Esajas 16
1 Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørkenen til Zions Datters Bjerg.
Mwet Moab su muta in acn mwesis in siti Sela, elos supwala soko sheep fusr in mwe lung nu sin mwet se su leum in acn Jerusalem.
2 Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtre ved Arnons Vadesteder.
Elos muta soano pe Infacl Arnon, ac foroht forma oana won su lillilyak liki ahng lalos.
3 »Kom med et Raad, gør Ende derpaa, lad din Skygge blive som Natten ved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende!
Elos fahk nu sin mwet Judah, “Fahk nu sesr lah mea kut ac oru. Loangekutla oana soko sak su luliya acn uh in pacl fol ke infulwen len, ac lela kut in mongla ye lulin karinginyuk lowos. Kut mwet kakaing. Wikinkutla yen wangin mwet ac konekutyak we.
4 Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vær dem et Skjul for den, som hærger! Er først Voldsmanden borte, Ødelæggelsen omme, Undertrykkeren ude af Landet,
Lela kut in muta in acn suwos. Molikutla liki mwet su kena unikutla.” (Mwe akkeok ac kunausten ac fah tui, ac mwet ma kunausla facl se inge ac fah som.
5 skal en Trone rejses med Mildhed, og paa den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og øvet i Retfærd.«
In pacl sacn, sie sin fwilin tulik natul David ac fah tokosra, ac el ac fah kol mwet uh ke inse pwaye ac ke lungse. El ac fah sa na in oru ma pwaye, ac el ac liye tuh nununku suwohs in orek.)
6 »Vi har hørt om Moabs Hovmod, det saare store, dets Overmod, Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak.«
Mwet Judah elos fahk, “Kut lohng tari ke luman inse fulat lun mwet Moab uh. Kut etu lah elos enum ac ngetnget lucng, tusruktu konkin lalos uh wangin sripa.”
7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over.
Mwet Moab ac fah tung ke sripen mwe keok nu selos. Elos nukewa ac fah tung ke elos ac esamak mongo yuyu ma elos tuh kang in acn Kir Heres. Ac fah wanginla finsrak lalos.
8 Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den naaede Ja'zer, famled gennem Ørkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.
Ima ma apkuran nu Heshbon ac ima in grape lun acn Sibmah kunausyukla. Wain ke ima in grape inge pa tuh oru mwet leum lun mutunfaclu sruhila. Sie pacl ah, lah ke ima inge lahelik nwe sun acn Jazer, ac som nu layen kutulap in acn mwesis, oayapa nu roto layeno liki Meoa Misa.
9 Derfor græder jeg Ja'zers Graad over Sibmas Vinstok, væder med min Taare Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserraab slog ned paa din Frugt og din Høst,
Inge nga tungi ima lun acn Sibmah oana ke nga tungi acn Jazer. Sroninmutuk sororla ke acn Heshbon ac Elealeh, mweyen wangin kosrani in oru mwet we in engan.
10 fra Frugthaver svandt baade Glæde og Jubel; i Vingaarde jubles der ikke, der lyder ej Raab, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserraabet er tystnet.
Wanginla mwet engan pacl inge in ima wowo uh. Wanginla mwet sasa, ku on in ima in grape lalos. Wangin mwet fut grape mwe orek wain. Pusren sasa ke engan wanginla.
11 Derfor bæver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres.
Nga sasao ke acn Moab, ac yohk asor luk ke acn Kir Heres.
12 Og naar Moab viser sig paa Offerhøjen, naar det gør sig Møje og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.
Mwet Moab elos arulana totola in som nu fineol ac nu ke acn in alu lalos in pre, a wangin sripen ma elos oru inge.
13 Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.
Pa inge kas ma LEUM GOD El fahk ke acn Moab in pacl meet ah.
14 Men nu siger HERREN: Om tre Aar, som Daglejeren regner Aaret, skal Moabs Herlighed vanæres med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, ringe og afmægtig.
Na inge LEUM GOD El fahk, “Oana ke sie mwet orekma ke mwe moul el tari ke safla yac in orekma lal uh, ouinge ke yac tolu na fal, kasrup lulap lun Moab ac wanginla. Inmasrlon mwet puspis we, mwet na pu fah moulla, ac elos ac fah arulana munas.”
