Hoseas 8
1 Sæt Hornet for din Mund, som en Ørn over HERRENS Hus! — fordi de brød min Pagt og overtraadte min Lov.
BOEIPA im ah atha bangla na ka dongah tuki mop laeh. Ka paipi a poe uh tih ka olkhueng soah boe a koek uh.
2 De raaber til mig: »Min Gud! Vi, Israel, kender dig.«
Kai taengah tah, “Ka Pathen aw Israel he namah kah la ka ming uh,” tila rhap uh.
3 Israel vragede Lykken, lad saa Fjenden forfølge dem.
Israel khaw hnothen a hlahpham dongah amah la thunkha loh a hloem ni.
4 De kaarer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.
A manghai uh akhaw kai lamkah moenih. Boei dae ka ming moenih. A khoe uh ham ni a cak neh a sui te amamih muei la a saii uh.
5 Modbydelig er din Kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem — hvor længe? De kan ikke slippe for Straf.
Samaria aw, na vaitoca te hlahpham laeh. Te rhoek taengah ka thintoek loh sai tih, me hil nim cimnah te a noeng uh pawt ve.
6 Thi den er et Værk af Israel, en Haandværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.
Te te Israel lamkah tih kutthai long te te a saii. Samaria vaitoca he Pathen moenih a nuei a pil lamni a om eh.
7 Thi Vind har de saaet, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.
Khohli a soem uh tih cangpalam la a ah uh. Canghli khaw a cangdueng om pawt tih buh la poeh mahpawh. Poeh cakhaw kholong loh a dolh mai khaming.
8 Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.
Isreal te a dolh coeng tih a taengah ngaihnah aka om pawh hnopai bangla namtom taengah om uh coeng.
9 Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.
Amih Assyria la cet uh tih Ephraim loh amah la aka pangoe kohong marhang a lunguem rhoek te a paang uh.
10 Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere Konge og Fyrster.
Namtom taengah paang sitoe cakhaw amih te ka coi pawn vetih, mangpa rhoek kah manghai hnorhih hmuiah poeih uh pawn ni.
11 Thi saa mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;
Ephraim loh tholh hamla hmueihtuk a ping sak dongah anih ham tah hmueihtuk tholh la a om pah ni.
12 jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.
Ka olkhueng cungkuem he anih ham thawngrha hil a daek khaw ka daek coeng dae kholong kah bangla a ngai.
13 Slagtofre elsker de — slagter, elsker Kød — og æder; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten.
Kai kah kutdoe hmueih la maeh a nawn uh khaw pahoi a caak uh dongah BOEIPA loh amih a moeithen moenih. Amih kathaesainah te a poek pawn vetih amih kah tholhnah te a cawh ni. Amih te Egypt la mael uh ni.
14 Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge.
Israel loh amah aka saii vik te a hnilh tih bawkim a sak. Judah long khaw khopuei vong cak te a ping sak. Tedae a khopuei soah hmai ka tueih vetih a impuei a hlawp pah ni.
