Esajas 14
1 Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel. Han lader dem fæste Bo i deres eget Land, og fremmede skal slutte sig til dem og føjes til Jakobs Hus.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni Jakop imthung hah a pahren dawkvah, Isarelnaw hah bout a rawi teh, amamae ram dawk ahnimanaw hah a hmuen a poe han. Ramlouknaw ni ahnimouh koe ao awh van han.
2 Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus skal i HERRENS Land tage Folkeslagene i Eje som Trælle og Trælkvinder; de skal gøre dem til Fanger, hvis Fanger de var, og herske over deres Bødler.
Miphunnaw ni ahnimouh teh, amamae ram dawk a thokhai awh han. Isarelnaw ni miphunnaw e napui tongpanaw hah san lah a tawn awh han. Ahnimouh ni ahnimouh kamankungnaw hah a man awh han. Ahnimouh ka rektap e naw hai a uk awh han.
3 Paa den Dag HERREN giver dig Hvile for din Møje og Uro og for den haarde Trældom, der lagdes paa dig,
BAWIPA ni nange patawnae, temdengnae, ka ru e thaw na tawk saknae koehoi nang hlout sak nahan lah BAWIPA e hnin teh a tho han.
4 skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog Bødlen stille, Tvangshuset tyst!
Hattoteh, nangmouh ni Babilon siangpahrang hanelah hettelah bangnuenae na dei awh han, talai ka rektap e teh hete tami nahoehmaw, a uknaeram teh a rawp bo toung vaw.
5 HERREN har brudt de gudløses Stok, Herskernes Kæp,
BAWIPA teh tamikathoutnaw e sonron, ukkungnaw e tahroe hah a khoe pouh.
6 som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folk med skaanselsløs Tvang.
Hote ni pout laipalah hemnae hoiyah taminaw hah lungkhueknae hoi a hem. Pahrennae awm laipalah, rektap teh lungkhueknae miphunnaw hah a uk
7 Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel;
Talaivan pueng teh duem a kâhat teh, la sak lawk ni a katin.
8 selv Cypresserne glæder sig over dig, Libanons Cedre: »Siden dit Fald kommer ingen op for at fælde os!«
Hmaica thingnaw ni nang koe a lunghawi awh. Lebanon mon kaawm e sidar thingnaw ni, nang na rawp hnukkhu, kaimouh na ka tâtueng hane luen takhang hoeh toe ati awh.
9 Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde, vækker for din Skyld Dødninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen; (Sheol h7585)
Nang na tho toteh dawn hanelah, tami kadout kho teh a kâcai. Talai ukkungnaw pueng a hroecoe teh, ram tangkuem e siangpahrangnaw pueng hai amamae bawitungkhung dawk hoi a thaw sak. (Sheol h7585)
10 de tager alle til Orde og siger til dig: »Ogsaa du blev kraftløs som vi, du blev vor Lige!«
Ahnimouh pueng ni na pathungnae lah a dei awh e teh, nang hai kaimouh patetlah na tha a youn teh, kaimouh hoi rei na kâvan bo vaw
11 Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Raaddenskab, dit Tæppe er Orme. (Sheol h7585)
Nange raim onae, nange ratoung lawk teh tami kadout kho a cei awh toe. Pârinaw teh na yan nahanelah ao teh, ahrinaw teh na kâkhu e lah ao. (Sheol h7585)
12 Nej, at du faldt fra Himlen, du straalende Morgenstjerne, fældet og kastet til Jorden, du Folkebetvinger!
Oe Khosei capa (Lucifer), amom tempalo, kalvan hoi na bo toe. Ram pueng na kata e, nang teh talai dawk rek na taben toe khe.
13 Du, som sagde i Hjertet: »Jeg stormer Himlen, rejser min Trone deroppe over Guds Stjerner, tager Sæde paa Stævnets Bjerg i yderste Nord,
Nama ni teh na lungthung hoi hettelah na dei. Kalvan vah ka luen han. Cathut e âsinaw lathueng vah, ka tahungnae bawitungkhung ka rasang sak han. Atunglah kaawm e kamkhuengnae mon dawk ka tahung han.
14 stiger op over Skyernes Højder, den Højeste lig« —
Tâmainaw e lathueng ka luen han. Lathueng Poung e Cathut patetlah ka kâsak han.
Hatei, nang teh tami kadout kho, kadung poung e tangkom thung na bo toe. (Sheol h7585)
16 Ser man dig, stirrer man paa dig med undrende Blikke: »Er det ham, som fik Jorden til at bæve, Riger til at skælve,
Nang na kahmawt e naw ni nang hah na khet awh teh, talai kâhuen sak e tami, ram pueng kâhuen sak e tami,
17 ham, som gjorde Verden til Ørk og jævnede Byer, ikke gav Fangerne fri til at drage mod Hjemmet?«
talaivan heh kahrawngum patetlah ka coung sak niteh, khopuinaw hah ka raphoe e, a man e naw hah ama im bout ban sak hanelah kâ ka poe hoeh e teh hete tami han namaw, na ti pouh awh han.
