Esajas 10

1 Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt fører Uret til Bogs

We nu suwos! Kowos orek ma sap sesuwos ma akkeokye mwet luk.

2 for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.

Ke kowos oru ouinge kowos kosrala mwet sukasrup liki suwohs lalos ac liki nununku suwos nu selos, oayapa kowos eisla ma lun katinmas ac tulik mukaimtal.

3 Hvad gør I paa Straffens Dag, naar Undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I ty om Hjælp, hvor gemmer I da eders Rigdom?

Mea kowos ac oru ke God El ac kai kowos— Mea kowos ac oru ke El ac use mwe ongoiya nu fowos liki sie facl loessula — Kowos ac kasrusr in suk kasru sin su — Kowos ac okanla mwe kasrup lowos uh oya?

4 Enten maa I knæle blandt Fanger, eller ogsaa falde paa Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.

Ac fah anwuki kowos in mweun, ku amala kowos oana mwet kapir. Ne ouinge kasrkusrak lun LEUM GOD fah tia safla. El srakna asroela paol in kalyei.

5 Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Haand.

LEUM GOD El fahk, “Assyria! Nga orekmakin Assyria oana sak in anwuk soko in kaelos su nga kasrkusrak se.

6 Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min Vredes Folk til at gøre Bytte og røve og trampe det ned som Skarn paa Gaden.

Nga supwala Assyria in mweun nu sin sie mutunfacl ma wangin god la, su mwet we uh akkasrkusrakyeyu. Nga supwalos in pisre, wapi, ac lolongya mwet uh oana fohk inkanek uh.”

7 Men han, han mener det ej saa, hans Hjerte tænker ej saa. Nej, at ødelægge, det er hans Attraa, at udrydde Folk, ikke faa.

Tusruktu oasr ako yohk lun tokosra fulat lun Assyria sifacna, in kunausla mutunfacl puspis.

8 Thi han siger: »Er ej mine Høvedsmænd Konger til Hobe?

El konkin ac fahk, “Mwet kol fulat luk nukewa ke mweun elos tokosra!

9 Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus?

Nga kutangla siti lun Calno ac Carchemish, siti lun Hamath ac Arpad. Nga kutangla Samaria ac Damascus.

10 Som min Haand fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria —

Nga asroela pouk in kai tokosrai ma alu nu ke ma sruloala — ma sruloala ingan pus liki ma oasr Jerusalem ac Samaria.

11 mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?«

Nga kunausla tari acn Samaria ac ma sruloala nukewa we, ac nga ac oru oapana nu Jerusalem.”

12 Men naar Herren fuldbyrder alt sit Værk paa Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjemsøge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans Øjnes trodsige Pral,

Tusruktu LEUM GOD El fahk, “Ke nga ac aksafyela ma nga oru fin Eol Zion ac Jerusalem, nga ac kalyei tokosra fulat lun Assyria ke sripen kas in konkin nukewa lal ac inse fulat lal.”

13 fordi han siger: »Med min stærke Haand greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og rev deres Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;

Tokosra fulat lun Assyria el konkin ac fahk, “Nga oru ma inge nukewa ke ku ac lalmwetmet ac pah luk sifacna. Nga kunausla masrol lun mutunfacl puspis, ac eisla ma saok ma elos elosak. Nga lolongya mwet uh oana cow mukul soko.

14 min Haand fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rørte en Vinge, aabnede Næbbet og peb.«

Mutunfacl uh nufon oana ahng lun won, ac nga orani mwe kasrup lalos arulana fisrasr, oana ke sie mwet orani atro uh. Tia sie posohksok pikpikyak in ukweyuyak; wangin oalin won mangelik in aksangengyeyu!”

15 Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til mod den, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den, Stokken løfte, hvad ikke er Træ!

Na LEUM GOD El fahk, “Ya soko tuhla ku in fahk mu el ku liki mwet se ma orekmakin uh — Ya sie tahta yohk sripa liki mwet se ma tahtakin uh — Soko sak in sringsring tia ku in srukak mwet se; a mwet se pa ac srukak sak in sringsring soko uh.”

16 Derfor sender Herren, Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;

LEUM GOD Kulana El ac supwama mas in kaelos su kihp ke mwe mongo yuyu. Sie e ac fah firir na firir in manolos.

