Hoseas 13
1 Naar Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste, han forbrød sig med Ba'al og døde.
[Burun] Efraim söz qilghanda, kishiler hörmetlep titrep kétetti; U Israil qebililiri arisida kötürülgen; Biraq u Baal arqiliq gunah qilip öldi.
2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: »Til dem skal I ofre!« Mennesker kysser Kalve!
Ular hazir gunahning üstige gunah sadir qilmaqta! Özlirige kümüshliridin quyma mebudlarni, Öz eqli oylap chiqqan butlarni yasidi; Bularning hemmisi hünerwenning ejri, xalas; Bu kishiler toghruluq: «Hey, insan qurbanliqini qilghuchilar, mozaylarni söyüp qoyunglar!» déyilidu.
3 Derfor: som Morgentaage, som Duggen, der aarle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.
Shunga ular seherdiki bir parche buluttek, Tézdin ghayip bolidighan tang seherdiki shebnemdek, Xamandin qara quyunda uchqan paxaldek, Tünglüktin chiqqan is-tütektek [tézdin] yoqap kétidu.
4 Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;
Biraq Misir zéminidin tartip Men Perwerdigar séning Xudaying bolghanmen; Sen Mendin bashqa héch Ilahni bilmeydighan bolisen; Mendin bashqa qutquzghuchi yoqtur.
5 jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.
Men chöl-bayawanda, qurghaqchiliqning zéminida sen bilen tonushtum;
6 Som de græssede, aad de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.
Ular ozuqlandurulup, toyun’ghan, Toyun’ghandin kéyin könglide tekebburliship ketken; Shunga ular Méni untughan.
7 Saa blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,
Emdi Men ulargha shirdek bolimen; Yilpizdek ularni yol boyida paylap kütimen;
8 jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flaa dem sønder.
Küchükliridin mehrum bolghan éyiqtek Men ulargha uchrap, Yürek chawisini titiwétimen; Ularni chishi shirdek neq meydanda yewétimen; Daladiki haywanlar ularni yirtiwétidu.
9 Naar Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?
Séning halakiting, i Israil, del Manga qarshi chiqqanliqing, Yeni Yardemchingge qarshi chiqqanliqingdin ibarettur.
10 Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: »Giv mig dog Konge og Fyrster!«
Emdi barliq sheherliringde sanga qutquzghuchi bolidighan padishahing qéni? Séning soraqchi-hakimliring qéni? Sen bular toghruluq: «Manga padishah we shahzadilarni teqdim qilghaysen!» dep tiligen emesmu? —
11 Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.
Men ghezipim bilen sanga padishahni teqdim qilghanmen, Emdi uni ghezipim bilen élip tashlidim.
12 Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.
Efraimning qebihliki ching orap-qachilan’ghan; Uning gunahi jughlinip saqlan’ghan;
13 Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, saa Fødselen faar Ende.
Tolghaq basqan ayalning azabliri uninggha chüshidu; U eqilsiz bir oghuldur; Chünki baliyatquning aghzi échilghanda, u hazir bolmighan!
14 Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han. (Sheol h7585)
Men bedel tölep ularni tehtisaraning küchidin qutuldurimen; Ulargha hemjemet bolup ölümdin qutquzimen; Ey, ölüm, séning wabaliring qéni?! Ey, tehtisara, séning halaketliring qéni?! Men buningdin pushayman qilmaymen! (Sheol h7585)
15 En Østenstorm, Herrens Aande, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.
[Efraim] qérindashliri arisida «méwilik» bolsimu, Sherqtin bir shamal chiqidu, Yeni Perwerdigarning chöl-bayawandin chiqqan bir shamili kélidu; [Efraimning] buliqi qurup kétidu, uning su béshi qaghjirap kétidu; U [shamal] xezinisidiki barliq nepis qacha-quchilarni bulang-talang qilidu.
16 Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.
Samariyening öz gunahi öz zimmisige qoyulidu; Chünki u öz Xudasigha boynini qattiq qilghan; Ular qilich bilen yiqilidu, Bowaqliri pare-pare qilip chéqiwétilidu, Hamilidar ayalliri yériwétilidu.
