Hoseas 7
1 Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver paa Gaden.
Tunggal kayatko nga agasan ti Israel, maiparangarang ti basol ti Efraim, kasta met dagiti dakes nga aramid ti Samaria, gapu ta mangal-allilawda; Sumrek ti agtatakaw, ken agsaneb dagiti tulisan iti kalsada.
2 De tænker ej paa, at jeg husker al deres Ondskab. Nu staar deres Gerninger om dem, de er for mit Aasyn.
Saanda a maamiris kadagiti pusoda a malaglagipko dagiti amin a dakes nga aramidda. Ita, linikmut ida dagiti aramidda; addada iti sangoanak.
3 Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
Babaen iti kinadakesda, parparagsakenda ti ari, ken babaen ti kinaulbodda, parparagsakenda dagiti opisial.
4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret.
Mannakikamalalada amin, maiyarigda iti pugon a pinapudot ti panadero, a nagsardeng a mangparubrub iti apuy manipud ti pannakamasa ti arina agingga nga umalsa daytoy.
5 De gør paa Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Haanden,
Iti aldaw iti aritayo, nabartek dagiti opisial babaen iti pudot ti arak. Nakitipon isuna kadagiti manglalais.
6 thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry.
Ta ti puso a kasla pugon, partuatenda ti panggepda a panangallilaw. Nagpatpatnag a bumegbeggang ti pungtotda; mapupuoran a kasla gumilgil-ayab nga apuy iti agsapa.
7 Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem paakalder mig.
Napudotda amin a kas iti pugon, ket papatayenda dagiti mangiturturay kadakuada. Natay amin dagiti arida; awan kadakuada ti agpatulong kaniak.
8 Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.
Nakipulapol ti Efraim kadagiti tattao, maiyarig ti Efraim iti naingpis a bibingka a saan a naibaliktad.
9 Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Haar er ogsaa graanet, han mærker det ej.
Inibus dagiti ganggannaet ti kinapigsana, ngem saanna nga ammo daytoy. Nagtubo dagiti uban kenkuana, ngem saanna nga ammo daytoy.
10 Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og søgte ham ikke trods alt.
Agsaksinto a maibusor kenkuana ti kinatangsit ti Israel; nupay kasta, saanda a nagsubli kenni Yahweh a Diosda, wenno saanda a sinapul isuna iti laksid amin dagitoy.
11 Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur.
Maiyarig ti Efraim iti maysa a kalapati, nanengneng ken awan pannakaawatna, umaw-awag iti Egipto, kalpasanna, agtayab nga agturong idiay Asiria.
12 Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
Inton mapanda, isarwagkonto ti iketko kadakuada, itinnagkonto ida a kas kadagiti billit iti tangatang. Dusaekto ida iti panaguummongda.
13 Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig!
Asida pay! Gapu ta immadayoda kaniak. Umayen ti pannakadadael kadakuada! Nagsukirda kaniak! Ispalek koma ida, ngem nagsaoda kadagiti inuulbod maibusor kaniak.
14 De raaber ej til mig af Hjertet, naar de jamrer paa Lejet, saarer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
Saanda nga immasug kaniak iti amin a pusoda, ngem agas-asugda kadagiti pagiddaanda. Sugatenda dagiti bagida tapno makagun-odda iti trigo ken baro nga arak, ken timmalikodda kaniak.
15 Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
Uray no sinuruak ida ken pinapigsak dagiti takkiagda, agpangpanggepda ita iti dakes maibusor kaniak.
16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.
Nagsublida, ngem saanda a nagsubli kaniak a Kangangatoan. Maiyarigda iti saan a narukop a bai ti pana. Mapapatayto babaen iti kampilan dagiti opisialda gapu iti kinakuspag dagiti dilada. Agbalinto daytoy a pakalaisanda iti daga ti Egipto.
