< Esajas 19 >

1 Et Udsagn om Ægypten. Se, HERREN farer paa letten Sky og kommer til Ægypten; Ægyptens Guder bæver for ham, Ægyptens Hjerte smelter i Brystet.
Ty nibekoeñe i Mitsraime. Hehe te mijoñe an-drahoñe mihititioke ty lay t’Iehovà homb’e Mitsraime mb’eo; mitroetroe o hazomanga’ i Mitsraimeo ami’ty fiatrefa’e, mitranake ama’e ao ty arofo’ i Mitsraime.
2 Jeg hidser Ægypten mod Ægypten, saa de kæmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige.
Hampifañatrefeko amo nte-Mitsraimeo o nte-Mitsraimeo; songa hifandrapake ami’ty rahalahi’e, sindre amy mpitrao-tanàñe ama’ey, rova ami’ty rova, fifeheañe ami’ty fifeheañe.
3 Ægyptens Forstand staar stille, dets Raad gør jeg til intet, saa de søger Guder og Manere, Genfærd og Aander.
Le ho kafoake ama’e ao ty kofò’ i Mitsraime; ho mongoreko ty fikililia’ iareo, vaho ho troboe’ iareo o jinio naho o angatseo, o doanio naho o trombao.
4 Jeg giver Ægypten hen i en haardhjertet Herres Haand, en Voldskonge bliver deres Hersker, saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
Le hatoloko am-pitàm-pifehe mitrotrofiake o nte-Mitsraimeo, mpanjaka tsy tame ty hifehe iareo, hoe t’i Talè, Iehovà’ i Màroy.
5 Vandet i Floden svinder, Strømmen bliver sid og tør;
Ho ritse ty rano’ i riakey, ho hendatse naho maike i oñey.
6 Strømmene udspreder Stank, Ægyptens Floder svinder og tørres; Rør og Siv visner hen,
Hitrotròtse o sakao; hihakede ampara’ te kànkañe o torahañeo; hiforejeje ty bararata naho ty vinda.
7 alt Græsset ved Nilbredden dør, al Sæd ved Nilen hentørres, svinder og er ikke mere.
O sale añ’olo’ i Sakaio, o am-binàñe’ i Sakaio, ho kirikitàñe ze teteke an-tamboho’ i Sakay eo, hisaoke, tsy ho eo ka.
8 Fiskerne sukker og sørger, alle, som meder i Nilen; de, som, sætter Garn i Vandet, gribes af Modløshed.
Handala amy zao o mpamintañeo, le hangoihoy iaby ze mpanora-binta amy Sakay; vaho hitike ty mpandamake harato amo ranoo.
9 Til Skamme er de, som væver Linned, Heglersker og de, som væver Byssus;
Ho salatse ka o mpandrare leny matifio, naho o mpanenoñe hasim-potio;
10 Spinderne er sønderknust, hver Daglejer sørger bittert.
amy te hianto o mananta’eo, fonga ho lonjetse o mpikaramao.
11 Kun Daarer er Zoans Øverster, Faraos viseste Raadmænd saa dumt et Raad. Hvor kan I sige til Farao: »Jeg er en Ætling af Vismænd, Ætling af Fortidens Konger?«
Toe seretse o roandria’ i Tsoaneo; tsy manjofake ty fanoroa’ o mpanolo-heve’ mahihi’ i Paròo. Akore ty hatao’o amy Parò: Ana’ o mahihitseo iraho, ana’ o mpanjaka haehaeo?
12 Ja, hvor er nu dine Vismænd? Lad dem dog kundgøre dig og lade dig vide, hvad Hærskarers HERRE har for mod Ægypten!
Aia v’ iereo? Aia ze ondati’o mahihitse zao? Ampitaroño ama’o, ee te ho fohi’ iareo ty nisafirie’ Iehovà’ i Màroy amy Mitsraime.
13 Zoans Fyrster blev Daarer, Fyrster i Nof blev Taaber. Ægypten er bragt til at rave af Stammernes Hjørnesten.
Fa nigegèñe o roandria’ i Tsoaneo; fa nifitaheñe o ana-dona’ i Nofeo; fa nampandrihe’ o natao ho vato-kotso’eo o fifokoa’ i Mitsraimeo.
