< Esajas 15 >

1 Et Udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab.
Moab toƣrisida yüklǝngǝn wǝⱨiy; Ⱨalakǝtlik bir kǝqtila, Moabtiki Ar xǝⱨiri wǝyran ⱪilinidu; Ⱨalakǝtlik bir kǝqtila, Moabtiki Kir xǝⱨiri yoⱪ ⱪilinidu;
2 Dibons Datter gaar op paa Høje for at græde, oppe paa Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt Skæg skaaret af,
Yiƣa-zarlar kɵtürüx üqün, Mana u buthanisiƣa, Dibonƣa, xundaⱪla [barliⱪ] egizliklirigǝ qiⱪti; Moab Nebo wǝ Mǝdǝba xǝⱨǝrliri üqün pǝryad kɵtüridu; Ⱨǝmmǝ baxlar taⱪir kɵrünidu, Jimiki saⱪallar kesilip qüxürüldi.
3 paa Gader og oppe paa Tage bærer de Sæk, paa Torvene jamrer de alle, opløst i Graad.
Koqilarda ular bɵz kiyidu; Ɵgziliridǝ, mǝydanlirida, ⱨǝrbir adǝm kɵz yaxlirini yaƣdurup pǝryad kɵtüridu.
4 Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs Lænder, dets Sjæl er i Vaande.
Ⱨǝxbonƣa, Elealaⱨ xǝⱨǝrlirigǝ yiƣa olixidu, Awazliri Yaⱨaz xǝⱨirigimu yetip baridu. Xunga Moabning ǝskǝrlirimu nida ⱪilidu; Uning wujud-baƣrini titrǝk basidu.
5 Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skraaning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig;
Mening ⱪǝlbimmu Moab üqün yiƣa-zar kɵtüridu; Ularning ⱪaqⱪunliri Zoarƣa ⱨǝm Əglat-Xeli-Xijaƣa bǝdǝr ⱪaqidu; Mana ular toplixip, yiƣliƣan peti Luⱨitⱪa qiⱪidiƣan dawan yoli bilǝn yuⱪiriƣa mangidu, Ⱨoronaimƣa qüxidiƣan yolda turup ⱨalakǝttin nalǝ-zar kɵtüridu.
6 Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet svinder, Grønt er der ikke.
Qünki Nimrimdiki sular ⱪurup ketidu, Ot-qɵplǝr solixip, Gül-giyaⱨ tügǝp ketidu; Ⱨeq yap-yexilliⱪ ⱪalmaydu.
7 Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over Vidjebækken.
Xunga ular bayliⱪliri, tapⱪan-tǝrginini yiƣip «Tǝrǝk wadisi»din ɵtmǝkqi bolidu;
8 Ak, Nødraabet omspænder Moabs Land, dets Jamren naar til Eglajim og Be'er-Elim;
Ularning kɵtürgǝn yiƣisi Moabning qegrasiƣa, Aⱨu-zarliri ǝglaimƣa, Piƣanliri Bǝǝr-elimƣa yetidu.
9 thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over Dimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.
Dimonning suliri ⱪanƣa tolup ketidu, Qünki Dimonning üstigǝ tehimu kɵp balayi’apǝtni toplaymǝn; Qünki Moabning ⱪaqⱪunliri ⱨǝm zeminida ⱪalƣanliriningmu üstigǝ bir xirni ǝwǝtimǝn.

< Esajas 15 >