Esajas 22
1 Et Udsagn: »Synernes Dal«. Hvad tænker du paa, siden alle stiger op paa Tagene,
Kolrhawk ham olrhuh, na imphu tom ah na yoeng thil na taengkah olphong te melae?
2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!
Pang ol loh khopuei ah a bae la khorha te hue a sak thil. Na rhok neh aka yalpo te cunghang kah a ngawn pawt tih caemtloek kah a duek sak moenih a?
3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.
Na rhalboei rhoek te lii om kolla rhenten boeih yong uh coeng. Nang aka hmu rhoek te boeih a khih uh coeng. Khohla kah aka yong rhoek te rhenten a khih uh coeng.
4 Derfor siger jeg: Gaa fra mig, lad mig græde bittert, træng ej paa for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!
Te dongah, “Kai taeng lamloh mangthong uh laeh. Rhah nen khaw ka phaep uh mai eh. Ka pilnam tanu kah rhoelrhanah dongah kai hloep hamla taholh uh thae boeh.
5 Thi en Dag, da man ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;
Ka Boeipa caempuei Yahovah taengkah soekloeknah, tilnoinah neh tingtongnah khohnin, kolrhawk kah olphong dongah tah pangbueng te a phuet tih tlang te a o.
6 Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;
Elam loh liva neh marhang caem hlang leng hang khuen tih Kir loh photling a dul.
7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.
Na tuikol hmuennaep aka om khaw leng loh a baetawt thil marhang caem loh vongka ah tawn la tawn uh coeng.
8 Han borttog Judas Værn. Paa den Dag saa I hen til Skovhusets Rustkammer,
Judah kah himbaiyan te a lim coeng. Tekah khohnin ah duup im kah lungpok haica te na paelki coeng.
9 og I saa, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,
David khopuei kah a ueth hma na hmuh te yet coeng dae tuibuem dang kah tui te na coi.
10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.
Jerusalem kah im te khaw na tae uh tih vongtung na tuung ham im te na phil uh.
11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, saa ej hen til ham, som beredte det for længst.
Tuibuem rhuem kah tui ham te vongtung laklo ah tui-im na saii uh. Tedae te aka saii te na paelki uh pawh. Te aka hlinsai daengrhae te na hmu uh pawh.
12 Paa hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Graad og Sorg, til Hovedragning og Sæk.
Rhah ham neh rhaengsae ham khaw, lungawng la tlamhni yil ham khaw tekah khohnin ah ka Boeipa caempuei Yahovah a khue coeng.
13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slaar Okser ned, slagter Faar, æder Kød og faar Vin at drikke: »Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!«
Saelhung top ham neh boiva ngawn ham, maeh caak ham neh misurtui ok ham tah omngaihnah neh kohoenah la, “Ca sih lamtah o sih, thangvuen kah ham tah n'duek uh hae pawn ni he,” na tiuh.
14 Men Hærskarers HERRE aabenbared for mit Øre: »Den Synd, « siger Herren, Hærskarers HERRE, »faar I ikke sonet, førend I dør!«
caempuei BOEIPA loh ka hna dongah han dueh coeng. Nangmih kah thaesainah he na duek uh duela han dawth mahpawh. Ka Boeipa caempuei Yahovah loh a thui coeng.
15 Saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Gaa hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:
Ka Boeipa caempuei Yahovah loh he ni a thui. Cet lamtah im kah hmaiben lah Shebna te paan laeh.
16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!
Nang taengkah he balae? Na taengkah he u bang nim? Namah ham tah he ah he phuel na vueh tih, anih kah phuel tah hmuensang ah na vueh pah aih. Anih ham tah pohmuen khaw thaelpang dongah na tarhit pah.
17 Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,
BOEIPA tah nang aka hut tih hlang aka hlak neh nang aka buem la aka buem ham om coeng.
18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!
Nang te palung hluem bangla n'kolong la, n'kolong ni. Khohmuen kah khocaeh dangka ah hnap na duek vetih na thangpomnah leng neh na boeipa kah im te yahpohnah om ni.
19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.
Nang te na rhaltawt hmuen lamloh kan thaek vetih na ngolhmuen lamloh nang kan koengloeng ni.
20 Men paa hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,
Tekah khohnin a pha vaengah Hilkiah capa Eliakim te ka sal la ka khue ni.
21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Haand. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.
Na angkidung te anih ka bai sak vetih na lamko neh anih ka talong ni. Na khohung te anih kut dongah ka paek vetih Jerusalem kah khosa ham neh Judah imkhui kah a napa la om ni.
22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus paa hans Skulder; naar han lukker op, skal ingen lukke i, og naar han lukker i, skal ingen lukke op,
David im kah cabi te anih kah laengpang dongah ka paek ni. A ong vetih kalh voel mahpawh, a khaih coeng te tah ong uh mahpawh.
23 Jeg fæster ham som en Nagle paa et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.
Anih te hmuen cak ah ciphuem neh ka khing vetih a napa im ham thangpomnah ngolkhoel la om ni.
24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig paa ham, Skud og Vildskud, alle Smaakar, fra Fadene til alle Krukkerne,
A napa im kah thangpomnah boeih, cadil cahma neh a rhuirhong, hnopai a dikhnawn boeih, baeldung neh umam, tuitang neh baelyak boeih te anih a oi sak ni.
25 saa skal det ske paa den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet paa et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpaa, skal slaas sønder. Thi HERREN har talet!
Te khohnin ah caempuei BOEIPA kah olphong loh, amah hmuen ah khak a khing hlingcong tah phoek pawn ni. Tlawt bal vetih colh pawn ni. Te vaengah a pum dongkah hnorhih a hal ni. BOEIPA loh a thui ngawn coeng.
