Esajas 2
1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:
Pa inge kas in fahkak su God El sang nu sel Isaiah, wen natul Amoz, ke acn Judah ac Jerusalem:
2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet paa Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme
In pacl fahsru uh, Fineol soko ma Tempul oan we Ac fah fulat liki eol nukewa, Ac fah ngeti nu fin inging nukewa. Mutunfacl puspis ac fah rirme nu we,
3 og talrige Folkeslag vandre: »Kom, lad os drage til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, saa vi kan gaa paa hans Stier; thi fra Zion udgaar Aabenbaring, fra Jerusalem HERRENS Ord.«
Ac mwet puspis ac fah fahk, “Lela kut in utyak nu fineol sin LEUM GOD, Nu ke Tempul lun God lun Israel. El ac fah luti kut ma El lungse kut in oru; Kut ac fah fahsr ke inkanek lal. Mweyen mwe luti lun LEUM GOD tuku Jerusalem me; Ac El kaskas nu sin mwet lal Zion me.”
4 Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingaardsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Vaabenfærd mer.
El ac fah aksuwosye alein inmasrlon mutunfacl lulap. Elos ac fah tuktukya cutlass natulos nu ke mwe pukpuk, Ac osra natulos nu ke mitmit in kosr lesak. Mutunfacl nukewa ac fah tia sifilpa mweun, Fah tia pac sifil akoeyuk mweun.
5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENS Lys!
Inge, kowos fwilin tulik natul Jacob, lela kut in fahsr in kalem lun LEUM GOD!
6 Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spaar, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Haandslag.
O God, kom ngetla liki mwet lom, su fwilin tulik natul Jacob! Acn uh sessesla ke mwet inutnut su tuku liki acn kutulap ac liki acn Philistia. Mwet uh fahsrna tukun ouiya lun mwetsac.
7 Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres Vogne;
Facl selos sessesla ke silver ac gold, ac tia ku in oaoala mwe kasrup lalos. Facl selos sessesla ke horse, ac tia ku in oaoala pisen chariot okoalos.
8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
Acn selos sessesla ke ma sruloala, ac elos alu nu ke ma elos sifacna orala ke paolos.
9 Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
Mwet nukewa ac fah akpusiselyeyuk ac akmwekinyeyuk. LEUM GOD, nimet nunak munas nu selos.
10 Gaa ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed!
Elos ac wikwik ke luf inmasrlon eot fineol uh, ku pukanak luf infohk uh in srike in kaingkunla kasrkusrak lun LEUM GOD ac in wikla liki ku ac wonana lal!
11 Sine stolte Øjne skal Mennesket slaa ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Sie len inse fulat lun mwet uh fah akpusiselyeyuk, ac filang lun mwet uh ac fah wanginla. Na LEUM GOD mukena ac fah akfulatyeyuk.
12 Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
Ke len sac, LEUM GOD Kulana El ac akpusiselye mwet nukewa su oasr ku la, oayapa elos su inse fulat ac filang.
13 med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
El ac kunausla sak cedar fulat in acn Lebanon, ac sak oak nukewa in facl Bashan.
14 mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
El ac aktupasrpasrye eol fulat ac inging nukewa.
15 mod alle stolte Taarne og alle stejle Mure,
El ac kunausla tower fulat nukewa ac pot ku lun mweun.
16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
El ac tilmakinya oak na lulap ac kato.
17 Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Inse fulat lun mwet uh ac fah akpusiselyeyuk, ac filang lun mwet uh ac fah wanginla, ac LEUM GOD mukena ac fah akfulatyeyuk ke len sac.
18 Afguderne skal helt forsvinde.
Ma sruloala uh ac fah wanginla ac tia sifil liyeyuk.
19 Og man skal gaa ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed naar han staar op for at forfærde Jorden.
Mwet ac fah wikwik ke luf inmasrlon eot fineol uh, ku pukanak luf infohk uh in srike in kaingkunla kasrkusrak lun LEUM GOD, ac in wikla liki ku ac wolana lal, ke El ac tuku in osrokak faclu.
20 Paa hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
Ke len sac ac tuku, elos ac sisla ma sruloala gold ac silver ma elos orala, ac sisla nu yen kisrik ac fak uh muta we.
21 for at gaa ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed, naar han staar op for at forfærde Jorden.
Ke LEUM GOD El ac tuku in osrokak faclu, mwet uh ac wikla luin luf ma elos pukanak, ku luf inmasrlon eot fineol uh, in srike in kaing liki kasrkusrak lal, ac in wikla liki ku ac wolana lal.
22 Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?
Kowos in tia sifilpa lulalfongi ku lun mwet — elos nukewa ac misa, na elos ac kasru fuka?
