Hoseas 2
1 Kald eders Broder Mit-Folk og eders Søster Naaderig.
Hicheni teng chuleh, nasopipa chu Ami- ‘Kamite’ chule nasopinu chu-Rahamah- ‘Kangailut khat’ nati ding ahi.
2 Gaa i rette med eders Moder, gaa i rette, thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Hormærket fri hun sit Ansigt, for Bolemærket sit Bryst.
Nahingnu chu dondauvin, Dondauvin hitobang numei hi kaji ahipoi, keijong amadin aji kahipoi, ajon maiput hi kheldohhen, anoiteni kaha ajon na thangnam jong chu sutheng hen.
3 Jeg klæder hende ellers nøgen, stiller hende frem, som hun fødtes; jeg reder hende til som en Ørk, som et Tørkeland gør jeg hende, lader hende tørste ihjel.
Achuti louva ahile keiman avon jouse kahodoh’a akeoseh’a kaum sah ding ahi.
4 Jeg ynkes ej over hendes Børn, fordi de er Horebørn;
Achate jouse jong kangailut louhel ding ahi, ajeh chu ahung kigil’uva kon’a notia hung kigil ahitauve
5 thi Horkvinde var deres Moder, skamløs var hun, som bar dem. Thi hun sagde: »Mine Elskere holder jeg mig til, som giver mig mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og Vin.«
Ahingnu-u jong jachatna neilouva notia kijoh ahin, anaovop’a jong chu jumle ja helouva chon ahi.
6 Se, derfor spærrer jeg med Tjørn hendes Vej, foran hende murer jeg en Mur, saa hun ikke kan finde sine Stier.
Amanun aseijin, eingailu midang ho koma lhaitange, kanehding an, kadonding twi eipeho chule kasilding samul le tupat ponnem eipeho koma chetange ati.
7 Efter Elskerne kan hun saa løbe, hun naar dem alligevel ikke; hun søger dem uden at finde, og da skal hun sige: »Jeg gaar paa ny til min første Mand; da havde jeg det bedre end nu.«
Angailu ho kom’a lhai jongle, anungu aphah jou lou ding ahitai, amaho chu holle le jongle mujong amujou lou ding ahitai. Chule amanun jong asei ding, tun chengting kaji masapa henga kilekit tange, ajeh chu tulai kaumchan sangin chulaija kaumchan anomjoi.
8 Ja hun, hun skønner ikke, at det var mig, som gav hende Korn og Most og Olie, gav hende rigeligt Sølv og Guld, som de gjorde til Ba'aler.
Hiche numeinu hin kana thilpeh ho anei jouse, sana, dangka, lengpiwi thah, olive thao, kathilpeh ho jouse Baal doi apegam tan ahi.
9 Derfor tager jeg atter mit Korn, naar Tiden er til det, min Most, naar Timen er inde, borttager min Uld og min Hør, som hun skjuler sin Nøgenhed med.
Ahinlah kachang jong a atphat le kakilelah kit ding, lengpi twi thah jouse jong, kakilelah ding ahi. Asagoh keu hupna dinga kanapeh samul ponsil le tupat ponnem jong kanung lah kit ding ahi.
10 Jeg blotter nu hendes Skam lige for Elskernes Øjne, af min Haand frier ingen hende ud.
Tua hi akideipi ho mitmu changtaha, ajamo kahodohpeh ding ahi, ahin kakhut’a kona koiman amanu hi eichulhah jou lou ding ahi.
11 Jeg gør Ende paa al hendes Glæde, Fester, Nymaaner, Sabbater, hver en Højtid, hun har.
Agolnop kut hihenlang, a lhathah kut hihenlang, akumlhun kut hijongleh kasuhbei ding ahi.
12 Jeg ødelægger hendes Vinstok og Figentræ, om hvilke hun sagde: »Her er min Skøgeløn, den, mine Elskere gav mig.« Jeg skaber dem om til Krat, af Markens Dyr skal de ædes.
