Hoseas 13

1 Naar Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste, han forbrød sig med Ba'al og døde.

Ephraim tah rhihnah neh cal tih anih te Israel khuiah a pomsang. Tedae Baal rhangneh a boe dongah ni a duek.

2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: »Til dem skal I ofre!« Mennesker kysser Kalve!

Tedae tholh te a koei uh coeng dongah amamih ham amamih kah cak te a lungcuei tarhing ah mueihloe la a saii uh. Te boeih te kutthai rhoek kah kutci muei mai. Te te amih loh, “Aka nawn hlang loh vaitoca te mok uh,” a ti uh.

3 Derfor: som Morgentaage, som Duggen, der aarle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.

Te dongah mincang cingmai bangla, thoh hang neh aka hma buemtui bangla, cangtilhmuen lamkah aka thikthuek cangkik bangla, bangbuet lamkah hmaikhu bangla om uh ni.

4 Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;

Tedae Egypt khohmuen lamkah pataeng na Pathen tah Yahweh kamah ni. Kai phoeiah pathen a tloe na ming noek moenih kai mueh ah khangkung khaw a om moenih.

5 jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.

Rhamling khohmuen kah khosoek ah pataeng kai loh nang kan ming coeng.

6 Som de græssede, aad de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.

Amih kah rhamtlim neh hah la hah uh tih a lungbuei a pomsang. Te dongah ni kai n'hnilh uh.

7 Saa blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,

Te dongah amih soah sathuengca bangla ka om vetih kaihlaeng bangla longpuei ah ka mae ni.

8 jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flaa dem sønder.

Amih te dueidah laemhong vom bangla ka doe vetih a lungbuei kah a pahuep ka phen pah ni. Te vaengah sathuengnu loh kohong mulhing a baeh bangla amih te pahoi ka dolh ni.

9 Naar Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?

Nang kah bomkung kamah taeng lamloh Israel nang te m'phae ni.

10 Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: »Giv mig dog Konge og Fyrster!«

Na khopuei boeih ah nang aka khang ham na manghai neh nang kah lai aka tloek bal te ta? Te la, “Kai hamla manghai neh mangpa la m'pae,” na ti dae.

11 Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

Manghai te nang taengah ka thintoek neh kam paek tih ka thinpom neh kan lat.

12 Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.

Ephraim kathaesainah loh puen a cak tih a tholhnah te a khoem pah coeng.

13 Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, saa Fødselen faar Ende.

Ca cun bungtloh loh anih taengah pai coeng. Anih tah camoe khaw a cueih moenih. Ca om tue vaengah khaw a om moenih.

14 Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han. (Sheol h7585)

Amih te saelkhui kut lamloh ka lat ni. Amih te dueknah lamloh ka tlan ni. Dueknah nang kah duektahaw te melae? Saelkhui nang kah lucik te melae? Suemnah khaw ka mik lamloh thuh uh ni. (Sheol h7585)

15 En Østenstorm, Herrens Aande, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

Anih te pacaboeina lakli ah a thaih rhah mai cakhaw BOEIPA kah kanghawn yilh ha pai ni. Khosoek lamloh a khuen vetih a thunsih khaw kak ni. A tuisih khaw a khah pah ni. Anih te thakvoh khuikah sahnaih hnopai boeih a rhth pah ni.

16 Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

A Pathen te a koek dongah Samaria boe coeng. Cunghang dongah cungku uh vetih a camoe rhoek te a til uh ni. A bungvawn khaw a boe pah ni.