18 Folkenes Konger hviler med Ære hver i sit Hus,
Ram tangkuem e siangpahrangnaw pueng teh, amamae tangkom dawk bawilennae hoi a yan awh.
19 men du er slængt hen uden Grav som et usseligt Foster, dækket af faldne, slagne med Sværd og kastet i Stenbruddets Hul som et nedtraadt Aadsel.
Hatei, nang teh panuettho e thingkang patetlah na tangkom dawk hoi takhoe lah na o toe. Thei lah kaawm e, tahloi hoi thut lah kaawm e, talung tangkom thung ka cet e naw hoi ramuk lah na o teh, khok hoi coungroe e ro patetlah doeh na o toe.
20 I Graven samles du ikke med dine Fædre, fordi du ødte dit Land og dræbte dit Folk. Ugerningsmændenes Afkom skal aldrig nævnes.
Nang teh ahnimouh hoi rei pakawp mahoeh. Bangkongtetpawiteh, nang teh, nama e ram hah na raphoe teh, na taminaw hah na thei toe. Hawihoehnae ka sak e a catounnaw teh nâtuek hai a min bout dei mahoeh toe.
21 Bered hans Sønner et Blodbad for Faderens Brøde! De skal ikke staa op og indtage Jorden og fylde Verden med Stæder.
Ahnimae a canaw teh, amamae napanaw e yon kecu dawkvah, thei nahane hmuen hah rakueng awh. Ahnimouh thung hoi apihai talai ukkung awm mahoeh toe. Talaivan kho hai kangdout sak awh mahoeh toe.
22 Jeg staar op imod dem, lyder det fra Hærskarers HERRE, og udrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra HERREN;
Rasahu BAWIPA ni, ahnimouh hoi kâtaran lah ka o han. Babilon kho dawk hoi ahnie min hoi kacawie naw thoseh, a ca catounnaw hai thoseh ka raphoe han telah ati.
23 jeg gør det til Rørdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det bort med Undergangens Kost, lyder det fra Hærskarers HERRE.
Babilon kho teh sambuem lah ka o sak vaiteh, bukbu onae lah ka ta han. Raphoenae sampho hoi ka pâthoun han telah ransahu BAWIPA ni a pathang.
24 Hærskarers HERRE har svoret saaledes: Visselig, som jeg har tænkt det, saa skal det ske, og som jeg satte mig for, saa staar det fast:
Rasahu BAWIPA ni, ka pouk e patetlah ao han. Ka noe e patetlah ka sak han.
25 Jeg knuser Assur i mit Land, nedtramper ham paa mine Bjerge, hans Aag skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra dets Skuldre.
Assirianaw hah ka ram dawk rek ka hem vaiteh, kama e monnaw dawkvah, rep ka coungroe han. Ahnie yawcu hah ka takhoe pouh vaiteh, a hno hah a loung dawk hoi ka takhoe pouh han telah thoe a kâbo teh a dei.
26 Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Haand, som er udrakt mod alle Folk.
Hethateh, talai van puenghoi kâkuen e ka noenae doeh. Hathateh, ram pueng koe ka dâw e kut doeh
27 Thi Hærskarers HERRES Raad, hvo kuldkaster det? Hans udrakte Haand, hvo tvinger vel den tilbage?
Bangkongtetpawiteh, ransahu BAWIPA ni a noe toe. Apinimouh a oun thai han. BAWIPA e kut teh a dâw toe. Apinimouh a hno sak thai han.
28 I Kong Akaz's Dødsaar kom dette Udsagn:
Ahaz siangpahrang a duenae kum dawk hete lawk teh a tho.
29 Glæd dig ej, hele Filisterland, at Kæppen, der slog dig, er brudt! Thi af Slangerod kommer en Øgle, dens Frugt er en flyvende Drage.
Filistin khocanaw, nangmouh na hemnae bongpai a lawt dawk na lunghawi awh hanh. Bangkongtetpawiteh, tahrun phun dawk hoi hrunthoe a khe awh han. Hote a canaw hai kamleng thai e hmaitahrun lah ao awh han.
30 Paa min Vang skal de ringe græsse, de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, slaar jeg ihjel.
Mathoenaw e caminnaw hai kawkhik lah ao han. Mathoemaranaw hai kahawicalah a i awh han. Hatei, nange tangpha teh takang hoi ka thei han. Kacawie naw hai thei lah ao han.
31 Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland! Thi nordenfra kommer Røg, i Fjendeskaren nøler ingen.
Oe kho longkha, cingou haw. Oe khopui, khuikap haw. Filistinnaw pueng teh taki hoi a pâyaw awh. Bangkongtetpawiteh, atunglah hoi hmaikhu a tâco. Hote ransahu dawkvah, kampek e awm hoeh.
32 Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN har grundfæstet Zion, og de arme i hans Folk søger Tilflugt der.
Ahnimouh ni, ram tangkuem e patounenaw koe bangtelamaw a dei pouh han vai. BAWIPA ni Zion kho hah a kangdue sak teh, mathoenaw ni hote kho dawk a kângue awh han.