14 I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds Aand; Ægypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.
Nilaroe’ Iehovà ty fañahim-piolahañe; naho nampivembe’ iareo ty Mitsraime amo fitoloña’e iabio, hoe mpijike midaleandaleañe amy loa’ey.
15 For Ægypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme eller Siv.
Le tsy ho aman-tolon-draha ty Mitsraime, ze mete hanoe’ ty loha ndra ty ohy, ty ran-tsatrañe ndra ty vinda.
16 Paa hin Dag skal Ægypten blive som Kvinder; det skal ængstes og grue for Hærskarers HERRES svungne Haand, som han svinger imod det.
Hanahake ty ampela’ i Mitsraime amy andro zay: hititititike vaho ho hembakembañe amy fihelahelam-pità’ Iehovà’ i maroiy, ie ahelahela’e ambone’ iareo ey.
17 Judas Land bliver Ægypten en Rædsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad Hærskarers HERRE har for imod det.
Hampangebahebake i Mitsraime ty tane’ Iehodà, ndra ia ia mitalily ro hinevenevetse, ty amy fisafirie’ Iehovà’ i Màroy nañereñere aze.
18 Paa hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemaal og sværge ved Hærskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.
Ho lime ty rova an-tane Mitsraime ao ty hisaontsy an-tsaontsi’ i Kanàne amy andro zay, songa hifanta ami’ty tahina’ Iehovà’ i Màroy; hatao Rovam-Pandrotsahañe ty raike.
19 Paa hin Dag skal HERREN have et Alter midt i Ægypten og en Stenstøtte ved dets Grænse.
Amy andro zay ho añivon-tane’ Mitsraime ao ty kitrely am’ Iehovà, naho ty vatolahy am’ Iehovà amy efe-tane’ey,
20 Det skal være Tegn og Vidne for Hærskarers HERRE i Ægypten; naar de raaber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; han skal stride og udfri dem.
ho vilom-pitaliliañe Iehovà’ i Màroy, an-tane Mitsraime ao; fa hitoreo am’ Iehovà iereo ty amo mpanao sarererakeo, vaho hañitrifa’e Mpandrombake naho ty Maozatse hañaha iareo.
21 Da skal HERREN give sig til Kende for Ægypten, Ægypterne skal lære HERREN at kende paa hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og Afgrødeoffer og gøre Løfter til HERREN og indfri dem.
Hampahafohine’ Iehovà i Mitsraime ty Fañova’e, naho ho fohi’ o nte-Mitsraimeo t’Iehovà amy andro zay; hitalahoa’iereo reke-tsoroñe naho enga, hifanta am’ Iehovà vaho hañavake.
22 HERREN skal slaa Ægypten, slaa og læge; og naar de omvender sig til HERREN, bønhører han dem og læger dem.
Ho lafae’ Iehovà t’i Mitsraime, ho fofohe’e naho ho melañe’e; himpoly am’ Iehovà iereo, le hihalaly ama’e vaho ho jangañe’e.
23 Paa hin Dag skal der gaa en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til Ægypten og Ægypten til Assyrien, og Ægypten skal tjene Herren sammen med Assyrien.
Ho eo henane zay ty lalan-damoke boake Mitsraime añe pak’ Asore, le homb’e Mitsraime ty nte-Asore, naho homb’Asore ty nte-Mitsraime; vaho hitrao-pitalaho amo nte-Asoreo o nte-Mitsraimeo.
24 Paa hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med Ægypten og Assyrien, være en Velsignelse midt paa Jorden,
Ho rai-toko-telo amy Mitsraime naho amy Asore t’Israele henane zay, fatarihañe añivon-tane ao, amy te
25 som Hærskarers HERRE velsigner med de Ord: »Velsignet være Ægypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hænders Værk, og Israel, min Arvelod!«
nitahie’ Iehovà’ i Màroy, ami’ty hoe: Soatahy t’i Mitsraime ondatikoo, naho i Asore, satan-tañako, naho Israele lovako.

< Esajas 19 >