Esajas 19

1 Et Udsagn om Ægypten. Se, HERREN farer paa letten Sky og kommer til Ægypten; Ægyptens Guder bæver for ham, Ægyptens Hjerte smelter i Brystet.

Ko e tala mamafa ʻoku kau ki ʻIsipite. Vakai, ʻoku heka ʻa Sihova ʻi he ʻao ngaholo, ʻo hāʻele ki ʻIsipite: pea ʻe tetetete ʻae ngaahi tamapua ʻo ʻIsipite ʻi hono ʻao, pea ʻe vaivai ʻae loto ʻo ʻIsipite ʻi loto ʻiate ia.

2 Jeg hidser Ægypten mod Ægypten, saa de kæmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige.

Pea te u fakafehiʻa ʻae kakai ʻIsipite ki he kakai ʻIsipite: pea ʻe tau ʻae tangata taki taha kotoa pē ki hono tokoua, pea taki taha ki hono kaungāʻapi; ʻae kolo ki he kolo, mo e puleʻanga ki he puleʻanga.

3 Ægyptens Forstand staar stille, dets Raad gør jeg til intet, saa de søger Guder og Manere, Genfærd og Aander.

Pea ʻe vaivai ʻae laumālie ʻo ʻIsipite ʻi he lotolotonga ʻo ia; pea te u maumauʻi ʻae fakakaukau ʻaʻana: pea te nau kumi ki he ngaahi tamapua, pea ki he kau fiemana, pea kiate kinautolu ʻoku ai ʻae ngaahi laumālie kovi, pea ki he kau kikite.

4 Jeg giver Ægypten hen i en haardhjertet Herres Haand, en Voldskonge bliver deres Hersker, saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Pea ʻoku pehē ʻe he ʻEiki, ko Sihova ʻoe ngaahi kautau, Te u tuku atu ʻae kakai ʻo ʻIsipite ki he nima ʻo ha ʻeiki ʻoku fakamamahi; pea ʻe puleʻi ʻakinautolu ʻe ha tuʻi ʻoku fai mālohi.

5 Vandet i Floden svinder, Strømmen bliver sid og tør;

Pea ʻe maha ʻae ngaahi vai mei he tahi, pea ʻe fakaʻaʻau ke mōmoa ʻae vaitafe.

6 Strømmene udspreder Stank, Ægyptens Floder svinder og tørres; Rør og Siv visner hen,

Pea te nau fakanamukūʻi ʻae ngaahi vaitafe; pea ko e ngaahi vai ʻoku mou faʻaki ki ai ʻe fakamaha pea ʻe mōmoa: ʻe mae ʻae ngaahi kaho mo e falaki.

7 alt Græsset ved Nilbredden dør, al Sæd ved Nilen hentørres, svinder og er ikke mere.

Ko e ngoue ʻi he veʻe vai, ʻi he ngutu ʻoe ngaahi vai, pea mo e ngaahi meʻa kotoa pē ʻoku tūtuuʻi ʻi he veʻe vai, ʻe mae, ʻe mole, pea ʻikai.

8 Fiskerne sukker og sørger, alle, som meder i Nilen; de, som, sætter Garn i Vandet, gribes af Modløshed.

‌ʻE mamahi foki ʻae kau toutai ika, pea ʻe lāunga mo kinautolu kotoa pē ʻoku taumātaʻu ʻi he ngaahi vai, pea ʻe vaivai mo kinautolu ʻoku lafo kupenga ki he ngaahi vai.

9 Til Skamme er de, som væver Linned, Heglersker og de, som væver Byssus;

Pea ko kinautolu foki ʻoku ngaohi ʻae tupenu lelei, pea mo kinautolu ʻoku lalanga ʻae tupenu vavanga, ʻe fakaʻaʻau ke vaivai.

10 Spinderne er sønderknust, hver Daglejer sørger bittert.

Pea ʻe maumauʻi ʻae ngaahi tuʻutuʻuni ʻokinautolu ʻoku ngaohi ʻae ngaahi matapā mo e anovai ki he ika.

11 Kun Daarer er Zoans Øverster, Faraos viseste Raadmænd saa dumt et Raad. Hvor kan I sige til Farao: »Jeg er en Ætling af Vismænd, Ætling af Fortidens Konger?«

Ko e moʻoni ko e kau vale ʻae houʻeiki ʻo Soani, ko e fakakaukau ʻoe kau poto ʻo Felo kuo hoko ia ko e fakakaukau vale: ko e hā ʻoku mou pehē ai kia Felo, Ko au ko e foha ʻoe poto, ko e hako ʻoe ngaahi tuʻi ʻi muʻa?

12 Ja, hvor er nu dine Vismænd? Lad dem dog kundgøre dig og lade dig vide, hvad Hærskarers HERRE har for mod Ægypten!

‌ʻOku ʻi fē ʻakinautolu? ʻOku ʻi fē hoʻo kau tangata poto? Tuku ke nau fakahā atu ni kiate koe, pea tuku ke nau ʻilo pe ko e hā ʻae finangalo ʻo Sihova ʻoe ngaahi kautau ki ʻIsipite,

13 Zoans Fyrster blev Daarer, Fyrster i Nof blev Taaber. Ægypten er bragt til at rave af Stammernes Hjørnesten.

Kuo hoko ʻo vale ʻae houʻeiki ʻo Soani, kuo kākaaʻi ʻae houʻeiki ʻo Nofi; pea kuo nau fakahala ʻa ʻIsipite ʻae mālohiʻanga ʻo hono ngaahi faʻahinga.