Alengpi gui jouse kavohsetna, chule atheichang phung jouse jong kavoh heo ding ahi.
13 Jeg hjemsøger hende for Ba'alernes Fester, paa hvilke hun bragte dem Ofre, smykket med Ring og Kæde. Sine Elskere holdt hun sig til, mig glemte hun, lyder det fra HERREN.
Baal doi masanga gimnamtwi ahalna ho kasuhset peh’a chule a sana jempah chengsea akivonna, adongma akideipi hotoh kei suhmilna dinga akijepna jeh'a talen kapeh ding ahi, tin Pakaiyin aseiye.
14 Se, derfor vil jeg lokke og føre hende ud i Ørkenen og tale hende kærligt til.
Ahin keiman hichenu hi kanung jollhah kitna, gamthip noiya kapui mang ding, chule awnem heuva kaki houlimpi ding ahi.
15 Saa giver jeg hende hendes Vingaarde der og Akors Dal til en Haabets Dør. Der skal hun synge som i Ungdommens Dage, som da hun drog op fra Ægyptens Land.
Alengpi leiya kahin lepui kitna, Achor phaicham jong kinepna kotpi phung kasosah ding, hikoma chu amanun jong anungah lai banga adonbutna, Egypt gam'a ahung potdoh til banga eidonbut ding ahi.
16 Paa hin Dag, lyder det fra HERREN, skal hun paakalde sin Ægtemand, og ikke mere Ba'alerne.
Hiche nikho chu ahunglhun nile Pakaiyin aseiye, Ka Pakai tilouva “Kajipa tia neikou ding ahi”.
17 Ba'alsnavnene fjerner jeg fra hendes Mund, ej mer skal Navnene huskes.
O Israel, namuha kona Baal min tamtah kasuh manga chule naminphah kittahlou ding ahi chule
18 Paa hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Sværd og Stridsvaaben sønderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt.
Hiche nikho chule gam'a gamsa jouse le chunga leng vacha jouse toh kitepna khat kasema, thalpi kasuh beija chemjam kalensah lou ding, chuteng nakichat tahlou dingu, cham le lungmonga naimut dingu ahi.
19 Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med Retfærd og Ret, med Miskundhed og Barmhjertighed;
Keiman atonsot’a kajinua kasem ding nahitai, chutengle Chondihna le thutah kavetsah ding nahi.
20 jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HERREN.
Hitia chu ken kitahna neitah-a jia kanei ding nahin, nangin jong Pakai chu nahetdoh ding ahiye.
21 Da skal det ske paa hin Dag, at jeg bønhører, lyder det fra HERREN, ja, at jeg bønhører Himlen, at den saa bønhører Jorden,
Hicheni chule, keiman nadonbut inge, Tin Pakaiyin aseiye. “Hiche nikho tengleh keiman van mun ho jouse kahouva thu kasei ding, amahon jong, van mun jousen jong leiset jaha gojuh puma thu asei diu ahi.
22 og Jorden bønhører Kornet, Mosten og Olien, og de bønhører Jizre'el.
Chuteng leiset in jong awgin puma penga asapma adonbutna, chang, lengpitwi, chule olive thaovin jong adonbut ding, Jezeel jaha thu aseidiu ahi.
23 Jeg saar hende ud i Landet, mod Naadeløs er jeg naadig og siger til Ikke-mit-Folk: »Mit Folk er du!« og han skal sige: »Min Gud!«
Hiche phatteng chule keiman Israel dinga muchi katu ding, keima dinga kakhansah ding. Keiman ‘kangailupoi’ katiho koma ngailutna kavetsah ding, chule kami nahitapouve tia kaseiho koma ‘tun nangho kamite nahitauve’ tia kasei ding ahi. Chule amahon eidonbutnuva, ‘Nangma ka Pathen-u nahi’ eitidiu ahi.
