Esajas 10

1 Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt fører Uret til Bogs

Yaye, unune malit un joma loso chike ma ok nikare, un joma keto chike maricho mathiro ji,

2 for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.

utamo joma odhier e adieragi kendo umayo joga ma ochando gik ma onego giyudi, omiyo umayo mon ma chwogi otho kendo uyako gige nyithind kiye.

3 Hvad gør I paa Straffens Dag, naar Undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I ty om Hjælp, hvor gemmer I da eders Rigdom?

To initim angʼo chiengʼ ngʼado bura, ka masira nowuog kuma bor? To en ngʼa manuring udhi ire mondo okonyu? Mwandu magu to unuwe kanye?

4 Enten maa I knæle blandt Fanger, eller ogsaa falde paa Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.

Onge gima nodongʼ makmana kirni e nyim joma otwe kata podho e lwet janek. Kata ka magi duto osetimore, to mirimbe ok norum kuomgi, kendo pod odhi nyime mana gikumogi.

5 Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Haand.

Mano kaka unune malit un jo-Asuria, luth ma agoyogo ji ka akecho, en e luth ma akumogo ji ka mirima omaka!

6 Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min Vredes Folk til at gøre Bytte og røve og trampe det ned som Skarn paa Gaden.

En ema aore, mondo odhi oked gi oganda mokia Nyasaye, achike mondo omonj joma miya mirima, mi oketh mwandugi kendo oyakgi, kendo onyon-gi piny mana ka chwodho minyono e wangʼ yore.

7 Men han, han mener det ej saa, hans Hjerte tænker ej saa. Nej, at ødelægge, det er hans Attraa, at udrydde Folk, ikke faa.

To mae ok e gima oparo timo to bende ma ok e gima ni e pache; to dwarone en ketho kendo tieko ogendini mangʼeny.

8 Thi han siger: »Er ej mine Høvedsmænd Konger til Hobe?

Openjo niya, Donge jotenda duto gin ruodhi?

9 Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus?

Donge Kalno osechalo gi Karkemish? Donge Hamath chal mana gi Arpad, kendo Samaria mana ka Damaski?

10 Som min Haand fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria —

Mana kaka asemako pinyruodhi mag nyiseche manono, ma gin pinyruoth ma kido ma gin-go ngʼeny moloyo mag Jerusalem gi Samaria.

11 mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?«

Donge onego atimne Jerusalem kod nyisechene manono mana kaka asetimone Samaria kod kido mage manono?

12 Men naar Herren fuldbyrder alt sit Værk paa Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjemsøge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans Øjnes trodsige Pral,

Ka Ruoth Nyasaye osetieko tijene duto mag kumo Got Sayun gi jo-Jerusalem, enowach niya, “Abiro kumo ruodh Asuria nikech timbene mohero mag sunga gi ngʼayi.

13 fordi han siger: »Med min stærke Haand greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og rev deres Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;

Nikech owacho niya, “‘Kuom teko mar bada kod riekona asetimo ma nikech an-gi winjo matut. Ne aketho tongʼ mag pinje, mi ayako mwandugi mathoth; kendo ka ngʼat maratego ne amako ruodhigo.

14 min Haand fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rørte en Vinge, aabnede Næbbet og peb.«

Mana kaka ngʼato kawo tongʼ e od winyo, e kaka lweta oseyudo kuma mwandu mag pinje nitie; mana kaka ji choko tongʼ modongʼ kendgi, e kaka ne achoko pinje duto, maonge mano mane nyalo kwadho bwombe, kata ngʼamo dhoge mondo oywagi.’”

15 Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til mod den, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den, Stokken løfte, hvad ikke er Træ!

To bende le disungre ne ngʼat matongʼo kode, koso musimeno dinyisre ne ngʼat ma ngʼeto kode? Bende arungu digo ngʼato kaonge ngʼama odire, koso okwajo diwuothi kaonge ngʼama osirore kode?

16 Derfor sender Herren, Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;

Kuom mano, Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego, biro kelo tuo kuom jolwenj Asuria marateke; kendo tuo norew ringregi ka mach.

