. Hagi kuma karampima fri'za mase'naza vahera, bainati kazinteti zamahazage'za frige, hapinti zamahazage'za frigera osu'naze.

3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

Hagi maka tamagri kva vahe'mo'za magoka koro fre'za afete vu'nazanagi, ha' vahe'mo'za ati keveretira hara huoramante amne akohe'za tamazeri'naze. Hagi koro freta afete vunazanagi, hake'za tamavre'za mika kina huramante'naze.

4 Derfor siger jeg: Gaa fra mig, lad mig græde bittert, træng ej paa for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

E'ina hu'negu amanage hu'na tamagrikura nehue, nagrikura kea osuta natrenke'na mani'nena vahe'nimo'zama havizama nehaza zanku zavi krafa nehu'na manigahuanki, nazeri fruma hu'zankura antahintahi hakarea osiho.

5 Thi en Dag, da man ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

Na'ankure Ava'nagnazanema nehaza agupofima fore'ma hania zamofonkna Monafi hankavenentake sondia vahe'mofo Anumzamo'a huhampri ante'neankino, ana knama esigeno'a vahe'mo'za kezankege nehu'za agasasankemo'ma hania zankura koro nehanageno, ha' vahe'mo'za e'za kuma kegina eme tapage nehanage'za, agonaramintega kezati anagamu atregahaze.

6 Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

Hagi Elamu sondia vahe'mo'za ati kevezamia zamazampi eri'ne'za hosi afu zamine, karisi zamine eri'za hahunaku neaze. Ana nehazage'za Kiri ran kumate vahe'mo'za ha'ma hanaza hanko zamia eri'za neaze.

7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

Knare zantfama hu'nea agupo mopatamifina, karisimoke'za avite'ne. Ana nehige'za hosi afu agumpima mani'nezama ha'ma nehaza sondia vahe'mo'za ran kumamofona ranra kafaramintera ha'hunaku retrotra hu'za mani'naze.

8 Han borttog Judas Værn. Paa den Dag saa I hen til Skovhusets Rustkammer,

Juda vahe'ma zamagu'ma nevaziza zana Anumzamo'a e'inahu huno eri atregahie. Ana hanigeta ana knafina Zafa tanope hu'za nehaza nompima ante'naza ha' zantaminte amuhara hugahaze.

9 og I saa, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

Hagi tamagrama kazana Jerusalemi ran kumamofo keginafina, rama'a kantamimo ankronkru hu'negetma ke'naze. Ana hu'negetma fenka kaziga Deviti rankumapima me'nea tirupi tina henkani'naze.

10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

Ana nehutma tamagra Jerusalemi kumapima me'nea nontamina nehampritma, mago'a nona tapage hutma ana noma ki'naza haveraminteti kuma kegina eri hankavetita tro hu'naze.

11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, saa ej hen til ham, som beredte det for længst.

Hanki tamagra anama huteta, ko'ma me'nea tirupinti'ma tima avrentenakura kuma keginamofo amu'nompi tima eme marevazi kumara retro hu'naze. Hianagi Anumzamo'ma korapa'ma e'inahu'za fore hugahie huno'ma kema hunte'nere'ma ama ana zamo'ma eforema nehia ne'mofona antahimita amagera onte'naze.

12 Paa hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Graad og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a ana knafina huzmanteno zavi krafa nehuta, tamaseni tamazokara vazagate netreta, tamasunku kukena erintaniho hu'ne.

13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slaar Okser ned, slagter Faar, æder Kød og faar Vin at drikke: »Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!«

Hianagi tamagra anara nosutma bulimakao afutamine, sipisipi afutamine aheta ne'zana kreta nenetma, waini tinena neta musenkase nehutma amanage nehaze, okina frisnunku enketa ne'zane tinena neneta, musenkasea hamneno nehaze.

14 Men Hærskarers HERRE aabenbared for mit Øre: »Den Synd, « siger Herren, Hærskarers HERRE, »faar I ikke sonet, førend I dør!«

Hianagi nentahugeno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a eama huno amanage hu'ne, tamagrama hu'naza kumira eri atre oramantesugeta mani'neta frigahaze huno hu'ne.

15 Saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Gaa hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

Hanki Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Kini ne'mofo nompima kvama hu'nea ne' Sibnante evunka amanage hunka ome asamio,

16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

Sibnaga kagra amafina na'a nehane? Kagra izaga have agonafina huzmantanke'za havea taga hu'za unefraze. Ama ana havegamo'a kagri'ma asegantesnaza mati megahie.

17 Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

Hagi kva huo! Kagra hankave ne' mani'nananagi Ra Anumzamo'a kazeriteno kavazu huno vuno matevuno katregahie.

18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

Hagi kagrira mago baligna huno kazeri kagigagi huno kazeri antumo huteno, mago vahe omani ka'ma kokampi matevuno katregahie. Ana hanigenka anantega frisnankeno, konariri'ane karisikamo'a anantega megahie. Kagra kinimofo eri'za vahe mani'nananagi, kinimofo nagara zamagaze eri zamigahane.

19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

Hagi Ra Anumzamo'a huno, kagrama enerina eri'zampintira kazeri henkami netre'na kahegasope tregahue.

20 Men paa hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

Hagi ana knafina eri'za vaheni'a Hilkia nemofo Eliakimina ke hanugeno esanige'na,

21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Haand. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

kagrama nentanina zaza kukena Nagra eri'na agri antanintegahue. Ana nehu'na kagrama kratimpafima renentana kamu nofira, eri'na agri renente'na, kagri eri'zana agri erimigahue. Ana hanugeno maka Jerusalemi kumapima nemaniza vahete'ene, ana maka Juda vahera nafa zamigna huno manigahie.

22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus paa hans Skulder; naar han lukker op, skal ingen lukke i, og naar han lukker i, skal ingen lukke op,

Ana hutena Nagra agri azo'narera Deviti naga'mofo ki nofira anakintegahue. Ana hanugeno, agrama erinagi'nia kahana mago vahe'mo'a eri onkinigeno, agrama erigi'nia kahana mago vahe'mo'a eri onagigahie.

23 Jeg fæster ham som en Nagle paa et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

Hanki ana eri'zama aminu'a eri'zampina, seli nomofo nofi avazuhumpi hu'za mopafi aini azota ahazageno ufreno azeri kona hiaza huno, ana eri'zampina mani hankavetino manigahie. Ana hanige'za Eliakimima erisnia erizantera agri naga'mo'za knare zamagi erigahaze.

24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig paa ham, Skud og Vildskud, alle Smaakar, fra Fadene til alle Krukkerne,

Ana hanige'za naga'amo'za agriteke zamazama hanigura zamavua antegahaze. Naga'amo'zane agrama kasezmante'nimo'za, kavoramine kapuraminema azotare'ma hantintazaza hu'za agriteke hanti'za manigahaze.

25 saa skal det ske paa den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet paa et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpaa, skal slaas sønder. Thi HERREN har talet!

Hagi Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'na amanage nehue, Ana knafina ana azeri konama hu'nea azotamo'a hantagi ramigahie. Ana hanige'za agrite'ma hagerafine'zama knama nemiza naga'mo'za, kurarampe'za uramigahaze. Ra Anumzamo'na ama'na nanekea nehue huno hu'ne.