Esajas 2
1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:
Bular Amozning oƣli Yǝxaya Yerusalem wǝ Yǝⱨuda toƣrisida kɵrgǝn kalamdur: —
2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet paa Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme
Ahir zamanlarda, Pǝrwǝrdigarning ɵyi jaylaxⱪan taƣ taƣlarning bexi bolup bekitilidu, Ⱨǝmmǝ dɵng-egizlktin üstün ⱪilip kɵtürülidu; Barliⱪ ǝllǝr uningƣa ⱪarap eⱪip kelixidu.
3 og talrige Folkeslag vandre: »Kom, lad os drage til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, saa vi kan gaa paa hans Stier; thi fra Zion udgaar Aabenbaring, fra Jerusalem HERRENS Ord.«
Nurƣun hǝlⱪ-millǝtlǝr qiⱪip bir-birigǝ: — «Kelinglar, biz Pǝrwǝrdigarning teƣiƣa, Yaⱪupning Hudasining ɵyigǝ qiⱪⱪayli; U Ɵz yolliridin bizgǝ ɵgitidu, Biz Uning tǝriⱪiliridǝ mangimiz» — deyixidu. — Qünki ⱪanun-yolyoruⱪ Ziondin, Pǝrwǝrdigarning sɵz-kalami Yerusalemdin qiⱪidiƣan bolidu.
4 Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingaardsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Vaabenfærd mer.
U ǝllǝr arisida ⱨɵküm qiⱪiridu, Nurƣun hǝlⱪlǝrning ⱨǝⱪ-naⱨǝⱪlirigǝ kesim ⱪilidu; Buning bilǝn ular ⱪiliqlirini sapan qixliri, Nǝyzilirini orƣaⱪ ⱪilip soⱪuxidu; Bir ǝl yǝnǝ bir ǝlgǝ ⱪiliq kɵtürmǝydu, Ular ⱨǝm yǝnǝ uruxni ɵgǝnmǝydu.
5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENS Lys!
— «I Yaⱪup jǝmǝtidikilǝr, Kelinglar, Pǝrwǝrdigarning nurida mangayli!».
6 Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spaar, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Haandslag.
— Sǝn Ɵz hǝlⱪing bolƣan Yaⱪup jǝmǝtini taxlap ⱪoydung; Qünki ular xǝrⱪtiki hurapatlar bilǝn tolduruldi; Ular Filistiylǝrdǝk pal salidu; Ular qǝtǝlliklǝr bilǝn ⱪol tutuxidu;
7 Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres Vogne;
Zemini bolsa altun-kümüxkǝ tolup kǝtti; Bayliⱪliri tügimǝs; Yǝr-zemini atlarƣimu tolup kǝtti, Jǝng ⱨarwiliri ⱨǝm tügimǝs;
8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
Zemini butlar bilǝnmu liⱪ bolup kǝtti; Ular ɵz ⱪolliri bilǝn yasiƣanliriƣa, Barmaⱪliri bilǝn xǝkillǝndürgǝnlirigǝ sǝjdǝ ⱪilixidu.
9 Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
Xuning bilǝn puⱪralar egildürülidu, Mɵtiwǝrlǝrmu tɵwǝn ⱪilinidu; Sǝn ularning ⱪǝddini ruslimaysǝn ⱨǝm ⱨeq kǝqürüm ⱪilmaysǝn.
10 Gaa ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed!
Əmdi Pǝrwǝrdigarning wǝⱨxitidin, Ⱨǝywisining xan-xǝripidin ɵzüngni ⱪaqur, [Hada] taxlar iqigǝ kiriwal, Topa-qanglar iqigǝ mɵküwal!
11 Sine stolte Øjne skal Mennesket slaa ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Qünki adǝmning tǝkǝbbur kɵzliri yǝrgǝ ⱪaritilidu, Insanlarning ⱨakawurluⱪi pǝs ⱪilinidu; Xu künidǝ yalƣuz Pǝrwǝrdigarla üstün dǝp mǝdⱨiyilinidu.
12 Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
Qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning xundaⱪ bir küni tǝyyar turidu: — Xu küni ⱨǝrbir tǝkǝbbur wǝ mǝmǝdanlarning üstigǝ, Ɵzini yuⱪiri saniƣanlarning üstigǝ qüxidu (Xuning bilǝn ularning ⱨǝmmisi pǝs ⱪilinidu!),
13 med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
Xuningdǝk Liwanning egiz, pǝlǝkkǝ yetidiƣan barliⱪ kedir dǝrǝhlirining üstigǝ, Baxandiki barliⱪ dub dǝrǝhlirining üstigǝ,
14 mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
Egiz taƣlarning ⱨǝmmisigǝ, Yuⱪiri kɵtürülgǝn barliⱪ dɵnglǝrning üstigǝ,
15 mod alle stolte Taarne og alle stejle Mure,
Ⱨǝrbir ⱨǝywǝtlik munarning üstigǝ, Ⱨǝrbir mustǝⱨkǝm sepilning üstigǝ,
16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
Tarxixtiki ⱨǝrbir soda kemisining üstigǝ, Xundaⱪla barliⱪ güzǝl kemǝ gǝwdisining üstigǝ xu küni qüxüxkǝ tǝyyar turidu.
17 Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Adǝmlǝrning kɵrǝngliki tɵwǝn ⱪilinip qüxürülüp, Insanlarning tǝkǝbburliⱪi pǝs ⱪilinidu, Xu künidǝ yalƣuz Pǝrwǝrdigarla üstün dǝp mǝdⱨiyilinidu.
18 Afguderne skal helt forsvinde.
Butlar bolsa ⱨǝmmisi kɵzdin yoⱪilidu.
19 Og man skal gaa ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed naar han staar op for at forfærde Jorden.
Pǝrwǝrdigar yǝrni dǝⱨxǝtlik silkindürüxkǝ ornidin turidiƣan qaƣda, Ular ɵzlirini Uning wǝⱨxitidin, Uning ⱨǝywisining xan-xǝripidin ⱪaqurup, Hada tax ƣarlirining iqigǝ, Yǝr yüzidiki ɵngkürlǝrgǝ kiriwalidu;
20 Paa hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
Xu künidǝ kixilǝr ɵzigǝ qoⱪunuxⱪa yasiƣan kümüx butliri wǝ altun butlirini ⱪariƣu qaxⱪanlarƣa wǝ xǝpǝrǝnglǝrgǝ taxlap beridu;
21 for at gaa ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed, naar han staar op for at forfærde Jorden.
Pǝrwǝrdigar yǝrni dǝⱨxǝtlik silkindürüxkǝ ornidin turidiƣan qaƣda, Ular ɵzlirini Uning wǝⱨxitidin, Uning ⱨǝywisining xan-xǝripidin ⱪaqurup, Hada tax qaklirining iqigǝ, Yarlarning yeriⱪliriƣa kiriwalidu;
22 Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?
Ümidinglarni nǝpisi dimiƣidila turidiƣan insandin üzünglar, Qünki insan zadi nemǝ idi?!
