Hoseas 9
1 Israel, glæd dig ikke med Folkenes Jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, paa hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.
I Israil, yat ǝl-yurtlardǝk huxal bolup xadlinip kǝtmǝnglar; Qünki sǝn Hudayingdin qǝtnǝp paⱨixilikkǝ berilding; Ⱨǝrbir hamanda sǝn paⱨixǝ ⱨǝⱪⱪigǝ amraⱪ bolup kǝtting.
2 Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slaar fejl for dem.
Haman wǝ xarab kɵlqiki ularni baⱪalmaydu; Yengi xarab uni yǝrgǝ ⱪaritip ⱪoyidu.
3 Ej skal de blive i HERRENS Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur.
Ular Pǝrwǝrdigarning zeminida turiwǝrmǝydu; Əfraim bǝlki Misirƣa ⱪaytidu, Ular Asuriyǝdǝ ⱨaram tamaⱪni yǝydu.
4 Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det, uren; thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENS Hus kommer intet.
Ular Pǝrwǝrdigarƣa ⱨeq «xarab ⱨǝdiyǝ»lǝrni ⱪuymaydu, Ularning ⱪurbanliⱪliri uningƣa ⱨeq hursǝnlik bolmaydu; ularning neni matǝm tutⱪuqilarning nenidǝk bolidu; Uni yegǝn ⱨǝrkim «napak» bolidu; Bu nan ⱨǝrgiz Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirmǝydu.
5 Hvad gør I paa Højtidsdagen, paa HERRENS Festdag?
Əmdi «jamaǝtlǝrning [ibadǝt] sorunliri» künidǝ, «Pǝrwǝrdigarning ⱨeyti» bolƣan künidǝ ⱪandaⱪ ⱪilarsilǝr?
6 Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.
Qünki mana, ular ⱨǝtta ⱨalakǝttin ⱪaqⱪan bolsimu, Misir ularni yiƣiwelip, Andin Memfis xǝⱨiri ularni kɵmüp ⱪoyidu. Ularning ⱪǝdirlik kümüx buyumlirini bolsa, qaⱪⱪaⱪlar igiliwalidu; Ularning qedirlirini yantaⱪ-tikǝnlǝr basidu.
7 Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. »Afsindig er Profeten, forrykt den af Aanden grebne« — fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!
Əmdi ⱨesablixix künliri kǝldi, Yamanliⱪ ⱪayturidiƣan künlǝr kǝldi; Israil buni bilip yǝtsun! Sening ⱪǝbiⱨlikingning kɵplüki tüpǝylidin, Zor nǝpriting bolƣini tüpǝylidin, Pǝyƣǝmbǝr «ǝhmǝⱪ», roⱨⱪa tǝwǝ bolƣuqi «sarang» dǝp ⱨesablinidu.
8 I sin Guds Hus lurer Efraim paa Profeten; der er Snarer paa alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb.
Pǝyƣǝmbǝr bolsa Əfraim üstigǝ Hudayim bilǝn billǝ turƣan kɵzǝtqidur; Biraⱪ uningƣa barliⱪ yollirida ⱪiltaⱪlar ⱪoyulƣan, Hudasining ɵyidimu nǝprǝt uni kütmǝktǝ.
9 Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.
Gibeaⱨning künliridikidǝk ular ɵzlirini qongⱪur bulƣiƣan, U ularning ⱪǝbiⱨlikini esigǝ kǝltüridu, Ularning gunaⱨlirini jazalaydu.
10 Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner paa Træet saa jeg eders Fædre. De kom til Ba'al-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.
— Qɵl-bayawanda üzüm uqrap ⱪalƣandǝk, Mǝn sǝn Israilni tapⱪan; Ənjür dǝrihidǝ tunji pixⱪan mewini kɵrgǝndǝk, ata-bowiliringlarni yahxi kɵrgǝnmǝn; Andin ular «Baal-Peor»ni izdǝp bardi, Ɵzlirini axu nomusluⱪ nǝrsigǝ beƣixlidi, Ular ɵzlirining «sɵygüqisi»gǝ ohxax yirginqlik boldi.
11 Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse — forbi!
Əfraimning bolsa, xan-xǝripi ⱪuxtǝk uqup ketidu — Huddi tuƣulux bolup baⱪmiƣandǝk, Ⱨamilǝ bolup baⱪmiƣandǝk, Boyida apiridǝ bolux bolup baⱪmiƣandǝk!
12 Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!
Ⱨǝtta ular pǝrzǝntlirini qong ⱪilƣan bolsimu, Mǝn lekin ularni birini ⱪaldurmay juda ⱪilimǝn; Bǝrⱨǝⱪ, ulardin ayrilip kǝtkinimdin keyin, ularning ⱨaliƣa way!
13 Efraim saa jeg som en Mand, der gør Jagt paa sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.
Mǝn kɵrginimdǝ, Əfraimning ǝⱨwali qimǝnzarda tiklǝngǝn bir «Tur xǝⱨiri»dǝk idi; Biraⱪ Əfraim balilirini ⱪǝtl ⱪilƣuqiƣa qiⱪirip beridu.
14 Giv dem, HERRE — ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster!
Ularƣa bǝrgin, i Pǝrwǝrdigar — zadi nemǝ bǝrgining tüzük? — Ularƣa bala qüxüp ketidiƣan baliyatⱪu, ⱪuruⱪ ǝmqǝklǝrni bǝrgin!
15 I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.
Ularning barliⱪ rǝzillikini Gilgaldin tapⱪili bolidu; Qünki Mǝn xu yǝrdǝ ulardin nǝprǝtlǝndim; Ularning ⱪilmixlirining rǝzilliki tüpǝylidin, Ularni ɵyümdin ⱨǝydiwetimǝn; Mǝn ularni yǝnǝ sɵymǝymǝn; Ularning ǝmirlirining ⱨǝmmisi tǝrsaliⱪ ⱪilidu.
16 Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og faar de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.
Əfraim ǝmdi uruwetildi; Ularning yiltizi ⱪaƣjirap kǝtti, ular ⱨeq mewǝ bǝrmǝydu; Ⱨǝtta ular mewǝ bǝrsimu, Baliyatⱪusining sɵyümlük mewilirini ɵltürüwetimǝn.
17 Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene.
Mening Hudayim ularni qǝtkǝ ⱪaⱪti, Qünki ular uningƣa ⱪulaⱪ salmidi; Ular ǝllǝr arisida sǝrsan bolidu.
