Esajas 13
1 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede:
Kas in fahkak se inge, su Isaiah wen natul Amoz el tuh eis sin God, ma ke acn Babylon.
2 Rejs Banner paa et nøgent Bjerg, raab ogsaa til dem, vink, saa de drager igennem Fyrsternes Porte!
Amakunak flag in mweun fin soko eol musrasra! Sapsap nu sin mwet mweun uh, ac kolak poum in sie akul nu selos in fahsryang ac mweuni mutunpot lun siti inse fulat sac.
3 Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte.
LEUM GOD El pangon mwet mweun fulat ac ku lal nu ke sie mweun mutal, in kalyaelos su El kasrkusrak se.
4 Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved at mønstre sin Krigshær.
Porongo pusren wohwon fineol uh — pusren sie un mwet na lulap, pusren mutunfacl ac tokosrai ke elos toeni. LEUM GOD lun Un Mwet Mweun El akoo u lal nu ke mweun.
5 De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hans Vredes Værktøj for at hærge al Jorden.
Elos tuku liki acn loessula me, acn puspis ke saflaiyen faclu. In kasrkusrak lal, LEUM GOD El tuku in kunausla facl sac nufon.
6 Jamrer, thi HERRENS Dag er nær, den kommer som Vold fra den Vældige.
Kowos in tung ke keok! Len lun LEUM GOD apkuranme — len se ma El su ku liki ku El ac sukela ma nukewa.
7 Derfor slappes hver Haand, hvert Menneskehjerte smelter,
Poun mwet nukewa ac fah munasla, ac inse pulaik lun mwet uh ac fah wanginla.
8 de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vaander sig som fødende Kvinde; de stirrer i Angst paa hverandre med blussende røde Kinder.
Elos nukewa ac fah tuninfongla ac munasla ke waiok, oana sie mutan isus. Elos fah ngetani nu sie ke sangeng, ac mutalos fah srusrala ke mwekin.
9 Se, HERRENS Dag kommer, grum, med Harme og brændende Vrede; Jorden gør den til Ørk og rydder dens Synder bort.
Len lun LEUM GOD ac tuku — len in folo ke kasrkusrak ac ke fol lal. Faclu ac fah orekla sie acn mwesis, ac mwet orekma koluk nukewa ac fah sikiyukla.
10 Thi Himlens Stjerner og Billeder udstraaler ej deres Lys, mørk rinder Solen op, og Maanen skinner ikke.
Kais sie itu ac u in itu nukewa fah tila saromrom. Faht uh ac fah lohsr pacl se el takak, ac ac fah wangin kalem lun malem.
11 Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deres Brøde, gør Ende paa frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.
LEUM GOD El fahk, “Nga ac fah use ongoiya lulap nu fin faclu ac kalyei mwet koluk nukewa ke ma koluk lalos. Nga ac akpusiselyalos nukewa su inse fulat, ac toanya nunak fulat nukewa lun mwet filang ac sulallal.
12 En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld.
Mwet su ac painmoulla uh ac sesa liki gold wowo.
13 Derfor bæver Himlen, og Jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers HERRES Harme paa hans brændende Vredes Dag.
Nga fah oru kusrao in rarrar, ac faclu ac fah usrusrla liki acn oan we in len se ke nga, LEUM GOD Kulana, akkalemye kasrkusrak luk.
14 Og som en skræmt Gazel, som Faar, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
“Mwetsac su muta Babylon fah kaingla nu in facl selos sifacna — kaingelik oana deer kaingkin mwet sruh kosro, ku oana sheep wangin mwet shepherd la.
15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for Sværdet;
Kutena mwet su sruh ac fah fakfuki in misa.
16 deres spæde knuses for deres Øjne, Husene plyndres, Kvinderne skændes.
Elos ac tu ngetang ac wangin ma elos ku in oru ke tulik srisrik natulos ac fah puopo nwe ke misa, ac lohm selos wapiyuki, ac mutan kialos sruinkuiyuk sin mwet mweun uh.”
17 Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Sølv for intet og ej regner Guld for noget.
LEUM GOD El fahk, “Nga fah purakak mwet Media in mweuni acn Babylon. Wangin enenu lalos ke silver, ac elos tia mwel gold.
18 Deres Buer fælder de unge, Livsfrugt skaaner de ej, med Børn har deres Øjne ej Medynk.
Elos ac uniya mwet fusr ke mwe pisr natulos. Wangin pakomuta lalos nu sin tulik fusr ac tulik srisrik.
19 Det gaar med Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes stolte Pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
Babylonia pa tokosrai se ma oasku oemeet uh, mwe konkin lun mwet we. Tusruktu nga, LEUM GOD, fah kunausla Babylon oana ke nga tuh oru nu sin Sodom ac Gomorrah!
20 Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt til Slægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;
Wangin mwet ac fah sifilpa muta we. Mwet takusrkusr lun Arabia ac fah tia sifilpa tulokunak lohm nuknuk selos we, ac wangin mwet shepherd fah sifil kite un kosro natulos we.
21 men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;
Ac fah sie acn sin kosro lemnak yen mwesis, ac yen in orek ahng lun won owl. Won ostrich ac fah muta we, ac nani lemnak fah yuwot yume fin mahnum we.
22 Sjakaler tuder i Borgene, Hyæner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.
Nien san, oayapa inkul fulat sin tokosra, fah sessesla ke pusren tung lun kosro lemnak uh. Pacl lun Babylon summa! Len lal akuranna safla.”