17 Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den brænder og fortærer hans Tidsel og Torn paa een Dag;

God, su kalem lun Israel, fah oana sie e. God mutal lun Israel El fah ekla nu ke kosran e ma ac fah esukak kokul ac sak nukewa ma oasr otoh kac ke len sefanna.

18 hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hentæres.

Insak lulap oayapa acn in ima wolana ac fah arulana sikiyukla, oana ke mas upa ac akmunasyela sie mwet nwe ke el misa.

19 De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; et Barn kan skrive dem op.

Ac fah arulana supuseni sak, oru sie tulik srisrik ku in oakla nufon.

20 Paa hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere støtte sig til den, der slaar det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.

Pacl se ac fah tuku ke mwet Israel su painmoulla ac fah tia sifil lulalfongi mutunfacl se ma apkuran in kunauselosla. Elos ac fah filiya lulalfongi na pwaye lalos in LEUM GOD, God mutal lun Israel.

21 En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vældige Gud.

Mwet pu sin mwet Israel fah foloko nu yurin God Kulana lalos.

22 Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslaaet, og med Retfærdighed vælter den frem;

Finne arulana pukanten mwet Israel in pacl inge, oana puk wekof uh, a mwet na pu selos fah foloko. Ongoiya lulap lemla nu sin mwet uh, fal nu ke orekma lalos.

23 thi Ødelæggelse og fastslaaet Raad fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE, over al Jorden.

Aok, LEUM GOD Fulat ac Kulana El fah use mwe ongoiya lulap nu fin facl sac nufon, oana ke El fahk mu El ac oru.

24 Derfor, saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, naar det slaar dig med Kæppen og løfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!

LEUM GOD Fulat ac Kulana El fahk nu sin mwet lal su muta Zion, “Nimet sangeng sin mwet Assyria, elos finne akkeokye kowos oana ke mwet Egypt tuh oru.

25 Thi end om en føje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig til deres Fordærv.

In kitin pacl na nga ac aksafye kaiyuk luk nu suwos, na nga fah kunauselosla.

26 Saa svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blev slaaet ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.

Nga, LEUM GOD Kulana, fah srunglulos ke mwe sringsring luk oana ke nga tuh oru nu sin mwet Midian sisken Eot lal Oreb. Nga fah kai mwet Assyria oana nga tuh kolak sikal luk fin meoa ac kai mwet Egypt.

27 Paa hin Dag tager han Byrden af din Skulder og Aaget af din Nakke, ja, Aaget brister for Fedme.

In pacl sacn, nga ac tulekowosla liki ku lun mwet Assyria, ac srenenu lalos ac fah tia sifilpa toasr nu finpisowos.”

28 Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive;

Mwet lokoalok elos eisla siti lun Ai. Elos utyak sasla Migron! Elos filiya ap lalos Michmash!

29 de gaar over Passet: »I Geba holder vi Natterast!« Rama ryster, Sauls Gibea flyr.

Elos alukela tari inkanek oasriksrik inmasrlon eol uh ac motulla Geba! Mwet in siti Ramah elos arulana sangeng, ac mwet in acn Gebeah, siti sel Tokosra Saul, elos kaingla.

30 Skrig højt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!

Mwet Gallim, kowos sasa! Mwet Laishah, kowos in lohng! Mwet Anathoth, kowos in topokla!

31 Madmena flyr, Gebims Folk bjærger deres Gods.

Mwet Madmenah ac mwet Gebim elos kaing in suk moul lalos.

32 Endnu i Dag staar han i Nob; han svinger Haanden mod Zions Datters Bjerg, Jerusalems Høj —

Misenge mwet lokoalok elos sun siti Nob. Elos kolak paolos ac fisik nu ke Eol Zion, ac nu ke siti Jerusalem.

33 Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fældes, de stolte Træer maa segne.

LEUM GOD Kulana El ac fah siselosi nu in fohk uh oana lesak pakpukla liki sak na fulat. Mwet ma filang ac inse fulat selos ac fah pakpuki ac akpusiselyeyuk.

34 Med Jernet gør han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for den Herlige.

LEUM GOD El ac sukelosla, oana sak ma oan infulwen insak uh ke ac pakpuki ke tuhla, oana ke sak na wowo Lebanon ac ikriyuki!