Hoseas 8

1 Sæt Hornet for din Mund, som en Ørn over HERRENS Hus! — fordi de brød min Pagt og overtraadte min Lov.

Mongka ueng haw. Taran teh mataw patetlah Cathut imthungkhu kâtaran lahoi a tho. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ni ka lawkkam a tapoe awh teh, kâlawk a taran awh.

2 De raaber til mig: »Min Gud! Vi, Israel, kender dig.«

Hatei, ahnimouh ni, kaimae Cathut, kaimouh teh Isarel miphun lah ka o awh teh, Bawipa nang teh na panue awh telah koe a hram awh.

3 Israel vragede Lykken, lad saa Fjenden forfølge dem.

Isarelnaw ni hnokahawi a hnoun awh dawkvah, taran ni a rektap han.

4 De kaarer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.

Kaie kâ laipalah siangpahrang a rawi awh teh, ka panuek laipalah bawinaw hah a rawi awh. Rawk nahanelah amamae sui hoi amamouh hane meikaphawk a sak awh toe.

5 Modbydelig er din Kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem — hvor længe? De kan ikke slippe for Straf.

Oe Samaria, na maitoca hah tâkhawng leih. Kabawknaw koe ka lungphuen. Ahnimouh ni nâtotouh maw thoungnae panuek laipalah ao awh han vai.

6 Thi den er et Værk af Israel, en Haandværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.

Hate maitoca teh Isarelnaw ni sak e lah ao teh, sak e lah ao dawkvah Cathut nahoeh. Samaria maitoca teh reppasei lah a rawk han.

7 Thi Vind har de saaet, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.

Kahlî cati hah a kahei awh teh, bongparui cang a a awh han. Cakung awm mahoeh. A vui dawk hoi tavai tâcawt mahoeh. A tâco nakunghai ramlouknaw ni a ca awh han.

8 Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.

Isarel teh payawp lah ao toe. Apinihai a ngaihoeh e hno patetlah Jentelnaw koe ao han.

9 Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.

Assiria ram lah amahmawk a cei. Ephraim teh, amadueng kâva e la patetlah a pahrennaw hah aphu a poe toe.

10 Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere Konge og Fyrster.

Jentelnaw hah aphu a poe eiteh, vaitalahoi, taminaw hah ka pâkhueng han. Nâsittouh ao hoehnahlan, siangpahrang hoi bawinaw e hno hah hnori lah na phu awh han.

11 Thi saa mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;

Ephraim ni amae yon a kamnue nahanlah thuengnae khoungroe moi a sak dawkvah, khoungroenaw hah ahnie yon telah ati awh han.

12 jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.

Kaie kâlawk a lentoenae hah ahni hanelah ka thut pouh toe. Hatei, banglahai ngâi hoeh.

13 Slagtofre elsker de — slagter, elsker Kød — og æder; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten.

Kai hanlah hmoun e pasoumhno hah thuengnae kasaknaw ni a thueng awh teh a ca awh. Hatei, Cathut ni coe pouh hoeh. Ahnimae yon hah a pâkuem pouh teh, a kung a khei dawkvah, ahnimouh teh Izip ram lah bout a ban awh han.

14 Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge.

Isarelnaw ni kasakkung a pahnim awh teh, im kahawi kahawi a sak awh. Judah ni hai ka cak e kho hah apung sak awh. Hatei, hote khonaw hah hmai ka sawi vaiteh, im kahawi kahawi naw hmai a kak awh han.