Hoseas 5

1 Hører dette, I Præster, lyt til du Israels Hus, laan Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,

Preestis, here ye this, and the hous of Israel, perseyue ye, and the hous of the kyng, herkne ye; for whi doom is to you, for ye ben maad a snare to lokyng afer, and as a net spred abrood on Thabor.

2 en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle.

And ye bowiden doun sacrifices in to depthe; and Y am the lernere of alle hem.

3 Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.

Y knowe Effraym, and Israel is not hid fro me; for now Effraym dide fornicacioun, Israel is defoulid.

4 Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeaand har de i sig, HERREN kender de ej.

Thei schulen not yiue her thouytis, that thei turne ayen to her God; for the spirit of fornicacioun is in the myddis of hem, and thei knewen not the Lord.

5 Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte.

And the boost of Israel schal answere in to the face therof, and Israel and Effraym schulen falle in her wickidnesse; also Judas schal falle with hem.

6 Da gaar de med Smaakvæg og Hornkvæg hen for at søge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.

In her flockis, and in her droues thei schulen go to seke the Lord, and thei schulen not fynde; he is takun awei fro hem.

7 Troløse var de mod HERREN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.

Thei trespassiden ayens the Lord, for thei gendriden alien sones; now the monethe schal deuoure hem with her partis.

8 Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Raab i Bet-Aven, Benjamin, var dig!

Sowne ye with a clarioun in Gabaa, with a trumpe in Rama; yelle ye in Bethauen, after thi bak, Beniamyn.

9 Til Ørk skal Efraim blive paa Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.

Effraym schal be in to desolacioun, in the dai of amendyng, and in the lynagis of Israel Y schewide feith.

10 Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.

The princes of Juda ben maad as takynge terme; Y schal schede out on hem my wraththe as watir.

11 Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.

Effraym suffrith fals chalenge, and is brokun bi doom; for he bigan to go after filthis.

12 Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.

And Y am as a mouyte to Effraym, and as rot to the hous of Juda.

13 Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld.

And Effraym siy his sikenesse, and Judas siy his boond. And Effraym yede to Assur, and sente to the kyng veniere. And he mai not saue you, nether he mai vnbynde the boond fro you.

14 Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og gaar, slæber bort, og ingen redder.

For Y am as a lionesse to Effraym, and as a whelp of a lioun to the hous of Juda.

15 Jeg gaar til mit sted igen, indtil de bøder for Skylden og søger frem for mit Aasyn, søger mig i deres Trængsel.

Y my silf schal take, and go, and take awei, and noon is that schal delyuere. I schal go, and turne ayen to my place, til ye failen, and seken my face.