< Esajas 18 >
1 Hør, Land med de surrende Vinger hinsides Ætiopiens Strømme,
ʻE ʻa koe! Ko e fonua ʻoku lolofa ai ʻae kapakau, ʻaia ʻoku tuʻu kituʻa ʻi he vaitafe ʻo ʻItiopea:
2 du, som sender Bud over Havet i Baade af Siv paa Vandspejlet: Gaa, I hastige Bud, til det ranke, glinsende Folk, til Folket, som frygtes saa vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstrømmes af Floder.
ʻA koe ʻoku kouna atu ʻene kau talafekau ʻi he tahi, ʻi he ngaahi vaka papailusi ʻi he fukahi vai, ʻo pehē, ʻAlu, ʻakimoutolu ʻae kau talafekau veʻe vave, ki he puleʻanga lōloa mo lafalafa, ki he kakai fakamanavahē talu mei honau kamataʻanga ʻo aʻu ki heni; ko e puleʻanga kuo fua ʻaki ʻae afo pea faʻa molomoloki, ʻaia kuo maumau ʻe he ngaahi vaitafe!
3 Alle I Jorderigs Folk, som bygger paa Jord: Rejses Banner paa Bjerge, saa se, naar der stødes i Horn, saa hør!
ʻAkimoutolu ʻae kakai kotoa pē ʻo māmani, mo kimoutolu ʻoku nofo ʻi he funga fonua, mou vakai, ʻoka fokotuʻu ʻe ia ha fuka ʻi he ngaahi moʻunga; pea ʻi he ifi ʻe ia ʻae kelea, mou fanongo.
4 Thi saa sagde HERREN til mig: »Rolig ser jeg til fra mit Sæde som glødende Luft i Solskin, som Dugsky i Høstens Tid.«
He naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, “Te u mālōlō, pea te u tokangaʻi hoku fale ʻo hangē ko e mafana hili ʻae ʻuha, pea hangē ko ha ʻao ʻoe hahau ʻi he ʻaho ʻoe ututaʻu.”
5 Thi før Høst, naar Blomstring er endt, naar Blomst sætter modnende Drue, afskærer han Rankerne med Knive, og Skuddene kapper han bort.
ʻI he teʻeki ai hoko ʻae ututaʻu, ʻaia ʻoku haohaoa ai hono fua, pea ʻoku fakaʻaʻau ke momoho ʻae kālepi mei hono fisi, te ne fakatou tuʻusi ʻae ngaahi huli ʻaki ʻae hele tuʻusi, pea ʻave mo tuʻusi hifo ʻae ngaahi vaʻa.
6 De gives alle til Bjergenes Fugle og Jordens Dyr, om Somren Føde for Fugle, om Vintren for al Jordens Dyr.
ʻE tuku fakataha ia ki he manupuna ʻoe ngaahi moʻunga, pea ki he fanga manu fekai ʻoe kelekele: ko e ngaahi manupuna te nau kai ai ʻi he faʻahitaʻu mafana, pea ʻe kai ai ʻae manu fekai kotoa pē ʻoe kelekele ʻi he faʻahitaʻu momoko.
7 Til hin Tid skal der bringes Hærskarers HERRE Gave fra et rankt og glinsende Folk, et Folk, som frygtes saa vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstrømmes af Floder, til Stedet, hvor Hærskarers HERRES Navn bor, til Zions Bjerg.
ʻI he kuonga ko ia ʻe ʻomi kia Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻae meʻa foaki mei he fonua lōloa mo lafalafa, pea mei he kakai fakamanavahē talu mei honau tupuʻanga ʻo aʻu mai; ko e puleʻanga kuo fua ʻaki ʻae afo pea faʻa molomoloki, ʻaia kuo maumauʻi ʻe he ngaahi vaitafe; ki he potu ʻoe huafa ʻo Sihova ʻoe ngaahi kautau, ki he moʻunga ko Saione.”