Esajas 12

1 Paa hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes paa mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.

Na rĩrĩ, mũthenya ũcio nĩũkoiga atĩrĩ, “Nĩngũkũgooca, Wee Jehova. O na gũtuĩka nĩwaandakarĩire-rĩ, nĩũnjehereirie marakara maku na ũkaahooreria.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.

Ti-itherũ Mũrungu nĩwe ũhonokio wakwa; nĩwe ndĩrĩĩhokaga na ndigage gwĩtigĩra. Jehova, o we Jehova, nĩwe hinya wakwa na rwĩmbo rwakwa; nĩatuĩkĩte ũhonokio wakwa.”

3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder

Mũrĩtahaga maaĩ ithima-inĩ cia ũhonokio mũkenete.

4 og sige paa hin Dag: Tak HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!

Mũthenya ũcio nĩmũkoiga atĩrĩ: “Cookeriai Jehova ngaatho, kaĩrai rĩĩtwa rĩake; menyithaniai ndũrĩrĩ-inĩ ũrĩa ekĩte, na mũhunjie muuge atĩ rĩĩtwa rĩake nĩ itũũgĩrie mũno.

5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt paa den vide Jord!

Inĩrai Jehova, nĩgũkorwo nĩekĩte maũndũ marĩ riiri; na mũtũme ũndũ ũcio ũmenywo nĩ thĩ yothe.

6 Bryd ud i Fryderaab, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!

Anĩrĩrai mũine mũrĩ na gĩkeno, inyuĩ andũ a Zayuni, nĩgũkorwo Ũrĩa Mũtheru wa Isiraeli, o ũcio ũrĩ gatagatĩ-inĩ kanyu, nĩ mũnene mũno.”