Hoseas 9

1 Israel, glæd dig ikke med Folkenes Jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, paa hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.

Kei koa koe, e Iharaira, kei whakamanamana, kei pera me era atu iwi; kua whakarerea na hoki e koe tou Atua, kua puremu, arohaina ana e koe te utu i nga wahi katoa e patua ai te witi.

2 Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slaar fejl for dem.

E kore ratou e whangaia e te patunga witi, e te poka waina, a ka tinihanga tana waina hou.

3 Ej skal de blive i HERRENS Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur.

E kore ratou e noho ki te whenua o Ihowa; engari ka hoki a Eparaima ki Ihipa; a ka kai ratou i te mea poke ki Ahiria.

4 Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det, uren; thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENS Hus kommer intet.

E kore e ringihia e ratou he ringihanga waina ki a Ihowa, e kore ano aua mea e arongia e ia: ko a ratou patunga tapu ka pera ki a ratou me te taro tangi tupapaku; ka poke katoa te hunga e kai ana: ko ta ratou taro hoki hei mea mo to ratou hiakai; e kore e tae ki roto ki te whare o Ihowa.

5 Hvad gør I paa Højtidsdagen, paa HERRENS Festdag?

Ka pehea koutou i te ra o te huihui nui, a i te ra o ta Ihowa hakari?

6 Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.

Nana, kua riro ratou, kei ngaro, otiia ka kohikohia ratou e Ihipa, ka tanumia e Memepihi: ko a ratou mea ahuareka, hiriwa, ka riro i te ongaonga; ka tupu te tataramoa ki o ratou teneti.

7 Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. »Afsindig er Profeten, forrykt den af Aanden grebne« — fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!

Kua tae mai nga ra o te tirotiro, kua tae mai nga ra whakautu; ka mohio a Iharaira: he wairangi te poropiti, he haurangi te tangata i te wairua, he nui hoki no tou kino, he nui no te mauahara.

8 I sin Guds Hus lurer Efraim paa Profeten; der er Snarer paa alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb.

He kaitutei a Eparaima, i toku Atua ia; ko te poropiti, he mahanga ia na te kaiahere manu i ona ara katoa, he mauahara i roto i te whare o tona Atua.

9 Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.

Kua heke to ratou tupu, a aua noa iho ki raro, e rite ana ki nga ra i Kipea: ka mahara ia ki to ratou he, ka tirotirohia e ia o ratou hara.

10 Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner paa Træet saa jeg eders Fædre. De kom til Ba'al-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.

I toku tutakinga ki a Iharaira, i rite ratou ki te karepe i te koraha; i toku kitenga i o koutou matua i rite ratou ki te matamua o te piki i te mea katahi nei ka hua; heoi haere ana ratou ki a Paarapeoro, na wehe ana ratou i a ratou ki taua han ga whakama, mea ana kia whakarihariha ratou kia rite ki ta ratou i matenui ai.

11 Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse — forbi!

Tena ko Eparaima, ka rere a manu atu to ratou kororia: kahore he mea e whanau, kahore he tamaiti i te kopu, a kahore he haputanga.

12 Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!

Ahakoa whakatupu noa ratou i a ratou tamariki, ka kore i ahau, a kore iho he tangata e mahue: ina, aue te mate mo ratou ua mahue ratou i ahau!

13 Efraim saa jeg som en Mand, der gør Jagt paa sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.

Ko Eparaima, rite tonu ki toku kitenga i Taira, he mea whakato ki te wahi pai: otiia ka kawea ana tama e Eparaima ki waho, ki te kaikohuru.

14 Giv dem, HERRE — ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster!

Hoatu ki a ratou, e Ihowa: ko te aha e hoatu e koe ki a ratou? hoatu ki a ratou he kopu whakatahe, he u maroke.

15 I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.

Kei Kirikara to ratou kino katoa; a kino iho ahau ki a ratou ki reira: ka he nei a ratou mahi, ka peia ratou e ahau i roto i toku whare; heoi ano oku aroha ki a ratou: he hunga whakakeke o ratou rangatira katoa.

16 Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og faar de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.

Kua patua a Eparaima, kua maroke to ratou pakiaka, kore ake o ratou hua; ae ra, ahakoa whanau noa ratou, ka mate ano i ahau te mea e matenuitia ana, te hua o to ratou kopu.

17 Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene.

Ka paopao toku Atua ki a ratou, mo ratou kihai i rongo ki a ia: a ka waiho ratou hei kopikopiko i roto i nga tauiwi.