< Hoseas 13 >
1 Naar Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste, han forbrød sig med Ba'al og døde.
Ephraim mah lokthuih naah, kaminawk tasoeh o; anih loe Israel ah angmah hoi angmah to amkoeh; toe Baal to a bok pongah anih loe zaehaih tawnh moe, a duek.
2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: »Til dem skal I ofre!« Mennesker kysser Kalve!
Nihcae loe vaihi zaehaih sak o aep aep, a tawnh o ih sum kanglung hoi angmacae thoemhaih hoiah krangnawk to a sak o; to hmuennawk boih loe bantok sah kop kami mah sak ih hmuen ah ni oh. Krang to sak o pacoengah, Angbawnhaih sah kami mah krang to mok nasoe, tiah a thuih o.
3 Derfor: som Morgentaage, som Duggen, der aarle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.
To pongah hae kaminawk loe akhawnbang ah amzam tamai baktih, akhawnbang ah kamzawt dantui baktiah om o ueloe, cang atithaih ahmuen hoiah takhi mah hmuh ih canghii baktih, takoeng ranui hoi tacawt hmaikhue baktiah ni om o tih.
4 Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;
Toe kai loe Izip prae hoiah nang zaehoikung, na Angraeng Sithaw ah ka oh, kai ai ah loe Sithaw na panoek o thai mak ai, kai ai ah loe pahlongkung kalah om ai.
5 jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.
Kai mah ni khokha praezaek ah kang khetzawn o.
6 Som de græssede, aad de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.
Kamhah ah buh na caak o naah nam oek o; to pongah nihcae mah kai ang pahnet o.
7 Saa blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,
To pongah nihcae khaeah kaipui baktiah ka oh moe, kaithlaeng baktiah loklam ah ka ngang han.
8 jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flaa dem sønder.
Taqom mah a caa han lomh pae ih baktih toengah, nihcae to ka hmang moe, panak huh to ka taprawt pae pat han, to ah kaipui baktiah nihcae to ka kaek han. Kasan moi mah nihcae to taprawt pet pet tih.
9 Naar Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?
Aw Israel, nang loe nam ro boeh, toe nang abomhaih loe kai khae hoiah ni angzoh.
10 Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: »Giv mig dog Konge og Fyrster!«
Kai loe nang ih siangpahrang ah ka oh han; na oh o haih vangpui boih pahlong thaih kalah kami oh maw? Siangpahrang hoi ukkung angraeng na paek ah, tiah na hnik o ih lokcaek kaminawk loe naa ah maw oh o boih boeh?
11 Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.
Palungphui hoiah siangpahrang maeto kang paek o, palung hmai baktih amngaeh naah anih to ka lak ving.
12 Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.
Ephraim sakpazaehaih loe tapawk moe, a zaehaih to hawk ving boeh.
13 Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, saa Fødselen faar Ende.
Nongpata caa oh naah kana panoekhaih to anih nuiah pha tih boeh: anih loe palungha ai capa ah oh; anih loe tapen ai ah nawkta ohhaih ahmuen ah atue kasawk ah oh han om ai.
14 Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han. (Sheol )
Taprong thacakhaih thung hoiah nihcae to ka krang han; nihcae to duekhaih thung hoiah ka loisak han. Aw duekhaih, kai loe nang ih nathaih kasae ah ka oh han! Aw taprong, kai loe nang amrohaih ah ka oh han! Tahmenhaih mik ka tawn mak ai. (Sheol )
15 En Østenstorm, Herrens Aande, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.
Anih loe nawkamya thungah athaih athai langlacadoeh ka tahmen mak ai, ni angyae bang ih takhi to angzo tih; Angraeng ih takhi to praezaek hoiah song tih. To pacoengah anih ih vacong tui to kang ueloe, tuibap tui doeh kang boih tih. Khit kaom anih ih hmuenmaenawk to paro pae boih tih.
16 Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.
Angmah ih Sithaw to misa ah sak pongah, Samaria loe pongsut tih: nihcae to sumsen hoiah hum o ueloe, a caanawk to long ah va o tih: zokpomh nongpatanawk to taprawt pae o pat tih.