< Esajas 15 >
1 Et Udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab.
Moab chung changa thuhil hitihin ahungin ahi: Jankhat sunga Ar khosung kisuchim ding, chule Kir khopi kisumang ding ahi.
2 Dibons Datter gaar op paa Høje for at græde, oppe paa Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt Skæg skaaret af,
Na mite ahouin u Dibon munna puldouva chediu ahi. Ahouin theng uva lhase tah a kap dinga chediu ahi. Nebo leh Medeba adinga kap loi loi diu, lung genthei tah alu u akivomui diu chuleh akhamul u jong akivo diu ahi.
3 paa Gader og oppe paa Tage bærer de Sæk, paa Torvene jamrer de alle, opløst i Graad.
Khaodip pon akigah uva lamlen dunga vah lediu ahi. In jouse a kon leh japi umna mun ho akona ka le mao aw kijading ahi.
4 Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs Lænder, dets Sjæl er i Vaande.
Heshbon leh Elea mite hung peng doh diu; a awgin u gamla tah Jahaz geija kijading ahi! Moab gal hang tah ho jong nasatah a kicha a peng diu ahi. Panpi beija kichatah a umdiu ahi.
5 Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skraaning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig;
Kalung sung Moab adin akap e. Amite Zoar leh Eglath-shehshiyah a ajam uvin, kap pumin Luhith jon lamlen a akal tou vun ahi. Lunggenthei a akanao Horonaim lamlen lang geijin a kijaphan ahi.
6 Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet svinder, Grønt er der ikke.
Nimrim twi ho jeng jong akang gam tan ahi! Vapanga hamhing ho nisan akagop gamtai. Hamdong ho jong abeitan; Thingna louna eng kiti a umtapon ahi.
7 Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over Vidjebækken.
Miten anei agou u akimat un, thingphung umna dam kotong langa akipohphei tao vin ahi.
8 Ak, Nødraabet omspænder Moabs Land, dets Jamren naar til Eglajim og Be'er-Elim;
Genthei tah a akanao chu Moab gamlang geijin aki thongin, Eglaim apat Beer-Elim gei akithong in ahi.
9 thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over Dimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.
Dibon gal’a vadung jong thisan sanin a long ngin, ahin Dibon toh kakichai hih laiye! Humpi bahkai in asohcha ho hin holin tin-jamdoh ding kigo holeh a umden ho.