Esajas 17

1 Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus gaar ud af Byernes Tal og bliver til Sten og Grus;

Damascus chung chang thu’a hitihin thuhil ahunge: ven, Damascus khopi hi hungmang thah ding ahi! Mangthai thil kise lom hung hiding ahi.

2 dets Stæder forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrer sig uden at skræmmes.

Aroer khopiho dalhah in hung um mintin, kelngoi hon lhat lena a aneidiu chuleh asuboi diu umlouva kol diu ahi Anodoh ding mijong umlou ding ahi.

3 Det er ude med Efraims Værn, Damaskus's Kongedømme, Arams Rest; det gaar dem som Israels Sønners Herlighed, lyder det fra Hærskarers HERRE.

Israel kulpi sunga um khopi ho jong suhmangin hung um intin, Damascus leng thanei najong kisubei ding ahitai. Syria'a amoh chengsen Israel chate loupina kinung lahpeh dinmun hung chang diu ahi,” tin van janel Pakai chun aphongdoh tai.

4 Og det skal ske paa hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed, Huldet paa hans Krop svinder hen;

Hiche nikho teng chuleh Israel loupina hung thim cheh cheh intin; a tahsa hoi na jong moh man jeng ding ahi.

5 det skal gaa, som naar Høstkarlen griber om Korn og hans Arm skærer Aksene af, det skal gaa, som naar Aksene samles i Refaims Dal.

Chang le min aki khoptup jouteng leh agamsung chu chang le mim lou hung bang ding ahi. Mi chen louna gamthip hintin, Rephaim phaichama chang le mim ki khoptup jouva lou ho hung bang ding ahi.

6 En Efterslæt levnes deraf, som naar Olietræets Frugt slaas ned, to tre Bær øverst i Kronen, fire fem paa Frugttræets Grene, saa lyder det fra HERREN, Israels Gud.

Amite hon lhomcha bou dalhah a umdiu, theichang tamtah kilo nunga lamvai tah a lhang themkhat kikhen bang diu ahi. Ni ham thum ham abah sangpenna um muntin, li le nga chu abah noilanga ana kithethang inte,” tin Pakai, Israel Pathenin aseije.

7 Paa hin Dag skal Menneskene se hen til deres Skaber, og deres Øjne skal skue hen til Israels Hellige;

Akhon nileh min asempa ahin vetdiu, chuleh amit nun Israel Mitheng Pa lang ahin ngat diu ahi.

8 og de skal ikke se hen til Altrene, deres Hænders Værk, eller skue hen til, hvad deres Fingre har lavet, hverken til Asjerastøtterne eller Solstøtterne.

Milim semthu hoa kona panpina avet tah loudiu, akhut tah uva asemu milim hojong ahoutah loudiu ahi. Asherah chunga jong bohkhup talou heldiu, milim houna ding asah u houin sunga jong ahou tah louhel diu ahi.

9 Paa hin Dag ligger dine Byer forladt som de Tomter, Hivviter og Amoriter forlod for Israels Børn; og Landet skal blive en Ørk.

Akho piu lentah ho gammang koima umna lou bangding, Israel te phat masa peh a ahunglut jeh uva Hivites teleh Amor miten adalhah u gam bang ding ahi. Mi chenlouna gammang nasatah hiding ahi.

10 Thi du glemte din Frelses Gud, slog din Tilflugtsklippe af Tanke. Derfor planter du yndige Plantninger og sætter fremmede Skud;

Ipi jeh enem itileh nahuhhing thei Pathen akonin na kihei mange. Nasel thei songpi chu na sumil tai. Man neitah muchi ho nahin poh lut theija, lengpi thei phatah na tu thei nading ahi.

11 hver Dag faar du din Plantning i Vækst, hver Morgen dit Skud i Blomst — indtil Høsten paa Sotens, den ulægelige Smertes Dag.

Na phu nikho leh ahung kedoh pai thei nading; Ahi, na tuni jingkah mama leh ahung pah lhah thei nading, ahin lengpithei ga khatcha loding umlou ding ahi. Khop tup ding nanei chasun chu lung gentheina dimset leh thoh joulou natna hiding ahitai.

12 Hør Bulder af mange Folkeslag! De buldrer som Havets Bulder. Drøn af Folkefærd! De drøner som vældige Vandes Drøn.

Ngaijin! Chitin namtin galsat sepai ho twi khanglen gin kithong leng lung banga agin lullul u khu. Ngaijin thahattah'a hung kithong jenjun ho khu twi khanglen kinon gin abangu ve.

13 Folkefærdene drøner som Drønet af mange Vande. Men truer han ad dem, flygter de bort, vejres hen som Avner paa Bjerge for Vinden, som hvirvlende Løv for Stormen.

Ahin twi khanglen pang sukeh gin kithong bang jongleu, Pathenin asuhthip diu, chuleh amaho chu lhaimang diu ahi. Hui jin changvai amutcheh bang diu, ching peijin leivui apeimang tobang ding ahi.

14 Ved Aftenstid kommer Rædsel; før Morgen gryr, er de borte. Det er vore Plyndreres Del, det er vore Ransmænds Lod.

Nilhah teng Israel in tijah tah a angajing diu, ahin kho hung vahteng agalmi ho u ana thiji taove. Hiche hi eichom hou dihtah a achandiu dol changu va ahin, eisumang hou chan dinga lom chang uva ahi.