< Esajas 2 >
1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:
Ma e fweny mane Isaya wuod Amoz noneno kuom Juda kod Jerusalem:
2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet paa Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme
E ndalo giko got mogerie hekalu mar Jehova Nyasaye nobed gi teko e kind gode duto molwore, kendo ibiro tingʼe malo moyombo gode duto kendo ogendini duto nobi ma pongʼe.
3 og talrige Folkeslag vandre: »Kom, lad os drage til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, saa vi kan gaa paa hans Stier; thi fra Zion udgaar Aabenbaring, fra Jerusalem HERRENS Ord.«
Ogendini mangʼeny nobi kawacho niya, “Biuru wadhi e got mar Jehova Nyasaye, e od Nyasach Jakobo. Enopuonjwa wechene mondo wawuothie e yorene.” Chik nowuog Sayun, kendo wach Jehova Nyasaye nowuog koa Jerusalem.
4 Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingaardsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Vaabenfærd mer.
Obiro ngʼado bura e kind ogendini kendo nokel kwe e kind ogendini mangʼeny. Ginithedh ligengligi olokre kwe mag pur kendo tongegi ginithedhi olokre pende keyo. Onge piny mano kedi gi nyawadgi gi ligangla bende ok ginichak gipuonjre ne lweny kendo.
5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENS Lys!
Yaye od Jakobo, biuru mondo wawuoth e ler mar Jehova Nyasaye.
6 Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spaar, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Haandslag.
Yaye Jehova Nyasaye, isejwangʼo jogi, jogi ma nyikwa Jakobo. Gipongʼ gi timbe mag mudho kod timbe mag jwok moa yo wuok chiengʼ, gitimo timbe jwok ka jo-Filistia, kendo gin e winjruok gi joma ok oyie.
7 Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres Vogne;
Pinygi opongʼ gi fedha kod dhahabu; kendo mwandugi okadho akwana. Pinygi opongʼ kod farese; ngechegi mag lweny okadho akwana.
8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
Pinygi opongʼ kod nyiseche manono; gilamo gik ma gipayo kod lwetgi, gigo ma lwetgi ema oloso.
9 Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
Omiyo dhano nodwok piny kendo ogendini mangʼeny noma teko, kuom mano ok nowenegi.
10 Gaa ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed!
Donjuru e buche manie kind lwendni, ponduru e buche manie lowo ka luoro omakou nikech, duongʼ malich mar Jehova Nyasaye kod tekone!
11 Sine stolte Øjne skal Mennesket slaa ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Wangʼ teko mar ngʼama janjore nothir kendo sunga mag ji nodwok piny; Jehova Nyasaye kende ema notingʼ nyinge malo odiechiengno.
12 Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
Jehova Nyasaye Maratego owalo odiechiengʼ manokumie josunga, joma kawore gi jogo matingʼore malo duto (mi nodwokgi piny),
13 med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
nimar yiende sida duto maboyo moriere man Lebanon kendo yiende mag ober duto man Bashan,
14 mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
kaachiel gi gode maboyo duto gi gode matindo duto motingʼore malo,
15 mod alle stolte Taarne og alle stejle Mure,
gi kuonde moger malo mag jorito, kendo gi ohinga mochiel motegno,
16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
kod meli mangʼeny duto mag ohala gi yiedhi molos mabeyo.
17 Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Wich teko mar dhano ibiro dwoko piny kendo sunga mag ji nothir, mi Jehova Nyasaye kende ema notingʼ malo odiechiengno,
18 Afguderne skal helt forsvinde.
kendo nyiseche manono notiek pep.
19 Og man skal gaa ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed naar han staar op for at forfærde Jorden.
Ji noring kapondo e buche manie kind lwendni to gi buche manie lowo, ka luoro omakogi nikech duongʼ malich mar Jehova Nyasaye, kod e kindeno mano thinyre mondo oyieng piny.
20 Paa hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
E kindeno ji nojwangʼ nyiseche manono molos gi fedha kod dhahabu ma yande gilamo, kaachiel gi oyieyo kod olik tiga.
21 for at gaa ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed, naar han staar op for at forfærde Jorden.
Ji noring kapondo e buche manie kind lwendni kod buche manie kor lwanda, ka luoro omakogi nikech duongʼ malich mar Jehova Nyasaye kod tekone, e kindeno mano thinyre mondo oyieng piny.
22 Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?
We keto genoni kuom dhano nimar dhano, en mana muya kende mawuok e ume. Koso en angʼo man kuome maber?