< Esajas 2 >

1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:
Gode da Aisaia (A: imose egefe), amoma Yuda soge amola Yelusaleme amo ilia fa: no misunu hou olelema: ne, amo sia: ne iasu,
2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet paa Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme
“Eso enoga fa: no, goumi amoga Debolo Diasu da lela, amo goumi ea sedade da goumi eno huluane ilia sedade baligi dagoi ba: mu. E da agolo huluane bagadewane baligi dagoi ba: mu. Fifi asi gala bagohame da ema doaga: musa: hehenaiya manebe ba: mu.
3 og talrige Folkeslag vandre: »Kom, lad os drage til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, saa vi kan gaa paa hans Stier; thi fra Zion udgaar Aabenbaring, fra Jerusalem HERRENS Ord.«
Amo fifi asi gala dunu da amane sia: mu ‘Hadiga! Ninia da Hina Gode Ea agologa masunu da defea. Ninia da Isala: ili Gode Ea Debolo Diasuga masunu. E da ninia hawa: hamomu Ea hanai gala amo ninima olelemu. Amasea, Ea logo ilegei amo ganodini ninia da masunu. Bai Hina Gode Ea olelesu da Yelusalemega maha. Amola E da Saione Goumi amoga Ea fi dunuma sia: sa.
4 Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingaardsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Vaabenfærd mer.
Gasa bagade fifi asi gala da gegenana. Be Hina Gode da amo hahamomu. Ilia gegesu liligi ilia da afadenene, bu ifabi osobo dogosu liligi hamomu. Ilia goge agei ilia da afadenene, bu gagalobo dadamusu hamomu. Fifi asi gala huluane da bu gegemusa: hamedafa masunu. Amola ilia da bu gegemusa: , gegesu liligi hamedafa momagemu.’”
5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENS Lys!
Amaiba: le, Ya: igobe egaga fi! Hina Gode da ninima hadigi iaha. Ninia da amo hadigi ganodini lalumusa: ahoa: di.
6 Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spaar, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Haandslag.
Gode! Di da Dia fi dunu, Ya: igobe egaga fi, amo yolesi dagoi. Isala: ili soge da wamuni dawa: su hou amoga nabai gala. Amo hou ilia da eso mabe la: idi soge amola Filisidia soge amoga lai. Dia fi dunu da ga fi ilia hou fa: no bobogesa.
7 Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres Vogne;
Ilia soge da silifa amola gouli amoga nabai gala. Ilia liligi ida: iwane lai da idimu hamedei agoane ba: sa. Ilia da hosi osea: i gagui dagoi, amola ilia sa: liode da idimu hame gala.
8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
Ilia soge da loboga hamoi ‘gode’ liligi amoga nabai gala. Amola ilia da ilila: loboga hamoi liligi amoga nodone sia: ne gadosa.
9 Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
Dunu huluane da dafai dagoi amola gogosia: i dagoi ba: mu. Hina Gode! Dia ilia wadela: i hou gogolema: ne mae olofoma.
10 Gaa ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed!
Ilia da Hina Gode Ea ougi amoga hobeamusa: amola Ea gasa bagade hou amola hadigi amoga wamoaligimusa: , magufu gelabo igi agologa diala amo ganodini wamoaligimu. O ilia da osoboga uli dogone, amo ganodini wamoaligimu.
11 Sine stolte Øjne skal Mennesket slaa ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Eso da doaga: mu, amoga osobo bagade dunu ilia gasa fi hou huluane da wadela: lesi dagoi ba: mu. Amo esoga, Hina Gode Hi fawane da gaguia gadoi ba: mu.
12 Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
Amo esoga, Hina Gode Bagadedafa da gasa fi dunu amola dunu hi hou gaguia gadosu dunu huluanedafa amo hedofale banenesimu.
13 med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
E da sedade dolo ifa Lebanone soge ganodini amola “ouge” ifa Ba: isia: ne soge ganodini diala, amo huluane wadela: lesimu.
14 mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
E da goumi gadodafa heda: i dialebe amola agolo huluane mugululi, umi agoane hamomu.
15 mod alle stolte Taarne og alle stejle Mure,
E da diasu gado gagagula heda: i huluane amola gagili sali gagoi huluane mugululi, umi agoane hamomu.
16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
E da dusagai bagade amola noga: iwane ba: su dusagai, amo huluane wadela: lesili, magufalisimu.
17 Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
18 Afguderne skal helt forsvinde.
Osobo bagade gasa fi hou amola hi hanai hou da wadela: lesi dagoi ba: mu. Loboga hamoi ‘gode’ liligi da wadela: lesi dagole, hamedafa ba: mu. Amola Hina Gode Hifawane da amo esoga gaguia gadoi ba: mu.
19 Og man skal gaa ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed naar han staar op for at forfærde Jorden.
Hina Gode da osobo bagade ugugumusa: masea, osobo bagade dunu da Hina Gode Ea ougi amoga hobeamusa: amola Ea gasa bagade hou amola hadigi amoga wamoaligimusa: , magufu gelabo igi agologa diala amo ganodini wamoaligimu. O ilia da osoboga uli dogone, amo ganodini wamoaligimu.
20 Paa hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
Amo esoga, ilia da ilia silifa amola gouliga hamoi ogogosu ‘gode’ agoai liligi galadigimu. Amola dawa amola gamo da amo hamedei liligi lamu.
21 for at gaa ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed, naar han staar op for at forfærde Jorden.
Hina Gode da osobo bagade ugugumusa: masea, osobo bagade dunu da Hina Gode Ea ougi amoga hobeamusa: amola Ea gasa bagade hou amola hadigi amoga wamoaligimusa: , magufu gelabo igi agologa diala amoganodini wamoaligimu. O ilia da osoboga uli dogone, amo ganodini wamoaligimu.
22 Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?
Dilia! Osobo bagade dunu ilia hou bu mae dafawaneyale dawa: ma! Ilia da hamedei liligi.

< Esajas 2 >