< Esajas 12 >
1 Paa hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes paa mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.
Sie len fah tuku ke mwet uh ac fah on, “Nga kaksakin kom, LEUM GOD! Kom tuh kasrkusrak sik, A inge, kom akwoyeyu ac tila mulat.
2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.
God El lango luk; Nga fah lulalfongel ac tia sangeng. LEUM GOD El ase ku lun monuk ac ku lun lulalfongi; El mwet lango luk.
3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder
Oana ke kof nasnas uh akinsewowoye mwet su malu, Ouinge mwet lun God fah enganak ke El molelosla.”
4 og sige paa hin Dag: Tak HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!
Sie len fah tuku ke mwet uh ac fah on, “Sang kulo nu sin LEUM GOD! Pang nu sel Elan kasrekowos! Fahkak nu sin mutunfacl nukewa ke ma El oru! Fahkak nu selos lupan fulat lal!
5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt paa den vide Jord!
On nu sin LEUM GOD ke sripen orekma wolana lal. Sulkakin pweng se inge nu fin faclu nufon.
6 Bryd ud i Fryderaab, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!
Lela mwet nukewa su muta in Zion in wowoyak ac on! God mutal lun Israel El fulat, Ac El muta inmasrlon mwet lal.”