14 I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds Aand; Ægypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.

Kuo tuku ʻe Sihova ki honau lotolotonga ha laumālie talangataʻa: pea kuo nau fakahalaʻi ʻa ʻIsipite ʻi heʻene ngaahi ngāue kotoa pē, ʻo hangē ko e tasipa ʻae tangata konā ʻi heʻene lua.

15 For Ægypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme eller Siv.

Pea ʻe ʻikai ha ngāue ki ʻIsipite, ʻe faʻa fai ʻe he ʻulu pe ko e iku, ʻe he vaʻa pe ko e tefito.

16 Paa hin Dag skal Ægypten blive som Kvinder; det skal ængstes og grue for Hærskarers HERRES svungne Haand, som han svinger imod det.

‌ʻE tatau ʻa ʻIsipite ʻi he ʻaho ko ia mo e kau fefine: pea ʻe tetetete mo manavahē ia koeʻuhi ko e lulululu ʻoe nima ʻo Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻaia te ne lulululu kiate kinautolu.

17 Judas Land bliver Ægypten en Rædsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad Hærskarers HERRE har for imod det.

Pea ʻe hoko ʻae fonua ko Siuta ko e ilifiaʻanga ki ʻIsipite, pea ko kinautolu kotoa pē ʻoku lea ki ai ʻe tetetete, koeʻuhi ko e tuʻutuʻuni ʻa Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻaia kuo ne fakakaukau ki ai.

18 Paa hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemaal og sværge ved Hærskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.

ʻI he ʻaho ko ia ʻe lea ʻaki ʻae lea fakaKēnani ʻe he kolo ʻe nima ʻi he fonua ko ʻIsipite, pea te nau fuakava kia Sihova ʻoe ngaahi kautau; pea ʻe ui ʻae kolo ʻe taha, “Ko e kolo ʻoe fakaʻauha.”

19 Paa hin Dag skal HERREN have et Alter midt i Ægypten og en Stenstøtte ved dets Grænse.

‌ʻI he ʻaho ko ia ʻe ʻai ʻae feilaulauʻanga kia Sihova ʻi he loto fonua ʻo ʻIsipite, pea mo ha pou kia Sihova ʻi hono ngataʻanga.

20 Det skal være Tegn og Vidne for Hærskarers HERRE i Ægypten; naar de raaber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; han skal stride og udfri dem.

Pea ʻe hoko ia ko e fakaʻilonga pea ko e fakamoʻoni kia Sihova ʻoe ngaahi kautau ʻi he fonua ko ʻIsipite: he te nau tangi kia Sihova koeʻuhi ko e kau fakamālohi, pea te ne fekau kiate kinautolu ha fakamoʻui, ko e tokotaha ʻoku lahi, pea te ne fakamoʻui ʻakinautolu.

21 Da skal HERREN give sig til Kende for Ægypten, Ægypterne skal lære HERREN at kende paa hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og Afgrødeoffer og gøre Løfter til HERREN og indfri dem.

Pea ʻe ʻiloʻi ʻa Sihova ʻe ʻIsipite, pea ʻe ʻilo ʻe he kakai ʻIsipite ʻa Sihova ʻi he ʻaho ko ia, pea te nau fai ʻae feilaulau mo e foaki; ʻio, te nau fuakava ʻaki ha fuakava kia Sihova, pea fai ki ai.

22 HERREN skal slaa Ægypten, slaa og læge; og naar de omvender sig til HERREN, bønhører han dem og læger dem.

Pea ʻe taaʻi ʻe Sihova ʻa ʻIsipite: te ne taaʻi pea fakamoʻui: pea te nau toe tafoki kia Sihova, pea te ne tali ʻa ʻenau hū, pea te ne fakamoʻui ʻakinautolu.

23 Paa hin Dag skal der gaa en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til Ægypten og Ægypten til Assyrien, og Ægypten skal tjene Herren sammen med Assyrien.

ʻI he ʻaho ko ia ʻe ai ha hala motuʻa mei ʻIsipite ki ʻAsilia, pea ʻe haʻu ʻae kau ʻAsilia ki ʻIsipite, pea ʻe ʻalu ʻae kakai ʻIsipite ki ʻAsilia, pea ʻe fai fakataha ʻae kakai ʻIsipite mo e kakai ʻAsilia.

24 Paa hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med Ægypten og Assyrien, være en Velsignelse midt paa Jorden,

‌ʻI he ʻaho ko ia ʻe lau ko hono toko tolu ʻa ʻIsileli fakataha mo ʻIsipite mo ʻAsilia, ʻio, ko e tāpuaki ʻi he loto fonua:

25 som Hærskarers HERRE velsigner med de Ord: »Velsignet være Ægypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hænders Værk, og Israel, min Arvelod!«

‌ʻAia ʻe tāpuaki ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻo pehē, ‘Ke monūʻia ʻa ʻIsipite ko hoku kakai, pea mo ʻAsilia ko e ngāue ʻa hoku nima, pea mo ʻIsileli ko hoku tofiʻa.’”