17 Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den brænder og fortærer hans Tidsel og Torn paa een Dag;

Ler mar Israel nolokre mach, Jal Maler margi nolokre mach mangʼangʼni; ei odiechiengʼ achiel kende nowangʼ motiek pep kuthe kod pedo mag ruodh Asuria.

18 hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hentæres.

Ber mar bungene kod puothene momewo, nowangʼ chuth, mana ka ngʼat matuo ochamo dende motieko.

19 De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; et Barn kan skrive dem op.

Kendo yiende mag bungene nodongʼ manok, ma nyathi matin nyalo kwanogi.

20 Paa hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere støtte sig til den, der slaar det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.

Chiengʼno jo-Israel manok, ma nyikwa Jakobo mane odongʼ, nowe keto genogi kuom ngʼat mane tiekogi, to gini gen gi chunygi duto mana kuom Jehova Nyasaye, Jal Maler mar Israel.

21 En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vældige Gud.

Nyikwa Jakobo manok mane odongʼ noduog ir Nyasaye Maratego.

22 Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslaaet, og med Retfærdighed vælter den frem;

Yaye jo-Israel kata obedo ni ungʼeny, ka kwoyo manie dho nam, to ji manok kuomu kende ema nodwogi. Nimar oseketo bura makare mabiro tieko ji duto.

23 thi Ødelæggelse og fastslaaet Raad fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE, over al Jorden.

Ruoth Nyasaye, ma en Jehova Nyasaye Maratego, osechano kelo masira mabiro tieko piny duto.

24 Derfor, saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, naar det slaar dig med Kæppen og løfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!

Kuom mano, ma e gima Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego wacho: “Yaye un joga modak Sayun, kik ubed maluor nikech jo-Asuria, kata obedo ni gichwadou gi ludhegi kendo gigoyou gi rungegi kaka jo-Misri ne timo.

25 Thi end om en føje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig til deres Fordærv.

Machiegnini mirimba kodu biro rumo kendo koro abiro chomogi tir mondo atiekgi.”

26 Saa svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blev slaaet ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.

Jehova Nyasaye Maratego nochwadgi gi del, mana kaka e kinde mane ogoyo jo-Midian, e lwanda mar Oreb; kendo enorie ludhe ewi pi mana kaka ne otimo Misri.

27 Paa hin Dag tager han Byrden af din Skulder og Aaget af din Nakke, ja, Aaget brister for Fedme.

E kindeno tingʼ mapek mane joga nigo nogol kuomgi, jok mag-gi nogol e ngʼutgi; kendo jok notur nikech gisebedo machwe.

28 Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive;

Ne aneno ka gidonjo Ayath, mi gikalo dier Migron; kendo negikawo gigegi Mikmash.

29 de gaar over Passet: »I Geba holder vi Natterast!« Rama ryster, Sauls Gibea flyr.

Kane giwuotho ka gikalo negiwacho niya, “Otieno ma kawuono wabiro bworo Geba.” Jo-Rama kibaji ogoyo; to Gibea ma jo-dala Saulo joringo dhi.

30 Skrig højt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!

Yaye, nyi Galim, gouru nduru! Yaye, Laish chikuru itu! Yaye, Anathoth mar midhiero!

31 Madmena flyr, Gebims Folk bjærger deres Gods.

Jo-Madmena ringo; un jo-Gebim ringuru upondi.

32 Endnu i Dag staar han i Nob; han svinger Haanden mod Zions Datters Bjerg, Jerusalems Høj —

Kawuono gibiro bworo kambigi Nob; gibiro kwadho bandera, e got mar nyar Sayun, machiegni gi got matin mar Jerusalem.

33 Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fældes, de stolte Træer maa segne.

Neuru Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego, biro tieko wasike gi teko maduongʼ. Yiende ma yamo yiengo nongʼadi, to yiende maboyo nolwar piny.

34 Med Jernet gør han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for den Herlige.

Obiro ngʼado bunge moyugno kod le; bende Lebanon biro podho e nyim, Nyasaye Maratego.