< Hoseas 4 >
1 Hør, Israeliter, HERRENS Ord, thi HERREN gaar i rette med Landets Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i Landet.
Poslušajte Gospodovo besedo, vi Izraelovi otroci, kajti Gospod ima polemiko s prebivalci dežele, zato ker tam ni resnice niti usmiljenja niti spoznanja Boga v deželi.
2 Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør Indbrud, og Blodskyld følger paa Blodskyld.
S priseganjem, laganjem, ubijanjem, krajo in zagrešitvami zakonolomstva so izbruhnili in kri se dotika krvi.
3 Derfor sørger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.
Zato bo dežela žalovala in kdor v njej prebiva bo opešal, z živalmi polja in s perjadjo neba. Da, tudi ribe morja bodo odvzete.
4 Dog skænde man ej, dog revse man ej, naar mit Folk kun er som dets Præster.
Vendarle naj se noben človek ne prepira niti naj ne graja drugega, kajti tvoje ljudstvo je kakor tisti, ki se prepirajo z duhovnikom.
5 Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat....
»Zato boš padel podnevi in tudi prerok bo padel s teboj ponoči in jaz bom uničil tvojo mater.
6 Mit Folk skal gaa til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Aabenbaring, saa glemmer og jeg dine Sønner.
Moje ljudstvo je uničeno zaradi pomanjkanja spoznanja. Ker si zavrnil spoznanje, bom tudi jaz zavrnil tebe, da mi ne boš duhovnik. Ker si pozabil postavo svojega Boga, bom tudi jaz pozabil tvoje otroke.
7 Jo fler, des mere de synded, ombytted deres Ære med Skændsel;
Kakor so bili pomnoženi, tako so grešili zoper mene, zato bom njihovo slavo spremenil v sramoto.
8 mit Folks Synd lever de af, dets Brøde hungrer de efter.
Jedo greh mojega ljudstva in svoja srca naravnavajo na svojo krivičnost.
9 Men Præst skal det gaa som Folk; jeg hjemsøger ham for hans Færd, hans Id gengælder jeg ham.
In tam bo, kakršno ljudstvo, takšen duhovnik, in jaz jih bom kaznoval za njihove poti in jim nagradil njihova početja.
10 De skal spise, men ikke mættes, hore, men ej blive fler; thi de har sveget HERREN og holder fast ved Hor.
Kajti jedli bodo, pa ne bodo imeli dovolj, zagrešili bodo vlačugarstvo, pa se ne bodo pomnožili, ker so opustili, da bi bili pozorni na Gospoda.
11 Vin og Most tager Forstanden.
Vlačugarstvo, vino in novo vino jemljejo srce.
12 Mit Folk raadspørger sit Træ, og Svaret giver dets Stok; thi Horeaand ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.
Moje ljudstvo sprašuje za nasvet pri svojih kladah in njihova palica jim napoveduje, kajti duh vlačugarstev jim je povzročil, da blodijo in odšli so se vlačugat proč izpred svojega Boga.
13 De ofrer paa Bjergenes Tinder, paa Højene brænder de Ofre under en Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. Saa horer jo og eders Døtre, saa boler jo og eders Kvinder;
Žrtvujejo na vrhovih gora in kadilo zažigajo na hribih, pod hrasti, topoli in bresti, ker je njihova senca dobra. Zatorej bodo vaše hčere zagrešile vlačugarstvo in vaše snahe bodo zagrešile zakonolomstvo.
14 jeg straffer ej Døtrenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi selv gaar de bort med Horer, ofrer sammen med Skøger; og det uvise Folk drages ned.
Ne bom kaznoval vaših hčera, ko bodo zagrešile vlačuganje niti vaših snah, kadar bodo zagrešile zakonolomstvo, kajti oni sami so oddvojeni z vlačugami in žrtvujejo s pocestnicami. Zatorej bo ljudstvo, ki ne razume, padlo.
15 Men selv om du, Israel, horer, maa Juda ej gøre sig skyldigt. Gaa ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sværg ikke: »Saa sandt HERREN lever!«
Čeprav ti, Izrael, igraš pocestnico, naj vendar Juda ne greši. Ne prihajajte v Gilgál, niti ne hodite gor v Bet Aven, niti ne prisegajte: › Gospod živi.‹
16 Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN saa lade dem græsse i Frihed som Lam?
Kajti Izrael drsi nazaj kakor nazaj zdrknjena telica. Sedaj jih bo Gospod pasel kakor jagnje na velikem kraju.
17 Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!
Efrájim je pridružen malikom, pusti ga samega.
18 Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; højt har deres Skjolde elsket Skændsel.
Njihova pijača je kisla. Spet in spet zagrešujejo vlačugarstvo. Njegovi vladarji ljubijo s sramoto: ›Dajajte.‹
19 Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skal blive til Skamme for deres Ofre.
Veter je [Izraela] zvezal v svoje peruti in osramočeni bodo zaradi svojih [klavnih] daritev.