Esajas 13
1 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede:
Amoz capa Isaiah ni Babilon hoi kâkuen lah lawk a dei e teh,
2 Rejs Banner paa et nøgent Bjerg, raab ogsaa til dem, vink, saa de drager igennem Fyrsternes Porte!
Ka nga e mon dawk luen awh nateh, mitnout hah ung awh haw. Kacaipounglah hramki awh. Na kut hah kahek awh. Ahnimouh teh, nangmouh onae longkha thung kâen awh naseh.
3 Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte.
Kai ni ka thoungsak e naw koe lawk ka thui toe. Kai ni ka poe e lentoenae dawkvah, a lung kahawi e, athakaawme taminaw hah ka lungkhuek e a roum nahanelah, ka kaw toe.
4 Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved at mønstre sin Krigshær.
Monsom e pawlawk teh tamihupui e pawlawk doeh. Miphunnaw uknaeram kamkhuengnae koe ruengruengti e pawlawk, hoi ransahu BAWIPA teh taran tuk hanlah a kâcai.
5 De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hans Vredes Værktøj for at hærge al Jorden.
BAWIPA hoi cungtalah, a lungkhueknae senehmaica teh ram buemlah raphoe hanlah, a hlanae ram talai poutnae koehoi a tho awh.
6 Jamrer, thi HERRENS Dag er nær, den kommer som Vold fra den Vældige.
BAWIPA e hnin teh a hnai toung dawkvah, khuikap awh haw. Athakasaipounge ni a rawk sak nahane hnin teh a tho han.
7 Derfor slappes hver Haand, hvert Menneskehjerte smelter,
Kut kaawm pueng loungkanghawi han. Tami pueng a lung a pout awh han.
8 de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vaander sig som fødende Kvinde; de stirrer i Angst paa hverandre med blussende røde Kinder.
Lungpuen hoi awm awh vaiteh, patawnae aphunphun ni a cusin han. Camokhe patawnae ka khang e napui patetlah patawnae khang awh vaiteh, buet touh hoi buet touh a kâkhet awh toteh, ahnimae minhmai teh hmaipalai patetlah ao han.
9 Se, HERRENS Dag kommer, grum, med Harme og brændende Vrede; Jorden gør den til Ørk og rydder dens Synder bort.
Khenhaw! BAWIPA e hnin teh a tho lahun. A lungkhueknae, a lungkâannae hoi hote ram hah kingdi vaiteh, khocaramca tamikayonnaw hah peng raphoe hanelah a tho lahun.
10 Thi Himlens Stjerner og Billeder udstraaler ej deres Lys, mørk rinder Solen op, og Maanen skinner ikke.
Kalvan âsinaw hoi âsihunaw teh ang awh mahoeh. Kanî hai a tâco navah a hmo vaiteh, thapa hai ang mahoeh.
11 Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deres Brøde, gør Ende paa frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.
Talaivan ni a yonnae hai thoseh, tamikathoutnaw e a payonnae hai thoseh, runae ka poe han. A lung kalennaw e kâoupnae hah ka pout sak vaiteh, kakaisuenaw e dudamnae hah ka pabo han.
12 En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld.
Kai ni taminaw teh sôlêi e sui hlak hai thoseh, Ophir sui hlak hai thoseh ka takang sak han.
13 Derfor bæver Himlen, og Jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers HERRES Harme paa hans brændende Vredes Dag.
Hatdawkvah, ransahu BAWIPA e a lungkhueknae hah, a lungphuennae hnin dawkvah, kalvan kahuet vaiteh, talai hai ama onae hmuen koehoi a kâtahruet han.
14 Og som en skræmt Gazel, som Faar, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
Tami pueng teh kahrawng pâlei e sayuk sakhi patetlah a yawng awh vaiteh, kapâkhuengkung kaawm hoeh e tunaw patetlah awm awh vaiteh, amamae miphun koelah kamlang awh vaiteh, amamae ram dawk a yawng awh han.
15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for Sværdet;
A kâhmo awh e pueng thut lah awm vaiteh, a man awh e pueng teh tahloi hoi thei lah ao han.
16 deres spæde knuses for deres Øjne, Husene plyndres, Kvinderne skændes.
Ahnimae a canaw hai amamae hmaitung vah, doukkâlat lah talai dawk raphet awh vaiteh, ahnimae imnaw teh peng a raphoe pouh han. A yunaw hah a pacekpahlek pouh awh han.
17 Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Sølv for intet og ej regner Guld for noget.
Khenhaw! Medesnaw hah ka hroecoe pouh han. Ahnimouh teh, sui hah banglahai ngâi awh mahoeh, ngun hai ngai awh mahoeh.
18 Deres Buer fælder de unge, Livsfrugt skaaner de ej, med Børn har deres Øjne ej Medynk.
Ahnimouh ni thoundounnaw hah licung hoi a thei han. Ahnimouh ni a thun thung e camonaw hai pahrennae tawn awh mahoeh. Ahnimae mit ni camocanaw hah pasai awh mahoeh.
19 Det gaar med Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes stolte Pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
Uknaeram pueng hlak ka bawilen e Babilon, Khaldean taminaw ni kâoupnae lah kaawm e Babilon kho teh, Cathut ni a raphoe e Sodom hoi Gomorrah kho patetlah ao han.
20 Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt til Slægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;
Hote kho dawk nâtuek hai tami khosak mahoeh toe. Bangpatet e Arabnaw hai hote hmuen koe rim sak mahoeh toe. Bangpatet e tukhoum ni hai hote hmuen koe a tunaw hah tabawk sak mahoeh.
21 men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;
Hatei, thingyeiyawn sarangnaw teh hote hmuen koe a tabo awh han. Ahnimae imnaw teh kacaikaringe moithang hoi akawi han. Kalaukvanaw ni ao nah vaiteh, Athanaw a coukdouk awh han.
22 Sjakaler tuder i Borgene, Hyæner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.
Asuinaw ni kho longkha rapannaw koe thoseh, kahrawnguinaw ni imnaw dawk thoseh, a cairing awh han. Hote kho dawk atueng nâsittouh ao hoehnahlan a tho han. Hote tueng hai saw mahoeh.
