Hoseas 9

1 Israel, glæd dig ikke med Folkenes Jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, paa hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.

Ne veseli se, oh Izrael, zaradi radosti kakor drugo ljudstvo, kajti šel si vlačugarsko od svojega Boga, ljubil si nagrado na vsakem žitnem mlatišču.

2 Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slaar fejl for dem.

Mlatišče in vinska stiskalnica jih ne bosta hranila in novo vino se bo pokvarilo v njej.

3 Ej skal de blive i HERRENS Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur.

Ne bodo prebivali v Gospodovi deželi, temveč se bo Efrájim vrnil v Egipt in v Asiriji bodo jedli nečiste stvari.

4 Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det, uren; thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENS Hus kommer intet.

Ne bodo več darovali vinskih daritev Gospodu niti mu ne bodo ugajale. Njihove klavne daritve jim bodo kakor kruh žalovalcev. Vsi, ki bodo jedli od njih, bodo oskrunjeni, kajti njihov kruh, za njihovo dušo, ne bo prišel v Gospodovo hišo.

5 Hvad gør I paa Højtidsdagen, paa HERRENS Festdag?

Kaj boste storili na slovesen dan in na dan Gospodovega praznika?

6 Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.

Kajti glej, odšli so zaradi uničenja. Egipt jih bo zbral, Memfis jih bo pokopal. Prijetne kraje za njihovo srebro bodo imele koprive v lasti, trnje bo v njihovih šotorskih svetiščih.

7 Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. »Afsindig er Profeten, forrykt den af Aanden grebne« — fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!

Prišli so dnevi obiskanja, prišli so dnevi povračila, Izrael bo to vedel. Prerok je bedak, duhoven človek je zmešan zaradi množice tvoje krivičnosti in velikega sovraštva.

8 I sin Guds Hus lurer Efraim paa Profeten; der er Snarer paa alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb.

Efrájimov stražar je bil z mojim Bogom, toda prerok je ptičarjeva zanka na vseh njegovih poteh in sovraštvo v hiši njegovega Boga.

9 Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.

Globoko so se izpridili, kakor v dneh Gíbee, zato se bo spomnil njihove krivičnosti, obiskal bo njihove grehe.

10 Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner paa Træet saa jeg eders Fædre. De kom til Ba'al-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.

»Izraela sem našel podobnega trtam v divjini. Vaše očete sem videl kakor prvi sad na figovem drevesu ob njegovem prvem času, toda odšli so k Báal Peórju in se oddvojili v to sramoto in njihove ogabnosti so bile glede na to, kar so ljubili.

11 Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse — forbi!

Glede Efrájima, njihova slava bo odletela proč kakor ptica, od poroda in od maternice in od spočetja.

12 Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!

Čeprav bodo vzredili svoje otroke, jih bom vendar oropal, da tam noben človek ne bo ostal. Da, gorje tudi tistim, ko odidem od njih!

13 Efraim saa jeg som en Mand, der gør Jagt paa sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.

Efrájim je, kakor sem videl Tir, zasajen na prijetnem kraju, toda Efrájim bo svoje otroke privedel k morilcu.«

14 Giv dem, HERRE — ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster!

Daj jim, oh Gospod. Kaj hočeš dati? Daj jim maternico, ki splavlja in suhe prsi.

15 I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.

»Vsa njihova zlobnost je v Gilgálu, kajti tam sem jih zasovražil. Zaradi zlobnosti njihovih početij jih bom pognal iz svoje hiše. Ne bom jih več ljubil. Vsi njihovi princi so puntarji.

16 Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og faar de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.

Efrájim je udarjen, njihova korenina je posušena, nobenega sadu ne bodo obrodili. Da, čeprav bodo obrodili, bom vendar ubil celó ljubljeni sad njihove maternice.«

17 Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene.

Moj Bog jih bo zavrgel, ker mu niso prisluhnili in oni bodo postopači med narodi.